I denne weekend er der premiere på en ny amerikansk, romantisk komedie, One Night Only. Præmissen for den løbende romance er, at vi – eller amerikanerne – engang i nær fremtid kun må dyrke sex uden for ægteskabet én aften om året. 12 timer til at date og til at teste seksuel kompatibilitet. Fjollet? Ja. Men også et interessant tankeeksperiment.
One Night Only benytter sig af et trick fra science fiction-genren, hvor der findes masser af hvad-nu-hvis-historier. (90 % af dem med præmissen ”hvad nu hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig”). Andre vil kende variationen fra superhelteuniverserne, hvor både døde helte og skurke kan genopstå, hvis et nyt plot (og billetsalget) kræver det.
Når man iagttager de religiøst og moralsk konservative strømninger i USA, så er tanken måske ikke så fjern endda. At man forbyder sex uden for ægteskabet. Og med teknologiens udvikling heller ikke, at man kunne finde på en overvågningsmetode. Og så er der kun var en aften om året – one night only – hvor unge (og ældre) singler kunne teste deres seksuelle kompatibilitet.
En sjov scene i One Night Only handler om, hvad der sker, når flere opstemte mennesker er ude efter det sidste kondom på Manhattan. Til 250 $ jævnfør loven om udbud og efterspørgsel. Samme lov tilsiger, at der ville blive produceret ekstra til lejligheden. Så ja, der er plothuller på størrelse med Lolland, men det er også en romantisk komedie.
One night only og andre tidsfrister
Noget helt andet er tankeeksperimentet, hvad der ville ske, hvis vi – i seksuel sammenhæng – kun har en chance om året for at finde en partner. Man skal være meget, meget romantisk anlagt for at tro, at vi kan vælge partner uden at have testet, hvor god sex vi kan have sammen.
Måske er du heldig altid at have dine planer tjekket af. De fleste af os har imidlertid på et eller andet tidspunkt i livet oplevet panikken over ikke at være inviteret til en fed nytårsfest. Eller har været i tvivl om, hvilken invitation der ville give den fedeste aften. Og ja, også med en scoring i tankerne.
Så er der chance for romance – hvis mindst en af dem har husket kondomet. Julia Fox og Callum Turner i One Night Only. Foto: UIP
Så det er egentlig ikke så svært at sætte sig ind i panik-før-lukketid-scenariet i One Night Only. Lad mig til sammenligning nævne ikke at have mødt en tilfredsstillende kandidat inden for abonnementet på et datingsite. Eller være lidt panisk over, at der ikke er nogen, der matcher. Selv om vi synes, vi har swipet hundredvis af profiler til højre.
Hvis du altså kun havde chancen én gang om året.
Kræsen indtil sidste chance
Før datinglivet gik online, var der faktisk tit værtshuse rundtomkring, der i folkemunde gik under navnet ”café sidste chance”. Forstået på den måde, at hvis man ikke havde scoret andre steder i løbet af aftenen, så var det her, man gik hen. Måske var der en kvinde eller mand, der var desperat (eller liderlig) nok til at gå hjem med stort set hvem som helst.
Men det er i det mindste ærligt. Det handler om sex. I One Night Only står den kvindelige hovedperson Allie i en meget genkendelige situation. Hun har haft dårlige erfaringer med fyre, der ”bare” vil have sex. Som ikke var særlig gode til det. Og som efterfølgende ghoster hende. Derfor har hun allieret sig med en veninde til denne aften. De har lovet hinanden, at de er kræsne og holder ud og afviser, indtil de møder et par rigtige prinser med potentiale.
I filmen svigter denne wing-woman imidlertid, fordi hun straks møder en sød fyr i toiletkøen. Derfor skal Allie alene videre i byen. Vi kan jo hver især spørge os selv, hvordan vi ville reagere, hvis vi ikke bare kunne gå hjem og swipe og prøve lykken en anden gang. Fordi der er et helt år til næste gang.
Lukkede døre og åbne øjne
Den mandlige hovedperson, Owen, står i en anden situation. Hans – foreløbig platoniske – kæreste afviser et frieri og hellere vil prøve sex med nogle andre denne aften. Så han får brug for meget hurtigt at indstille radaren på noget andet.
Her er One Night Only inde på noget ganske genkendeligt. Hvis vi er helt opslugte af ét menneske, så lukker vi ofte øjnene for andre. Eller vi stirrer os blinde på tjeklisten over alder, højde, vægt, uddannelse, job, bopæl og så videre. Eller vi hænger fast i, at vi er en ”otter” eller en ”nier” og bestemt ikke vil matche en med lavere seksuel markedsværdi. Derfor ser vi slet ikke, hvad der rent faktisk, realistisk er muligt. For eksempel ved at se os omkring i den virkelige verden, i nuet.
Plottet kræver at hovedpersonerne – Monica Barbaro og Callum Turner – hele tiden løber på hinanden i One Night Only, men naturligvis hver gang, når de har travlt med en anden scoring. Ellers ville det også have været for nemt. Foto: UIP
Vi kan også blive blændet af en frygt for en ”overscoring”. Ja, han er da flot og lækker og rig, men han kan jo få hvem som helst. Så han dumper mig nok, når der kommer en smukkere kvinde (byt selv køn og kvaliteter).
