Det er måske en af de mest succesfulde busreklamer herhjemme nogensinde; den med brysterne fra Nygart. De har kørt jævnligt og får derudover dækning fra debattører, der skriver stolper op og ned om det forfærdelige kropsideal, de repræsenterer. Men …

Hånden på hjertet: når vi skal på date, eller når vi skal ’i byen’, så gør vi lige lidt mere ud af os selv. Vi tager de smarte sko på, vi finder den pæne jakke, vi tager den nye kjole på – hvad kvinder kan gøre med makeup, det rigtige outfit og en forførende duft, er ikke småting.

Op på stiletterne

Stilethæle er ikke ligefrem ortopædisk anbefalelsesværdige, men de vækker opmærksomhed. Og hvis en mand scorer en kvinde, der viser sig at være klædt i det lækreste, frække lingeri … så har hun helt sikkert planlagt at blive scoret!

Med andre ord: vi ved alle sammen godt, hvordan vi præsenterer os bedst i parringslegen, og vi gør det. Vi gør det bare i forskellige grader. Og det er da næstekærligt, at vi gør os smukke for hinanden.

Det er klart, at det er et udtryk for selvkærlighed at elske den krop, vi har fået. Og at elske den mangfoldighed, som alle vore forskellige kroppe udgør. Vi kan også sagtens blive enige om, at kropsidealerne er udtryk for mode, og at disse idealer jf. de radmagre modeller nogle gange tenderer mod det sygelige.

Usikkerhed og body-shaming

Om det nu skyldes, at billedet i spejlet ikke lever op til billederne i medierne, eller at den unge pige er blevet mobbet for sine små bryster (og så brutal kan ungdommen sagtens være), så ændrer et kosmetiske operation selvfølgelig ikke ved det grundlæggende selvværdsproblem.

På den anden side er det lige så meget et udtryk for ’body-shaming’ at angribe de kvinder, der får foretaget kosmetiske operationer eller i større eller mindre grad fjerner deres kropsbehåring (lad os nu være fair: de fleste mænd fjerne uønsket behåring hver morgen).

Det er et personligt valg, om man vil have strammet ansigtshuden, løftet brysterne, fyldt læberne eller får lavet en voksbehandling. Det gør hverken en til et bedre eller værre menneske.

Mænd og bryster

Det er indlysende, at jo mere usikker en kvinde er på sig selv, desto mere vil hun være tilbøjelig til at lade sig påvirke til at stive selvværdet af med ’købt’ skønhed. Men deri adskiller en brystforstørrelse sig egentlig ikke fra makeup eller en push-up bh.

Og ja, vi lever i en kultur, hvor vi går meget op i udseendet, og hvor idealerne er ungdom og faste kroppe. Og ja, det påvirker mænds 5-sekunders vurdering af, om en kvinde ’er værd at interessere sig for’. De kvinder, der vælger en brystforstørrende operation, udnytter, at mænd bliver tiltrukket af ydre tegn på fertilitet: ungdom, sundhed og den berømte 0,7 ratio i forholdet mellem talje- og hoftemålet.

Din smukke krop

Overordnet er det selvkærligt at behandle sin krop godt; spise sundt, motionere, få tilstrækkeligt med søvn. Det giver alt andet lige en smuk, harmonisk krop i forhold til det genetiske råmateriale, vi hver især er udstyret med.

Hvilket er noget helt andet end en neurotisk kropskontrol, hvor hver kalorie tælles og vægten tjekkes dagligt. Motionen kan i øvrigt også blive en besættelse – og så er vi ovre i en form for afhængighed. Men hvis vi bliver inden for et normalspektrum, så kan vi faktisk godt – uden fare – modellere på vore kroppe. Vi kan få lidt mere tonede muskler, lidt fladere maver, lidt fastere balder. Ingen snyd, kun sved.

Vi kan også skifte frisure, farve håret, anlægge skæg (nogle af os i hvert fald), få en piercing, ændre tøjstil, få rettet tænder.

Kroppen under kniv og nål

Og det er der ikke noget nyt i: Mennesket har altid udsmykket sin krop, bl.a. som et middel til at fremstå seksuelt tiltrækkende. Hvad det vil sige, er selvfølgelig forskelligt fra kultur til kultur og over tid.

Det er værd at bemærke, at det i det store billede i lige så høj grad er mændene som kvinderne, der har pyntet sig. Om det nu er udspilede læber, forlængede øreflipper eller tatoveringer – som nok er det mest udbredte fænomen.

I virkeligheden er der ikke den store forskel på brystimplantater og tatoveringer. Begge dele indfører et fremmedlegeme i kroppen. Begge dele kan gå frygteligt galt. Begge dele er permanente – i hvert fald ikke til at vaske af om aftenen. Begge dele er ’kunstige’. Begge dele er et frivilligt valg.

Mænd og bryster

Om du synes, det er smukt, er en helt anden sag. Jo, rigtig mange mænd holder af en god kavalergang.  Men langt de fleste mænd kan godt lægge to og to sammen og gennemskue, om den er medfødt eller kunstig. Og kommer følesansen i spil, er det svært at opretholde illusionen.

Og så er det lige, at det viser sig, at selvværdet måske ikke helt fulgte med, hvis kvinden – nærmest undskyldende – forklarer: ”Jeg har altså fået dem lavet”. Både med små og store bryster frygter hun at blive dømt (af manden).

I langt de fleste tilfælde er manden bare begejstret for overhovedet at få lov til at se kvindens bryster og komme så tæt, at han kan røre dem. Punktum.

Det handler om penge

Selvfølgelig er de kosmetiske operationer en kommerciel fidus. Der tjenes rigtig gode penge på Nygarts bryster. Det gør der i det hele taget i ’skønhedsbranchen’ uanset, om vi taler om modetøj, kosmetik, slankeprodukter eller muskelforstørrende produkter.

Bliver (især) mændene så forgabte i at fremvise overarme på størrelse med et gennemsnitslår og forfalder til steroider, så er vi ovre i en kropsforandring, der er decideret sundhedsskadelig (og bl.a. kan have negativ effekt på erektionen). Det viser bare, at mænd også går til ekstremer for at leve op til et kropsideal.

Et kærligt valg

Vi bliver ikke bedre mennesker af at bruge en formue på tøj og sko. Af at tilbringe flere timer dagligt til træning. Af at bruge timer på kunstfærdig makeup. Af at forandre vore kroppe på den ene eller den anden måde. Men vi bliver heller ikke bedre mennesker af at udskamme andre.

Tværtimod vil vi være mere kærlige og empatiske mennesker, hvis vi lader være med at pege fingre ad blondinen, ad bodybuilderen, ad den piercede pige og drengen med det blå hår, ad hende, der har fået forstørret sine bryster. Endnu mere, hvis vi giver os tid til at lære disse mennesker at kende. Uden fordomme.

Foto: Depositphotos (og nej, jeg ved ikke om modellens bryster er medfødte eller skabte)