fbpx

Book et Sexologisk Foredrag

En fantastisk oplevelse

Som sexolog har jeg et par faste foredrag på repertoiret, men tilpasser gerne emnet til den gruppe, jeg skal tale for. Hvis du har et specifikt emne (om kærlighedsrelationer og sex), du gerne vil have belyst, så finder vi også ud af det.

Priser fra 6.000,- afhængig af arrangementets karakter og transporttid.

Sagt om mine foredrag:

“Et meget fint foredrag med en god eftertanke når man går derfra. Jeg har allerede brugt de fif der blev givet”

“Jeg er blevet så meget klogere i aften”

”Tak for lærerigt og kærligt foredrag i lørdags i forbindelse med arrangement i “Ekskonernes klub”; kvinderne – “tøserne” – var vilde med dit oplæg…”

”En meget, meget fantastisk oplevelse. Tusinde tak fra hjertet”

 

Sagt om mine foredrag:

”Tak for lærerigt og kærligt foredrag i lørdags i forbindelse med arrangement i “Ekskonernes klub”; kvinderne – “tøserne” – var vilde med dit oplæg…”

”En meget, meget fantastisk oplevelse. Tusinde tak fra hjertet”

Mit næste foredrag

Deltag i mit næste foredrag

Det er atter muligt at mødes i forsamlinger afhængigt af lokalets størrelse og med god håndhygiejne, naturligvis. Derfor er jeg igen klar med en række foredrag.

Jeg lægger ud med foredraget Flirt Med Livet på Café Oasen i Vanløse den 12. november. Du kan booke billet direkte på Café Oasens hjemmeside, hvor du også kan bestille en lækker sandwich inden foredraget. Mere er på vej i regi af AOF (22. oktober) og netmediet POV International (når vi får lettet corona-begrænsningerne).

Skriv dig på nyhedsbrevet, så bliver du opdateret, når detaljerne er klar. Samtidig får du links til nye artikler og blogs rundt omkring – måske også et godt tilbud.

 

Mine foredrag generelt

“Flirt med livet

Foredraget er en opfordring til at turde. Til at turde smile til ham, til at turde gå over til hende, til at turde være til stede og nyde livet. Nu.

I løbet af 2 timer kommer jeg omkring hormoner, Darwin, opvækst og mønstre, omkring, hvad der tiltrækker mænd og kvinder og omkring, hvad der er sex, og hvad der er kærlighed. Alt det, som sexologien handler om.

“Flirt med livet” handler om at date, om at score, men først og fremmest om at mødes, for det er i mødet mellem to mennesker, der kommer gang i flirten. Og til de, der allerede har en partner og måske har haft det i mange år, er der et par ord om at blive ved med at flirte.

Der er lidt om hvor, hvornår og hvordan … “hvorfor” kender de fleste nok svaret på i forvejen.

”Flirt med livet” er både for kvinder og mænd. Der er noget både for dem, der er gode til at flirte, og dem, der har svært ved det, og dem, der har svært ved at finde nogen at gøre det med.

“Flirt med livet” er baseret på både hårde fakta og sjove observationer fra mine konsultationer og erfaringer som sexolog. Og bagefter er der mulighed for at spørge om, hvad du har lyst til.

Det’ for mænd – samtalegruppe for mænd

 

Forløbet ”Det’ for mænd” handler om at komme i kontakt med dine følelser og lære at udtrykke dem på en konstruktiv måde i et rummeligt fællesskab med andre mænd. Det handler om at definere din egen rolle som mand. Alene. I forhold til andre mænd, til dine børn og naturligvis i forhold til kvinder.

En rigtig mand?

Jeg vil spare dig for en præpakket definition på ”en rigtig mand”. Du er din egen herre, så det handler snarere om at bryde fri af de definitioner, du har fået trukket ned over hovedet af andre.

Vi arbejder med samtale, så du skal ikke smide tøjet, på overlevelsestur eller køre ræs gennem mudderet. Gruppen mødes over en kop kaffe og lidt snacks – men jeg finder en location, så det er til at vende aftenens samtaler med de andre over en øl (eller andet) bagefter.