Deadlines
Indrømmet, de fleste tager nok en ”sorgperiode” efter et brudt forhold. Eller vi går hjem, hvis vi står alene, fordi vores venner er gået hjem at knalde med deres scoringer. Men i lyset af tidspresset er det måske ikke underligt, at hovedpersonerne i One Night Only vælger at gå videre. Vælger at knalde sig ud af sorgen. Ellers ville filmen også være blevet meget kort.
Heldigvis lever vi ikke til daglig med det tidspres. Undtagen selvfølgelig hvis vi føler os pressede af, at vi snart fylder 30. Eller at vi gerne vil nå at få et barn, inden vi fylder 40. Eller hvilken deadline vi nu har sat for vores livsmål på det romantisk-seksuelle område. Eller hvis vi som fraskilte, med en skæv deleordning for børnene, skal have mest muligt ud af en sjælden fri-fredag-aften. One night only.
I filmversionen er jagten på en at knalde med temmelig desperat. Men vi kan faktisk godt vende tidspresset til noget positivt. I vores virkelige vi-må-knalde-alle-årets-dage-hvis-vi-har-lyst-verden, kan vi godt blive lidt forvænte. Der kommer altid en sporvogn og en pige til, som det hedder i en gammel dansk film. Eller på moderne dansk: vi kan bare blive ved med at swipe.
En god tidsfrist
Som i det nævnte eksempel med tjeklisten kan vi sætte barren så højt, at vi dømmer os selv til et evigt singleliv. Der er bestemt ingen grund til at gå på kompromis. Vi skal ikke finde os i et forhold med psykisk eller fysisk misbrug. Vi skal heller ikke nøjes med et seksuelt utilfredsstillende forhold. Det handler om at have sunde grænser.
Men hvis vi ønsker tosomheden – for ”one night only” eller for længere tid – så bliver vi nødt til at møde mennesker. På datingsites udelukker vi flere, end vi lukker ind. Når vi mødes, gør vi det med en født dagsorden. Vi skal finde ud af, om vi har lyst til at dyrke sex med hinanden. Før eller siden. Hvis ikke kemien er der med det samme, eller vi ikke kan tjekke hele listen, så bliver det et nej. Det er en snubletråd.
Romantik (og one-night-stands) er ikke kun for de unge. Tilhører man den rigtige generation, er det skønt at gense Molly Ringwald som hovedpersonens mor, der også lige vil benytte chancen. Foto: UIP
Det er her, vi kan bruge tidsfristen positivt. Vi kan gå ud i byen. Ikke nødvendigvis på floor eller på et værtshus, men et sted hvor der kommer mange mennesker. Og så kan vi sætte det mål, at vi vil indlede en samtale med mindst to nye mennesker på en time (altså af det køn, vi er interesserede i). Eller danse med nogen, hvis det er sådan et sted. Måske kan vi på den måde møde ti nye mennesker på én aften. Måske også nogle, vi vil udveksle telefonnumre med.
Tilfældet kan åbne for ”one night only”
Når vi har sat tidsfristen og antallet, så kan vi slække på tjekliste-kravene. Det her handler om en samtale uden dagsorden, men med nysgerrighed. Du prøver bare kortvarigt at lære et andet menneske at kende. Vi har ikke tjekket vedkommendes profil ud, så vi kan ikke vide noget om alderen. Et frækt blink i øjet og nogle smidige vrid med hofterne på dansegulvet er måske mere interessante end højde og vægt.
Derfra er der i alle tilfælde et spring til, om vi bliver seksuelt tiltrukket. Det kan også være at vedkommende er ”optaget” eller har en anden seksualitet end os. Men det åbner for det femte ”i” i-flirt, nemlig introduktion. Den kvinde eller mand, vi har indledt en samtale med, er måske sammen med venner – og en af dem er måske interessant for os, Det scenarie får vi i øvrigt også i filmen.
Så i stedet for at fokusere på målet (sex, parforhold) kan vi fokusere på vores evne til at kommunikere med et andet menneske. I gamle dage ville vi have sagt ”at konversere”. Den evne skærpes ved at blive brugt, ved at vi øver os.
Din banehalvdel, dine vaner
Fordelen er, at vi trækker handlingen hjem til os selv. Det giver os selv magten over vores egen situation. Vi er ikke afhængige af en forhåndsgodkendelse via et match. Vi kan øve os i samtalen. Vi kan udvide vores bekendtskabskreds. Vi kan teste, hvem af vores samtalepartnere, der viser mere end overfladisk interesse for os. Vi kan måske endda udvide vores smag i mænd/kvinder ved at lære nogle at kende uden for den gruppe, vi selv swiper til højre på Tinder.
Monica Barbaro og Cullum Turner bliver også arresteret i løbet af One Night Only – hvorfor hører til i den komiske ende af den romantiske komedie. Foto: UIP
Fordelen er, at vi kan sætte vores egen tidsfrist. Det behøver ikke være, hver gang vi er ude. Det behøver ikke kun at være, når vi har skruet forventningerne op og har taget scoretøjet på. Det behøver ikke være på diskoteket eller på ”café sidste chance”. Det behøver ikke være one night only, men tværtimod når vi har lyst, og når lejlighed byder sig.
Men det med at sætte et mål om at lære et vist antal nye mennesker at kende inden for en tidsfrist, er faktisk en sund udfordring.
Har du brug for at få rykket lidt ved dine datingvaner og måske sætte nogle udfordringer op for dig selv, så du møder nye mennesker, så kan vi også se på det i en terapeutisk samtale. Du kan booke på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid). Du kan også skrive dig på Nyhedsbrevet og få inspiration fra nye blogs.