fbpx
Der er ikke noget galt med en quickie, men vi narrer os selv, hvis vi tror, at lysten til den bare opstår af sig selv. Om det skyldes lang adskillelse eller heftigt forspil, så er der altid en tidsfaktor, som er med til at opbygge den seksuelle spænding. Godt forspil tager tid.

Det er egentlig ikke så underligt, at sex er hot, når vi lige har lært hinanden at kende. I forelskelsesrusen fylder den elskede en stor del af vores bevidsthed: vi ser hele tiden frem til næsten møde. Det er ét langt, godt forspil!

Netop fordi partneren fylder så meget i vores bevidsthed, holdes kontakten hele tiden: Der farer sms’er frem og tilbage med indhold, der holder flammen ved lige, hvis ikke ligefrem der suppleres med grafisk sexting (hvis du er i tvivl: frække selfier). Det er godt forspil.

Kys, der lover mere

Vi skilles med et kys, der lover mere, vi mødes med et kys, der kræver indfrielse, og hvis ikke situationen tillader det, så finder vi i det mindste ud af at røre hinanden mere eller mindre diskret. Selv tværs gennem et lokale sendes intense blikke.

For nej, forspil er ikke bare noget med, at manden varmer kvinden op, så han er i stand til at penetrere. Forspil er ikke 1’eren, 2’eren og 3’eren (hvis du er i tvivl: bryster, klitoris, penetration). Forspil er sådan set alt det, der ligger før selve sexen og forøger lysten (penetration eller ej og uanset kønskonstellation).

Det starter, når det slutter

Set i det lys begynder forspillet, lige så snart samlejet slutter – eller hvad der nu har udløst orgasmen (eller orgasmerne). Søde ord og kæleri kan føre til en anden akt, men kan bestemt også “sættes i banken” – til næste morgen, til i morgen aften, til næste uge.

Den intime snak efter sex, morgenkys og måske morgenmad på sengen; omsorg, tid, at være nøgne sammen – det lægger alt sammen op til mere: foto: Pexels, Pixabay

Alt dette er det forelskede par nok godt klar over og gør som den naturligste ting i verden. Åh ja, der bolles i morgenbadet, men selv om der ikke gør, forbliver sanseoplevelsen ved det fælles bad i kroppen. Og der er vist ikke mange kvinder, der har noget mod at få et kompliment i det klare morgenlys og med vådt hår, uden makeup og uden strategiske støttemuligheder fra diverse tekstiler.

Godt forspil for mænd

Mænd modtager selvfølgelig også gerne komplimenter. Især hvad angår deres pik. Mænd har muligvis færre kropskomplekser end kvinder, men lige præcis på det punkt …

Og jo, som regel tænder mænd hurtigere. Synet af nøgen hud, en let berøring, et sensuelt kys – så er han klar til at knalde.

Men hvis vi skal være lidt filosofiske, så gælder Kierkegaards berømte “glæden forud er den største” også for mænd. Præcis som i flirten gælder det om at spænde elastikken til bristepunktet. Det handler om at opbygge en seksuel spænding. Den vender vi tilbage til.

Erotik på hjernen

Men hvad det lange forspil angår og ikke mindst til glæde for kvinden, så kan grunden til den næste hede omgang elskov lægges og understøttes hele tiden.

Lyst kan nemlig ikke reduceres til en fysisk reaktion – grundlæggende at vi ønsker at forplante os. Lyst består også af psykosociale faktorer.

Vi bliver, hvad vi tænker, og hjernen er en uhyre følsom erogen zone; hvis vi tænker på sex og føler os sexede, så har vi mere lyst til sex. Alt, hvad der bekræfter os i, at vi bliver set, bliver elsket og bliver begæret (de psykosociale faktorer) , øger selvfølgelig lysten til (igen) at dyrke sex med partneren.

Sexet kommunikation er godt forspil

Kommunikationen kan koges ned til tre sætninger:

  • Jeg elsker dig
  • Jeg synes, du er dejlig
  • Jeg begærer dig.

Det kan du selvfølgelig udtrykke med flere ord og mere opfindsomt og med uendelige variationer under den samlede overskrift komplimenter. “Dejlig” gælder for eksempel også indre kvaliteter. Alle har i dag mobiltelefonen ved hånden; en sms, måske blot en kærlig emoji, er nok til at holde gryden i kog gennem en travl arbejdsdag (eller over nogle dage, hvor parret ikke ses).

godt forspil

Søde ord i en besked fra manden virker som regel bedre end et “dick pic”, men den anden vej rundt bliver der som regel sat pris på billeder (og det er ikke forbeholdt unge fotomodeller, hvad man kan forvisse sig om i Jette Schandorfs fotobog “10 sekunder”). Foto: Mylene2401, Pixabay

Det kan også udtrykkes uden ord. Et kærligt blik (eller et begærligt) er også god kommunikation. Det samme er berøring. Kys i nakken, klem af bryst, klap i røv. Hold i hånden, stryg over håret, kram hinanden. Den fysiske kontakt kan sagtens smugles ind selv om ungerne larmer rundt omkring, maden er forsinket og vasketøjet skal lægges sammen.

Et kærlighedspant

Han har virkelig anstrengt sig for, at hun skal føle sig elsket og begæret. Men nu skal hun altså lige klare nogle arbejdsmails, og så vil det jo være ærgerligt, hvis hendes fyrige elsker falder i søvn til en eller anden ligegyldig tv-serie.

Så er det måske hendes tur til at hviske frække ønsker i hans øre eller give ham sine trusser i kærlighedspant, mens hun klarer sit arbejde.

Det er ikke urimeligt at antage, at begge nu er godt tændte på at dyrke sex. Måske så tændte, at det bliver med tøj, der bliver flået af, og hurtig fremdrift til samleje. Men også med lyst til leg, kæleri og slow sex.

Værd at vente på

Selv om kvinden er indstillet på sex, kan det godt være, at hendes krop kræver mere opvarmning end hans. Der er aldrig noget spildt ved at nyde hinandens kroppe. Men er hun virkelig tændt, så handler det om at kommunikere lysten til at blive taget med det samme. Eller hvordan I nu foretrækker det.

Det handler ikke bare om, at kvinden skal have god tid til at nå sit klimaks. Det handler også om, at hun giver sig god tid til sin elsker. Ved gentagne gange at drive ham til kanten af en udløsning, men aldrig over, kan hun øge spændingen og give ham en endnu bedre orgasme.

Bedre sex skabes over tid. Gennem et længere forspil, gennem en længere elskovsakt. Because it’s worth it.

Er jeres sexliv gået i stå med alt for lidt begær og lir i hverdagen, så er tiden måske inde til at gå til sexologen. Du kan altid booke en tid på 25 46 42 68 eller du kan skrive dig på nyhedsbrevet og følge med i nye sexede blogs og opdatering om foredrag og events.


Foto: Anastasiya Babienko, Pixabay