På DR.TV kan man lige i øjeblikket se Hvem vil bolle med en jomfru, en dokumentarfilm i tre dele, om Andreas, der i en alder af 30 (nu 31) aldrig har dyrket sex med en kvinde. Usædvanligt, men ikke uhørt. Og i alle tilfælde kan ”den første gang” være en skræmmende udfordring uanset om man er 20, og det er første, første gang, eller det er den første gang med en ny partner efter en lang pause eller et brudt parforhold.
Vi skal lige over den første gang, fordi så ved vi, hvordan vi gør.
Vi har set det i hundredvis af amerikanske (og et par danske) film. Det gælder om at miste mødommen. I hvert fald for drengene, fordi sex i deres egen forståelse er det, der skiller drengene fra mændene. For pigerne er fortællingen lidt anderledes. Her skal mødommen gerne ”ofres” på ”den rigtige”. Så den første gang er vigtig.
Her rammer vi selvfølgelig også ind i en kulturel fordom, hvor kvindens dyd værdsættes, mens manden gerne skal være erfaren. Nogle vil måske have mødt fordommen i skikkelse af det såkaldte ”body count”, hvor for mange sexpartnere anses for uattraktivt.
Det gælder især for kvinder – og nok mere i amerikansk kultur end i dansk. Men at man er ”løs på tråden” kan også få en mand til at fremstå som mindre attraktiv, fordi han kan opfattes som useriøs, hurtigt videre til den næste og ”kun ude på sex”. For mænd tænker jo kun på sex, ikke?
Den første gang i Hvem vil bolle med en jomfru
I Hvem vil bolle med en jomfru er det så ikke Andreas’ problem. Eller rettere; det er det. For netop det, at han mangler den seksuelle erfaring, fylder meget i hans liv. Det fylder meget i hans tanker. Og som sexolog Amanda Lagoni, der er hans terapeut i Hvem vil bolle med en jomfru, meget rigtigt pointerer, så blokerer hans tanker for, at han kan mærke.
Når han ikke har prøvet det før, er det ikke så underligt, at Andreas fokuserer på, om han kan præstere. Præstationsangst er måske den største dræber for potensen hos mænd. At Andreas naturligvis også bruger porno, øger blot problemet, fordi mænd her har kæmpe erektion, og de altid kan tilfredsstille kvinderne til højlydte orgasmer.
Tilsvarende kan en kvinde/pige være for optaget af at være med på det hele, fordi hun er bange for ikke at være god nok til den lækre mand/dreng, til egentlig selv at mærke egne grænser, og om det er godt for hende. Børns til dels ufrivillige eksponering til porno (som omtalt i Alene hjemme med porno – også på DR.TV) gør det næsten umuligt at undgå sammenligning med ”det, de andre gør”.
Den første berøring
Uanset køn og alder er det et eksempel på at være ovre på den forkerte banehalvdel. Fokus på at være ”god nok” den første gang betyder, at vi bekymrer os om andres dom. Ikke om vores egen lyst.
I Hvem vil bolle med en jomfru får vi adskillige eksempler på, at Andreas faktisk er mere tryg og har bedre kontakt med sin lyst, når han bliver på sin egen banehalvdel. Det gælder både over for skuespillere og ”prøvekaniner”, der er villige til sparring.
En udfordring ved den første gang for Andreas i “Hvem vil bolle med en jomfru” er, at han ikke kan mærke sig selv – helt konkret ved intim berøring. Foto: DR
I et terapeutisk forløb og med en ”makker”, der har givet sit samtykke, har vi for nemlig mulighed for at eksperimentere med en så enkel forudsætning for erotisk samvær som berøring. Hvor og hvordan kan vi godt lide at blive berørt? Hvor og hvordan kan vi godt lide at røre?
Når vi er opmærksomme på, hvordan vi selv opfatter berøringer og stimulering, så kan vi blive mere klare i vores kommunikation med en partner. I Hvem vil bolle med en jomfru får vi adskillige eksempler på, hvordan mangelfuld kommunikation – eventuelt bare om Andreas’ nervøsitet – spænder ben for virkeliggørelsen af hans ambition om den første gang.
