Ridderen på den hvide hest. Prinsessen, der skal reddes. Den store forelskelse. Helten, der rider ind i solnedgangen med sin udkårne. Villa, Volvo og vovse. Vi bliver fyldt med historier, men vi fylder også os selv med historier. Ofte fylder vi os selv med romantisk selvbedrag.
Det menneske, det er nemmest at lyve overfor, er os selv. Heldigvis kan vi også vælge at se tingene, som de er. Når vi kan se sandheden i øjnene, kan vi undgå romantisk selvbedrag.
Selvfølgelig bliver vi påvirket af de store romantiske fortællinger. Romeo & Julie og alt det der. Modeindustrien og skønhedsindustrien fortæller deres historier om, hvordan både vi selv og den udkårne skal se ud. I den anden ende af spektret fortæller pornosiderne os, hvordan sex skal se ud.
Løgnen starter, når vi gør den slags historier til vores egne. Det romantiske selvbedrag består i, at vi kun føler os gode nok, når historien ser ud på en bestemt måde. Eller når vi føler, at vi kun fortjener, at historien ser ud på den måde.
Forelskelsens selvbedrag
En historie, vi meget ofte fortæller os selv, er, at parforholdet skal være en dans på roser. Vi skal være vilde med hinanden, elske passioneret. Kort sagt; det gælder kun, mens vi er forelskede. Så når forelskelsen damper af, og hverdagen melder sig, så stikker vi af og prøver den næste Tinder-date.
Vælger vi at fortælle samme historie igen, så ender den på samme måde.
Det betyder ikke, at vi ikke kan finde masser af kærlighed og vild passion i parforholdet. Vi skal bare være klar over, at det kræver, at det er den historie, vi fortæller. Hvis vi fortæller en historie om, at vi passer kærligheden og plejer passionen, så er det det, vi får.
Det forudsætter naturligvis, at din medforfatter – din partner – vil skrive samme historie. Det er godt at læse med i hinandens manuskript: Hvad forestiller du dig, der skal ske i næste kapitel? Den dialog er afgørende for, hvordan jeres historie ender. Og ikke som romantisk selvbedrag.
Den skaldede frisør
Vi fortæller også spejlhistorien til den evige forelskelse, nemlig at nu har vi jo valgt. Vi er blevet gift, vi har fået børnene og prioritetsgælden. Så må vi gå på kompromis og opretholde billedet af den lykkelige familie. Eller i hvert fald knalde et par gange om måneden og tage til Ibiza i sommerferien.
Livet lover ingen lykkelige slutninger som i “Den skaldede frisør”, hvor Pierce Brosnan/Niels Olsen venter for enden af regnbuen. Foto: Mikos Szabo fra musicalversionen af oneandonlycompany
Et eksempel fra netop den slags romantiske historier, der er med til at skabe vores billede af lykken, er Den skaldede frisør. Den kender de fleste vist:
Efter datterens aflyste bryllup i Sorrento og mandens utroskab, vælger frisøren Ida at vende tilbage til sin mand. For de er jo en familie. Selv om det nok længe ikke har været den store passion, så er det sådan lykken ser ud i hendes verdensbillede. Det er her, Ida beslutter, at ”det ikke er det, hun skal”.
Hun bryder med sit romantiske selvbedrag; at hendes lykke er den småborgerlige trummerum med en tonedøv mand. Vel at mærke uden at vide, hvad fremtiden vil bringe
Nej, jeg kan ikke love, at der venter en Pierce Brosnan i en appelsinplantage i Sorrento, men alligevel. Eller Niels Olsen, som det er i musical-versionen. Pointen er, at så længe du lever, kan du vælge at ændre handlingen i historien. Altså bortset fra, at du dør til sidst.
Romantisk selvbedrag og smerte
Sandheden er som regel, at det er nemmest at leve løgnen. Vi undgår konflikter. Vi undgår smerte. Det gælder, både når vi bliver i et indholdsløst forhold, og når vi smutter, så snart det bliver en smule besværligt.
Det gælder for den sags skyld også selvbedrag, der drejer sig om karriere, sundhed, misbrug og alle mulige relationer.
Vi undlader at stille os selv spørgsmålet: Hvordan vil du gerne have, at din historie ender? Nok fordi vi så ville være nødt til at spørge os selv: Hvad vi du gøre, hvad vil du satse, hvad vil du undvære for at få historien til dreje sig derhen, hvor du gerne vil have den?
Vejen ud af et romantisk selvbedrag er sjældent smertefri. Der er mennesker omkring dig, der gerne vil have dig til at opretholde løgnen, fordi det passer i deres historie. Gevinsten for dig er, at på den anden side af smerten, kan du slippe den bedøvende pille, som dit selvbedrag er.
Det er et valg.
Skriv et nyt manuskript
Ofte har vi så travlt med at følge manuskriptet – det manuskript, der bygger på illusionen om det perfekte liv – at vi ikke giver os selv tid til at tænke på et alternativ. Eller vi er smerteligt bevidste netop om omkostningerne ved at skrive et nyt.
Nogle gange er vi bare utroligt gode til at lyve over for os selv. Du kan give dig selv et frirum til at overveje din fremtidige livshistorie uden romantisk selvbedrag. Du kan vælge en sparringpartner, der udfordrer dit manuskript. Min rolle som terapeut er at spørge, om det virkelig er sandt, at du lever det liv, du gerne vil. Jeg udfordrer selvbedraget.
Du kan booke en sexologisk samtaleterapi på 25 46 42 68 (send gerne en sms), hvis du vil have hjælp til at skrive et nyt manuskript – eller du kan skrive dig på nyhedsbrevet, så du kan følge med i nye blogs og andre tilbud.