Aftenens emner bestemmes af, hvad du og de andre mænd har brug for at tale om. Det handler om at være åben og inkluderende og villig til at dele. Ingen bliver tvunget til at tale, men dit udbytte af forløbet afhænger af din vilje til at være en del af fællesskabet. Jeg hjælper med uddybende spørgsmål, men alle forventes at gå ind i arbejdet med gensidig støtte, accept og tillid. “Det’ for mænd” er et mandefællesskab.

Jeg vil undervejs bringe emner på bane som: hvem er jeg (som mand/far/søn), polaritet (maskulin/feminin), roller og mønstre (skygge/maske og dramatrekanten), skyld og skam, seksualitet og grænser, drømme og planer (handling skaber forvandling), arbejde og familie (tid/værdier), egenomsorg, venskaber, afhængighed, frygt og mod. Og selvfølgelig; kærlighed.

Det’ for mænd er for alle mænd

Gruppen er for alle mænd uanset alder, partnerstatus eller andre skillelinjer. Fordi I har forskellige udgangspunkter og vil være i forskelligt humør fra gang til gang, kan samtalen udvikle sig i alle retninger. We go with the flow. For at sikre, at alle er parate til at deltage i gruppen, vil jeg gennemføre en telefonisk screening af jer inden tilmelding.

Og mig? Jeg er uddannet sexolog (og journalist), mentor på Joan Ørtings sexologuddannelse og holder jævnligt foredrag om og for kvinder og mænd, ligesom jeg tilbyder 1:1 terapeutiske samtaler på mit kontor i Ole Suhrs Gade 21. Du er velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvis du vil følge mine blogs og have besked næste “det’ for mænd”-mandegruppe eller andre arrangementer.

Tilmelding

Møderne i mandegruppen afholdes onsdage efter 18 i københavnsområdet og med gode trafikforbindelser. Endelig location findes, når gruppen er samlet, og deltagerantallet ligge fast (målet er 6-8 deltagere). Deltagergebyret er 350 kroner per gang – der betales forud for alle 6 gange (du får tilsendt mødeplan og faktura). Skriv til mail@flirtmedlivet.dk for tilmelding.

Der er ikke mødepligt, men du vil få mest ud af forløbet ved at deltage hver gang. Der gives ikke refusion ved fravær eller afmelding, når forløbet først er startet.

“Hvorfor leder vi efter den forkerte partner? 

Sexologens vinkel på skygger og masker og seksuel tiltrækning”

Et 30-45 minutter langt oplæg om tilknytningsmønstre, og hvorfor vi i jagten på en soulmate eller en bedre halvdel ofte ender med det modsatte. Foredraget afslører nogle mønstre, som bliver åbenlyse, når du først er bevidst om dem – og jeg demonstrerer gerne på en deltager.

Der er selvfølgelig spørgetid bagefter.

Foredraget er krydret med populærkulturelle referencer, så tonen er saglig, men underholdende. Foredraget henvender sig først og fremmest til singler – f.eks.kvindegrupper/mandegrupper eller singler, der mødes til sociale arrangementer. Så er der i hvert fald lagt op til diskussion bagefter.

“Flirt, følelser og fiaskoer – sex for livet

Seksualundervisning for unge på ungdomsuddannelserne (og tilsvarende trin). Foredraget er udviklet i fællesskab af sexolog Steen Blendstrup og psykoterapeut Bronwen Loshak som et tilbud til unge, hvor frygten for “første gang” i højere grad er skiftet ud med spørgsmål til oplevelsen af den første gang, så man er bedre forberedt på “næste gang”.

Det er også et lille flirtekursus, så deltagerne får en sjovere og sikrere metode til at skabe kontakt til potentielle partnere end 8 shots og 4 breezers.

Kan f.eks. afholdes for 2 parallelklasser over 2 lektioner, så der også er mulighed for at dele de unge efter køn – i hvert fald noget af tiden. (Alternativt kan vi optræde til en café-aften med et lidt mere underholdningspræget oplæg: Sx Factor)

“Bronwen og Steen var meget autentiske, tillidsvækkende og inspirerende”