Hvem vil du have, og hvem kan du få?
Hvis vi ser ud over den første gang (sædvanligvis) engang i ungdommen, så kommer der som regel mange første gange i vores liv. Altså den første gang med en ny partner. Hvis vi har gode erfaringer med vores tidlige partnere, og hvis vi er bevidste om, hvad der giver os nydelse, så er det som regel ikke svært at komme over begyndervanskeligheder.
Nogle gange bliver vi nødt til at ”vise vej” til, hvordan vi godt kan lide det. Nogle gange bliver vi nødt til at markere nogle grænser. Nogle gange bliver vi nødt til at sige, ”spændende, men det er ikke det, jeg har lyst til”. Så bevæger vi os videre til en ny partner og en ny første gang.
Senere i livet kan der vise sig andre udfordringer. Vi kan opleve, at vi ”ikke er så unge, som vi har været”. Men som Gnags understreger i sangen ”Når jeg bli’r gammel”, så følger sætningen, ”så er du det også”. Her gælder det om at have et sundt selvbillede og en realistisk indstilling til, hvem der finder os attraktive. Vi kan sjældent blive ved med at finde partnere i den samme aldersgruppe livet igennem.
I Hvem vil bolle med en jomfru ser vi Andreas træne og groome sig selv (fysisk tiltrækning) og han fremhæver sin succesfulde karriere (status), så han er bevidst om virkemidlerne i seksuel markedsværdi, men programmet går ikke dybere ind i, hvad han finder attraktivt. Han er ret undvigende. Det handler igen om at være bevidst om egen lyst.
Den første gang efter lang tid
Den første gang kan også være efter en længere periode som singler uden sex. Eller det kan være den første gang efter et langt parforhold, som – uanset hvordan det er endt – kan have været præget af at gøre, som vi plejer at gøre.
I “Hvem vil bolle med en jomfru” konfronteres Andreas via skuespillere med nogle af sine erfaringer med kvinder – og får den mulighed, som de færreste af os får, nemlig at spille scenen igen, som han gerne ville have set den. Foto: DR
Vores seksuelle selvværd kan være skadet af et forhold til en partner med narcissistiske træk. Eller med andre misbrug i parforholdet. Så står vi mere eller mindre i samme situation som Andreas i Hvem vil bolle med en jomfru. Vi er ikke i kontakt med vores egen lyst. Vi kan måske i højere grad være ude efter en bekræftelse af, at vi er ”gode nok”.
I det tilfælde er vi som nævnt ovenfor i farlig grad på vej ind på den andens banehalvdel. I den sammenhæng er det nok klogere at slow date end at skynde os af ”få det overstået”. Forudsat at der er kemi, kan vi nærme os den første gang gradvist.
At vi ikke har sex på første date, er ikke ensbetydende med, at der ikke er kemi. Vi behøver ikke ”bevise”, at lysten er der. Vi behøver ikke bevise, at vi er gode nok (til sex). At vi gider gå på anden date, viser bare, at vi mærker vores egen lyst til på et tidspunkt at dyrke sex med et andet menneske.
Det starter et sted
Og her er der selvfølgelig også en anden lektie, der kan uddrages af Hvem vil bolle med en jomfru. Det får ikke den store opmærksomhed i dokumentaren, men Andreas nævner det. Han var ”den tykke dreng”. At være udenfor. At skulle kæmpe for andres anerkendelse. At stræbe efter at være ”god nok”. Det er en prægning fra barndommen, som følger os livet igennem.
Den ”sandhed” vi danner om os selv – ikke ud fra, hvad andre gør, men hvordan vi tolker det, de gør – sætter sine spor. Det slår naturligvis ikke mindst igennem i den mest intime relation, vi kan opleve. I sex. I kærlighed. I den første gang.
Hvis du føler, du har udfordringer med den første gang – uanset hvor du er i livet – så kan du booke en sexologisk samtale på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid). Du er også velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet og lade dig inspirere af mine blogs.
Topfoto: still fra DR-serien “Hvem vil bolle med en jomfru”