Det sker i nogle parforhold, at kvinden belønner, straffer eller pacificerer med sex. Når manden gør, som hun gerne vil have, så er der adgang til sex. Hvis ikke, så kan han lige så godt lægge sig til at sove på sofaen. Eller hun sikrer den gode stemning ved love sex. Men at bruge sex på den måde er ikke befordrende for et gensidigt tilfredsstillende sexliv. Det lægger også gift ud for samlivet i det hele taget, fordi det flytter en konflikt i parforholdet ind i sengen frem for at nå til løsning.
Kender du den med, at en konflikt i parforholdet løses med et, ”du får ret, jeg får fred”. I tilfældet, hvor den ene af parterne bruger sex som våben, kan der måske endda være tale om, ”du får ret, jeg får sex”. Eller i nogle forhold ”du får sex, jeg får fred”.
Dine egne erfaringer afgør, hvilken model du opfatter som mest dysfunktionel.
Problemet med den model for konfliktløsning er først og fremmest, at den fremstiller sex som noget, den ene (som regel manden) gerne vil have, og som den anden (kvinden) giver ham. Dermed holder vi op med at se sex, elskov, erotik som noget, der tilfredsstiller begge parter i forholdet.
Ganske rigtigt fortæller Sexus Rapporten, at 33 % af alle mænd dagligt føler lyst til sex, mens tallet for kvinder kun er 6 %. Men omvendt fortæller rapporten også, at kvinder gennemsnitligt er en anelse mere tilfredse med deres sexliv. Deres fungerende sexliv.
Sex som vare eller magtinstrument
Her gælder det om at skille tingene ad. Der kan være tale om en konflikt i parforholdet om, hvordan tingene skal køre. Der kan samtidig være tale om en konflikt i det intime samliv, hvor noget, der skulle være smukt og både fysisk og følelsesmæssigt tilfredsstillende for begge parter er blevet reduceret til en handelsvare.
Eller endnu værre: til et magtredskab.
Når par går til sexolog/parterapeut med et sexologisk problem – altså; vores sexliv fungerer ikke – så er det næsten altid forbundet med, at der noget, der ikke fungerer et andet sted i parforholdet.
Sårede følelser, misforståede behov. Konflikter opstår i alle parforhold – spørgsmålet er, om vi tager dem med ind i soveværelset. Foto: Tumisu, Pixabay
Når par kommer for at få løst andre problemer i parforholdet, så viser det sig tilsvarende ofte, at disse problemer har bredt sig til sexlivet. Måske sjældnere, at de er startet i sexlivet. Men et utilfredsstillende sexliv er jo netop noget, der får nogle til at kigge udad – altså være åbne for utroskaben.
Om det nu er fordi, der er for lidt af, eller det er noget, vedkommende føler sig tvunget til.
Ingen løsning uden gensidig forståelse
Tager vi de generelle samlivsproblemer først, så er ”du får ret”-modellen i bedste fald problematisk for en konflikt i parforholdet. Det er snarere en henlæggelse af konflikten end en løsning på den. Den ene part bøjer sig for den andens magt. Eller underordner sig uden at tage stilling til sine egne behov (ud over at få fred). Men uden nogen gensidig forståelse.
Som udgangspunkt har vi jo begge ret ud fra vores eget livssyn og vores egne behov. Det betyder, at en løsning af konflikten afhænger af viljen til at forstå den andens synspunkter. Ikke at være enig i dem. Bare at forstå dem. Og det er vel at mærke en bro, som begge parter bliver nødt til at gå over for at nå frem til en løsning.
Bare det at høre din partner sige, ”jeg kan godt forstå, at du føler dig frustreret over xx”, løsner som regel op for konflikten. Vreden kan blive afløst af respekt, medfølelse, kærlighed. Og så kan vi komme videre med at finde en praktisk løsning, der tilfredsstiller begge parter.
Vi ser hinanden. Vi anerkender hinandens behov. Vi vejer dem op mod hinanden. Hvis synspunkterne er uforenelige, kan løsningen på denne konflikt i parforholdet være, at ”denne gang gør vi det på din måde”. Den, der giver efter, har stadig lov til at ønske sin løsning en anden gang. Og det ved partneren.
Holdbare løsninger på konflikt i parforholdet
I mere principielle spørgsmål – vores kerneværdier – er det nok en fordel, at vi når frem til, at ”det er vigtigere for dig, at det bliver sådan, end det er for mig, at det ikke bliver sådan”. Ellers er det ikke en holdbar løsning på konflikt i parforholdet.
Det er vel at mærke noget helt anden end at tvinge en løsning igennem med magt. Om det er ”the silent treatment”, eller det er sex som våben.
Ikke at den ene part nødvendigvis kommer med trusler. Rigtig mange mennesker er bange for at ødelægge den gode stemning. ”Det er ikke værd at starte et skænderi over”.
