De fylder meget i den romantiske litteratur. Kærlighedsbreve. I tidligere tider, hvor vi ikke kunne suse frem og tilbage med fly, tog, biler og så videre – og slet ikke have facetime på telefonen – kunne der gå længe mellem fysiske møder. Men evnen til at udtrykke kærlighed med ord, måske at prente dem på papir, har måske fortsat en værdi.
Det er svært at forestille sig Elizabeth Bennet og Jane Austens andre heltinder uden også at tænke på kærlighedsbreve. Nå ja, breve i al almindelighed. Transportteknologien, inklusive datidens postvæsen, fordrede, at vi holdt kontakt per brev, og at brevene var lange og formfuldendte.
Spørgsmålet er, om kærlighedsbreve – ikke bare chat, messenger og sms’er – vil øge succesraten i vores datingliv. Hvor mange procent af dine Tinder-dates – baseret på billede og en kort profil – fører til en anden eller en tredje date? Hvor mange fører til, at I indleder et forhold?
Måske den tid og omhu, der ligger i et håndskrevet brev, vil gøre en forskel i den måde vi udtrykker og i de emner, vi vælger at bruge tiden på. Hvis vi prøver at læse den andens karakter og egenskaber i ordene, ser vi måske mindre på højden, vægten og brysternes størrelse.
Koibumi – kærlighedsbreve
I Japan leger kommunen Miyazaki postillon d’amour – budbringer af kærlighedsbreve. Tanken er, at ensomme singler kan komme i kontakt med hinanden i et dobbeltblindt system og skal skrive til hinanden – i hånden – et vist antal gange, før de, hvis de begge ønsker det, lærer hinandens identitet at kende.
I et land, der kæmper med faldende fødselstal og en stor vækst i den aldrende befolkning, er det politiske rationale nok, at hvad som helst, der kan øge pardannelsen og fødslerne, er et gode. Det er i alle tilfælde et alternativ til det hurtige billedkiggeri på Tinder og brug-og-smid-væk-kulturen inden for dating.
Faldende fødselstal får åbenbart japanske politikere til at bekymre sig for, om tilfældige møder på rulletrappen eller vis Tinder er nok til at holde gang i reproduktionen, så nu forsøger de sig med koibumi – kærlighedsbreve. Foto: Florent Chaudemanche, Pixabay
Ideen er, at singler over 20 kan skrive til kommunen og udfylde en database om f.eks. hobbyer, yndlingsfilm og foretrukne sportsgrene samt alderen på den person, de gerne vil skrive sammen med.
Kommunen foretager som en bedre Kirsten Giftekniv – eller en dommer i ”Gift ved første blik” – ud fra disse oplysninger et match. Indvilger begge i at indlede en brevveksling begynder de at skrive – i hånden, og japansk skrift egner sig til smuk og personlig kalligrafi – til hinanden.
Kærlighedsbreve med 50 % succesrate
Brevene tjekkes af et uafhængigt konsulentbureau for at sikre, at der ikke ryger nogen ubehageligheder med. Men for deltagerne forbliver deres penneven altså anonym, indtil der er udvekslet fem breve. Så må brevskriverne vurdere om de vil fortsætte på egen hånd – og altså få kontaktoplysninger om hinanden.
Om man kan tage udseendet ud af ligningen i dating, er nok et spørgsmål. Ifølge Politiken, som skriver om disse koibumi, som kærlighedsbrevene hedder på japansk, fortæller, at 32 par siden 2020 har indvilget i at mødes, og at 17 par er begyndt at date.
Man kan konstatere, at halvdelen af dem, der gerne ville mødes, har valgt ikke at date. Antagelig på grund af ”dårlig kemi”. En dansk matchmaker, som matcher ud fra grundige personlighedsanalyser og personlige samtaler, oplever også ofte, at klienterne bekræfter, at deres date har alt det, de leder efter (eller siger de leder efter), men at der ”bare ikke er kemi”.
Omhyggelig og æstetisk kalligrafi egner sig givetvis til kærlighedsbreve – i dette tilfælde er det dog tegnet for “held”. Foto: Clker Free Vector Images, Pixabay
Så at faktisk lidt over 50 % af parrene efter udveksling af kærlighedsbreve vælger at fortsætte kontakten med live dating, er ikke noget dårligt resultat.
Kærlighedssprog
Kærlighedsbrevenes succes hænger givetvis sammen med brevskrivernes evne til at udtrykke sig skriftligt og til at sætte pris på hinandens ord. Med andre ord: deres kærlighedssprog er ord. De begynder selvfølgelig at udtrykke hengivenhed for hinanden.
Men det handler ikke om ord alene. Der skal netop omhu til at skrive et godt brev – der skal bruges tid. Selv om Gary Chapman definerer det som ”tid sammen”, så er der uden tvivl også tale om, at metoden spiller op til dette kærlighedssprog. Du bruger tid på at skrive, jeg bruger tid på at læse (måske genlæse). Det er tid, der knytter os sammen.
Og nogen vil her indskyde det noget forvanskede Kierkegaard-citat om at ”glæden forud er den største”. Brevvekslingen er set med vor tids øjne langsommelig. Begynder vi at nære følelser for vores penneven, så glæder vi os naturligvis til næste brev og fyldes med spænding.
At vi i det hele taget er bedre til at beskrive os selv, vores drømme og håb (følelser og behov) skriftligt, inden vi mødes, kan reducere antallet af spildte første-dates. At vi overfører eftertanken fra brevene til vores samtale. vil gøre de samme dates mere frugtbare.
Kærlig kommunikation
I virkeligheden kan vi nemlig alle sammen have glæde af at bruge lidt mere omtanke og omhu i vores kærlige kommunikation med partneren (eller den potentielle partner).
Ansigt til ansigt er det gode råd at lytte, før du taler. Uanset om du taler om din dag på arbejdet, en god film eller svære følelser, så forbedres kommunikationen af opmærksomhed: Jeg hører dig. Jeg ser dig. Jeg interesserer mig for dig. Du kan begynde med at kigge på den talende (frem for telefonen).
Du kan også huske at komplimentere din partner. Du kan udtrykke taknemmelighed, forståelse, bekymring. Du kan – og det kan ikke understreges for tit – udtrykke dine behov. Ikke som krav eller ønsker, men blot som en konstatering. Den lydhøre partner vil forstå.
Frække kærlighedsbreve
Er du god til det med ord, så kan du også peppe både romantik og erotik op med skriftlige beskeder. Her kan du sagtens bruge sms, Messenger, e-mail, Snapchat, eller hvad I nu foretrækker som skriftligt forspil. For den sags skyld kan det også være sexede sedler i madpakken eller post-it-opslag på køleskabet.
Vi kigger i forvejen meget på skærmen. Det bliver måske lidt sjovere, hvis det vi ser er en kærlig – eller en sexet – besked. Foto: Pexels, Pixabay
Bevares, de moderne kommunikationsformer tillader også brugen af billeder.
Det skal man som bekendt være varsom med, og det er vigtigt med fuld tillid til modtageren. Især til at modtageren sletter billederne, hvis forholdet ender. I virkeligheden gør det samme sig gældende med skriftlig kommunikation. Hvis vi vender tilbage til Jane Austen-land, så returnerede man kærlighedsbreve, hvis forbindelsen blev brudt.
Holder du af breve, er du velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet (sorry, per e-mail). Så får du besked om nye blogs, events og foredrag. Har du brug for at tale om din kærlighedskommunikation med din partner (eller potentielle partnere), kan du booke en samtale på 25 46 42 68.
Topfoto: S. Hermann & F. Richter, Pixabay