Fik du set det du ville? Vi har nu levet 10 år med Tinder og swipet os igennem tusinder af profiler, drukket spandevis af datingkaffe og måske truffet en hurtig beslutning at være DTF allerede ved første møde. Swiper du stadig aktivt, er spørgsmålet måske, hvordan dit ”Tinder-game” er – altså om du er god til at tiltrække dates.
Let’s face it – det er billedet, der tæller på Tinder. Efter 10 år med Tinder kan ingen vist være i tvivl om, at det er overfladisk. I hvert fald i den forstand, at vi swiper til højre på de ”smukke” profiler. Faktisk viser undersøgelser, at vi ”swiper opad” efter mennesker, der er over 20 % mere attraktive end os selv (målt i likes).
Og altså nej, det med at gå efter udseendet er ikke kun noget, mændene gør.
Det betyder naturligvis også, at nogle vil ligge i toppen af fødekæden. Her viser der sig en udskillelse, hvor nogle få mænd har succes og masser af kvinder at vælge imellem, hvilket ligefrem har ført til begrebet Tinder-stress.
Omvendt ligger en del mænd i bunden af hierarkiet og føler sig skuffede over også på Tinder at blive forbigået af kvinderne.
Kønsroller på Tinder
Den billedfikserede overfladiskhed har i øvrigt en tendens til at fastholde nogle gamle kønsroller. Manden som initiativtager, kvinden som erobring. Manden ude efter sex, kvinden efter bekræftelse. Manden tager billeder nedefra (for at virke større/dominerende), kvinden oppefra (for at virke mindre og ydmyg).
Så jo, der er også super attraktive kvinder, der dårligt kan swipe til højre uden at få et match. Men de løber jo ind i de super attraktive mænd med Tinder-stress. Derfor udtrykker kvinderne i højere grad, at de er trætte af adfærden på Tinder.
En af de oftest gentagne skrækhistorier om Tinder-møder er i øvrigt den om ham eller hende, der både er 10 år ældre og 20 kilo tungere end profilbillederne. Der kan du først og fremmest feje for egen dør og skrive i profilen, hvornår dine billeder er taget.
Du har frit valg …
I alle tilfælde bliver effekten af den seksuelle markedsværdi ikke mindre. Efter 10 år med Tinder må alle vide, at ”du har frit valg mellem alle dem, der vil have dig”. I hvert fald ved første swipe. Lige meget, hvad du skriver i profilteksten, så bliver det ikke læst, hvis du bliver kasseret på billedet.
Den ”lette” adgang til dates bevirker også, at vi (både kvinder og mænd) måske bliver mindre tålmodige og villige til at give det en chance til. Sådan har det nok altid været blandt unge, der møder mange potentielle dates på studiet, på skiftende arbejdspladser og i bylivet. Men for en ældre målgruppe bliver Tinder-møderne måske den eneste vej til at socialisere.
Så kommer vi til et andet begreb, nemlig en ”Tinder-fyr” (eller tilsvarende kvinde) – dem der stadig er på Tinder, når vi vender tilbage efter en pause, hvor vi enten skulle trække vejret eller rent faktisk var lykkedes med at indlede et forhold. På den anden side kan de med samme ret sige det om os. Vi er jo også gengangere.
Den rigtige
For sjovs skyld har en matematiker set på, hvornår det er ”den rigtige” vi møder. Kan vi med andre ord regne ud, hvornår vi har datet for få, og hvornår vi har datet for mange, så vi kan finde det ”sweet spot”, hvor Mr. eller Miss Right viser sig.
Men 10 år med Tinder har selvfølgelig lært os, at jo flere dates vi går på, desto større er sandsynligheden for, at en af dem bliver sjov. Måske for at det bliver mere end en enkelt date. Desværre er et større udvalg ikke ensbetydende med et bedre valg. I hvert fald ikke i betydningen et holdbart forhold.
Tværtimod risikerer vi at ende i FOMO-fælden, hvor vi hele tiden tror, at den næste date (måske) bliver bedre. Eller som nævnt, at vi er mindre tålmodige med fejl og mangler hos partneren.
I virkeligheden har det mindre at gøre med matematik og mere med, om vi lærer af vores erfaringer. Hvis vi ikke efter en 6-7 dates/forhold har lært, hvilke værdier vi søger efter i en partner, og har lært, hvordan vi afkoder, om der er en overensstemmelse mellem ham/hende og os … så kommer vi nok til at blive ved med at begå de samme fejltagelser.
