I gamle dage var børn i bogstavelig forstand en investering i fremtiden. De skulle være der til at forsørge forældrene, når de blev for gamle til selv at drive gården, forretningen eller, hvad det nu var. I vore dage viser det sig, at det ikke mindst for mændene er afgørende for livskvaliteten i alderdommen, om de har fået børn eller ej.

Meningen med livet er liv.

Hvis vi ser bort fra diverse religiøse og eksistentielle betragtninger, så handler vores tilstedeværelse på jorden om, at vi skal give vores gener videre. I et darwinistisk perspektiv handler det også om, at det kun er ”de bedst egnede”, der får lov til at gøre dette.

Mænd uden børn

Selvfølgelig kan vi leve et godt liv uden at få børn. Rent økonomisk får vi endda flere midler til egen forkælelse ved ikke at få børn. Samfundet sikrer os et vist minimum af goder i alderdommen, og hvis vi netop ikke har haft udgifter til børn, har vi måske også selv en opsparing at tære på.

For mandens vedkommende kan det være fristende, at satse på karriere og en langt udstrakt ungkarletilværelse, fordi han biologisk er i stand til at give sine gener videre hele livet … så længe han ”kan”. Og hvis vi ser bort fra den øgede risiko for ringe sædkvalitet og genetiske defekter hos barnet, jo ældre faderen er.

Er han en succesfuld alfamand, kan han som regel finde en kvinde i den fødedygtige alder, både når han er 50 og 60.

Men det er alle mænd ikke.

Det biologiske ur

Rigtig mange kvinder tænker i dag på at færdiggøre deres uddannelse og få et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, inden de tænker på at få børn. Nogle undersøgelser peger på, at disse kvinder måske er de lykeligste overhovedet – uden mand og uden børn.

Men rigtig mange kvinder tænker også strategisk på, at de altså skal nå at komme i gang med familielivet, inden de bliver for gamle.

Det betyder, at deres partnervalg til dels afhænger af, om den mand, de møder eller er sammen med sidst i 20’erne, har tilsvarende planer om at stifte familie. Netop fordi mange kvinder gerne vil dyrke karrieren, mens de er (småbørns)mødre, betyder det også noget, om manden udviser interesse for at gå ind i farrollen og tage ansvar i hjemmet.

Ellers kan det være lidt lige meget.

Mødre uden mænd

Det er nogle af de faktorer, der spiller ind på, at stadig flere kvinder vælger at blive solomødre. Der er ingen mand, der vil tage ansvaret for at stifte familie med dem, mens de endnu er i den fødedygtige alder. I hvert fald ingen, der lever op til disse kvinders billede af en god mand og far.

Statistisk set bliver det stadig sværere for de højtuddannede kvinder at finde en tilsvarende højtuddannet mand, fordi kvinderne efterhånden har overtaget på uddannelsesinstitutionerne. At finde en mand/far kan derfor kræve, at kvinden ikke gifter sig statusmæssigt lige eller opad, men nedad.

Det handler imidlertid ikke kun om status og økonomi. Det handler også om, hvordan vi indretter familielivet, og om, hvilke værdier vi har i tilværelsen. Det handler om, hvilke kredse vi bevæger os i, når ”familiepartneren” skal findes.

De ensomme

Når regnestykket gøres op, og både mænd og kvinder kommer udover den fødedygtige alder, så viser der sig imidlertid en forskel. Barnløse kvinder klarer sig bedre end barnløse mænd. Men ensomheden trænger sig på i begge grupper.

VIVE har undersøgt livskvaliteten blandt de ældre (i denne sammenhæng gruppen 52-97 år) uden børn – det er en tiendedel af gruppen.

18 % af mændene uden børn, der bor alene, føler sig ensomme, mod 14 % af kvinderne. Hvilket skal sammenholdes med 2-3 % blandt de, der har børn og partner.

Kærestepotentiale

At vi på et eller andet tidspunkt i livet har fundet os en partner og lavet nogle børn sammen, viser sig også at have en betydning for, om vi prioriterer og er i stand til fortsat at have en partner – selv om vi bor alene.

32 % af de ældre med børn, der bor alene, har en partner eller kæreste. Blandt de ældre uden børn, der bor alene, er det blot 18 %, der har en kæreste. Det er en markant forskel.

Det er lidt som hønen og ægget. Spørgsmålet er, om disse mænd og kvinder uden børn, som i dag føler sig ensomme, gør det, fordi de ingen børn fik. Eller om de ingen børn har, fordi de i det hele taget har svært ved at indgå i et forpligtende forhold.

Eller er det børnene, der former os til mere imødekommende og empatiske mennesker, der lettere indgår i en kærlighedsrelation?

Det er måske ikke helt ved siden af i de unge år at kigge en potentiel kærlighedspartner dybt i øjnene og spørge til hans eller hendes planer med hensyn til at stifte familie.

Foto: Martha Crowther, flickr