Der kan være mange grunde til en sådan konfliktskyhed. Ofte forbundet med vores opvækst. De vil som regel blive afklaret i forbindelse med en parterapi eller terapeutisk arbejde i det hele taget. Der er selvfølgelig også den umiddelbare historik, altså hvilken erfaring vi har med konflikt i parforholdet.
Enige om at være uenige
Nogle mennesker kan sagtens finde ud af at være uenige. Og dermed vælge løsninger, hvor vi skiftevis opfylder den enes og den andens behov. Eller hvor vi gør det på hver vores måde. Andre mener, at enhver uenighed må løses ved, at den ene får ret (som regel mere den ene end den anden).
Selvfølgelig har vi alle den ultimative magt til at træde ud af en konflikt i parforholdet. Vi kan gå vores vej.
Det er måske det, der gør det svært for mange i dag at indgå i et parforhold. Vi har boet alene længe. Vi er vant til at gøre det på vores egen måde. Vi har måske dårlige erfaringer med konflikter i tidligere relationer. Eller for de yngre; dårlige erfaringer med vores forældres konflikthåndtering. Vi vælger at gå frem for at arbejde på konfliktløsning.
Er konflikten uløselig – eller er vi ikke i stand til håndtere konflikter – er det altid en udvej at gå. Foto: Antonio Alba, Pixabay
Men er vi i et parforhold, måske et ægteskab, hvor konflikterne ender i kulde og måske med, at der bliver lukket for sex, eller sex bliver noget, der skal overstås, så er vi på vej mod enden.
Det, vi ikke taler om
Jo, måske bliver der løst op efter nogen tid eller efter en festlig aften med alkohol. Sexlivet begynder igen, samtalen begynder igen. Men problemet består.
For hver især kan vi i den situation opfatte ”normaliseringen” sådan, at vi har fået stiltiende ret. Det betyder kun en ting, nemlig at konflikten vil dukke op igen, når der på et tidspunkt igen skal vælges mellem a eller b.
Ender konflikter igen og igen med følelsesmæssig og fysisk afstand, hvor den ene af parterne skal ydmyge sig for at komme ind i varmen igen, så er risikoen, at han eller hun vælger ikke at gøre det. Sexlivet er blevet en kampzone, som i hvert fald den ene part forbinder med nederlag og derfor afstår fra.
Den, der har brugt sex som våben, vil derefter føle sig afvist, fordi partneren ikke længere lægger op til sex. Eller – i tilfældet, hvor sex føltes påtvungen – ikke indvilger længere.
Hvor tit og hvordan?
Ligger jeres konflikt i parforholdet alene i soveværelset, er sagen faktisk langt mere enkel. Hvis forholdet i øvrigt fungerer godt, er det meget lettere at få gang i en god dialog. Kommunikationen kan være hæmmet af, at den ene af jer eller I begge har svært ved at udtrykke jeres ønsker. Det sprog kan læres.
Uenigheder om sexlivet falder i to grupper. Enten handler det om frekvensen, eller også handler det om formen. Ofte dog forbundet.
Den, der har brugt sex som våben, vil derefter føle sig afvist, fordi partneren ikke længere lægger op til sex. Eller – i tilfældet, hvor sex føltes påtvungen – ikke indvilger længere. Foto: Olya Adamovich, Pixabay
Nogle mennesker blokerer for deres lyster. De skammer sig over deres fantasier. Så er det indlysende, at de ikke kan leve dem ud. Så kan vi under terapien lokke et ”jeg har lyst til” eller et ”jeg kunne godt tænke mig at prøve” frem. Det er så op til den anden at være åben for eller sige nej til dette.
Der er selvfølgelig en tæt forbindelse mellem ikke at få sine behov – sine lyster – dækket og manglende lyst til at dyrke sex. Derved falder frekvensen. Eller sexen bliver pligt. Så at tale om lyst og kunne sætte ord på seksuelle behov er i alle tilfælde løsningen. Det kan være noget så simpelt som ”længere forspil” og ”forførelse”.
Lad aldrig solen gå ned …
Det gamle råd om ”aldrig at lade solen gå ned over en uenighed” er ikke så tosset endda. Om det handler om værdier og en ”stor” konflikt i parforholdet eller alene om, hvor tit og hvordan vi dyrker sex, så skal konflikten på bordet. Inden vi går i seng med hinanden.
Så kan vi nå til enighed. I hvert fald om at være uenige. Det er der gensidig respekt i, og der er ikke langt fra at se hinanden med respekt og til at se hinanden med kærlighed.
Det er et langt bedre udgangspunkt for et godt sexliv og et godt parforhold end at bruge sex som våben i en magtkamp.
Som det fremgår af det ovenstående, er det problemer af den art, du/I kan tage op i en session med mig som sexolog og terapeut. Du kan booke tid på 25 46 42 68 (send gerne en sms). Du kan også lade dig inspirere til samtalen i parforholdet (eller med skiftende partnere) ved at følge mine blogs i nyhedsbrevet.