Det frie singleliv på Tinder
Dermed ikke være sagt, at der ikke kan komme noget godt ud af Tinder. Hvis vi – f.eks. efter et længere forhold har brug for en singleperiode, men ikke ønsker at gå i cølibat – leder efter seksuelle oplevelser, så kan vi nemt lave uforpligtende hook-ups.
Der er også masser af eksempler på, at par har fundet hinanden via Tinder. De har kigget hinanden dybt i øjnene og slettet deres profiler sammen. Eller den ene – typisk manden – har som en romantisk gestus erklæret, at nu lukker han altså sin Tinder-profil: Jeg har fundet det, jeg søger efter.
Men i forlængelse af det med den matematiske model, så er det vigtigt, at vi går ind i Tinder-universet med en klar intention. Der er større sandsynlighed for, at vi finder det, vi vil have, når vi er klar over, hvad det er. Og at vi styrker vores bullshit-radar.
Den læresætning gælder selvfølgelig også møder i alle andre fora; diverse dating-sites og live dating.
Frygten for afvisning
Ifølge Christian Groes, kønsforsker ved Roskilde Universitet, har Tinder den fordel for os danskere (eller nordeuropæere generelt), at vi slipper for risikoen for en afvisning ved henvendelsen i den virkelige verden. Afvisningen føles ikke så ydmygende online – og vores venner er i hvert fald ikke vidner. Dette gælder i sagens natur først og fremmest den initiativtagende, altså som regel manden (jf. kønsrollerne på Tinder).
Problemet er, at hvis du som mand vil ”play it safe”, så bliver du nødt til at købe et abonnement hos Tinder, så du kan smugkigge, hvem der allerede har liket dig, altså hvilke kvinder du kan henvende sig til med garanti for succes. Som kvinde tilsvarende, at du kan swipe til højre på de mænd, som du gerne vil have til at invitere dig. Der var kønsrollerne igen.
Tager vi matematikken i brug her, så viser det sig, at der er overvægt af mænd på Tinder. Udbud og efterspørgsel er til kvindernes fordel. Omvendt har manden, der ikke frygter afvisningen (”det er hendes tab”) fordel i live-dating, hvor der i hvert fald i de større byer er overtal af singlekvinder.
Tinder-distance
Christian Groes påpeger, at den distance, der ligger i Tinder, indebærer en risiko for, at vi opfører os mindre pænt. Alle kender vist nu begrebet ”ghosting”, altså at den person, vi har været på date med, holder op med at skrive, eller holder os hen (”benching”). Muligvis som reserve, hvis der ikke viser sig noget bedre.
Det fænomen, at Tinder-dates blandt de unge regnes for mindre forpligtende end stort set alt andet (arbejdsaftaler og venneaftaler), gør sig også gældende i bylivet. På nogle barer har man observeret, at de typiske Tinder-dates (kropssprog og anden adfærd afslører dem straks) finder sted om onsdagen. Det skal jo nødig gå ud over weekendens byture med vennerne.
Den modne aldersgruppe tager sig måske mere i agt for dates midt på ugen – især med drinks – fordi arbejdet truer den næste dag. Overfladiskheden og den dårlige opførsel er i vid udstrækning den samme.
Hvordan er din egen Tinder-adfærd?
10 år med Tinder må om ikke andet have lært os, at vi ikke kan bestemme andres adfærd. Til gengæld kan vi stoppe op og undersøge, om Tinder har påvirket vores egen adfærd. For eksempel i retning af mere overfladiskhed. Det kan vi gøre noget ved.
Vi kan have realistiske forhåbninger (kende vores seksuelle markedsværdi). Vi kan være målrettede i vores ønsker til en partner og åbne i vores kommunikation af dem. Vi kan være ærligt nysgerrige på vores Tinder-date, og vi kan give os god tid til at lære et andet menneske at kende (og opmærksomme på om den nysgerrighed er gengældt).
Har du brug for at pudse Tinder-formen af – i forhold til værdier, behov, adfærd og mønstre – så er det også en ting vi kan inddrage i den terapeutiske samtale. Du kan booke en tid på 25 46 42 68 eller nedenstående mail. Du er også velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet.
Topfoto: 99mimimi, Pixabay