Det er måske en af de mest succesfulde busreklamer herhjemme nogensinde; den med brysterne fra Nygart. De har kørt jævnligt og får derudover gratis omtale i kraft af debattører, der skriver stolper op og ned om det forfærdelige kropsideal, de repræsenterer. Men hvad er der egentlig med de kosmetiske operationer – i forhold til sex, selvværd, tiltrækning?
Hånden på hjertet: når du skal på date eller “i byen”, så gør du lige lidt mere ud af dig selv. Du får måske ikke foretaget kosmetiske operationer. Men du tager de smarte sko på, du finder den pæne jakke, du tager den nye kjole på. Og måske også noget med skarp makeup og en tiltrækkende duft.
Stilethæle er ikke ligefrem ortopædisk anbefalelsesværdige, men de vækker opmærksomhed. Som middel til at fremstå (feminint) attråværdig er stiletterne så stærkt et symbol, at høje kvinder sukker efter at turde gå i dem.
Og hvis en mand scorer en kvinde, der viser sig at være klædt i det lækreste, frække lingeri … så har hun helt sikkert planlagt at blive scoret.
Næppe velegnede til en vandretur, men de høje hæle er også med til at udsende et signal. Foto: Adamkontor, Pixabay
Med andre ord: vi ved alle sammen godt, hvordan vi præsenterer os bedst i parringslegen, og vi gør det. Vi gør det bare i forskellige grader. Og det er da næstekærligt, at vi gør os attraktive for hinanden. Som singler og som par.
Det er et udtryk for selvkærlighed at elske den krop, vi har fået. Og at elske den mangfoldighed, som alle vore forskellige kroppe udgør. Vi kan også sagtens blive enige om, at kropsidealerne er udtryk for mode, og at disse idealer nogle gange tenderer mod det sygelige.
Kosmetiske operationer, usikkerhed og bodyshaming
Om det nu skyldes, at billedet i spejlet ikke lever op til billederne i medierne, eller at den unge pige er blevet mobbet for sine små bryster (og så brutal kan ungdommen sagtens være), så ændrer de kosmetiske operationer selvfølgelig ikke ved det grundlæggende selvværdsproblem.
På den anden side er det lige så meget et udtryk for “bodyshaming” at angribe de kvinder, der får foretaget en brystforstørrende operation. Eller får indsprøjtninger med botox og/eller fillers. Eller for den sags skyld i større eller mindre grad fjerner deres kropsbehåring. Lad os nu være fair: de fleste mænd fjerner uønsket behåring hver morgen.
Det er et personligt valg, om vi vil have strammet ansigtshuden, løftet brysterne, fyldt læberne eller får laver hairextensions eller får fjernet uønsket hårvækst. Det gør os hverken til bedre eller værre mennesker.
Den feministiske vinkel på dette er, at hvis du har det bedre med fyldigere læber eller tatoverede øjenbryn eller større bryster, så ”go for it, girl”. Hvis du gør det for at have bedre chancer for at score de mænd (eller whatever), du har lyst til, så ”go for it, girl”.
Mænd og bryster
Derfor er det ikke nødvendigvis et udtryk for lavt selvværd, at en kvinde (eller en mand) køber sig til en større eller mindre kropskorrektion. Det kan også handle om en jeg-ved-hvad-jeg-vil-have-attitude. Hvis et specielt udseende, og hvad det udseende tiltrækker, er en del af det – så er det kvindens/mandens valg.
Er læberne ikke smukke nok som de er? Nogle bruger læbestift, andre vælger fillers. Foto: Karolina Grabowska, Pixabay
På den anden side er det indlysende, at jo mere usikker en kvinde (eller mand) er på sig selv, desto mere vil hun være tilbøjelig til at lade sig påvirke (f.eks. af markedsføring) til at stive selvværdet af med “købt” skønhed. Men deri adskiller kosmetiske operationer sig egentlig ikke fra makeup eller en push-up bh.
Ja, vi lever i en kultur, hvor vi går meget op i udseendet, og hvor idealerne er ungdom og faste kroppe. Og ja, det påvirker mænds 5-sekunders vurdering af, om en kvinde er “værd at interessere sig for” (eller ”fuckable”, som nogle udtrykker det).
Uanset grunden udnytter de kvinder, der vælger en brystforstørrende operation, at mænd bliver tiltrukket af ydre tegn på fertilitet: Ungdom, sundhed og den berømte 0,7 ratio i forholdet mellem talje- og hoftemålet. Og altså struttende bryster.
Det er der i øvrigt ikke noget kønsdiskriminerende i, for man kan på samme måde se, at kvinder på tværs af kulturer identificerer de samme træk som smukke hos mændene. Det gælder ansigtstræk, der typisk kan forbindes med højt testosteronniveau. Og det påvirkes ikke af, hvor mange timer vi bruger i træningscenteret.
Din smukke krop uden kosmetiske operationer
Overordnet er det selvkærligt at behandle sin krop godt; spise sundt, motionere, få tilstrækkeligt med søvn. Det giver alt andet lige en smuk, harmonisk krop i forhold til det genetiske råmateriale, vi hver især er udstyret med.
Projekt Sexus påpeger, at der er en sammenhæng mellem vægt (BMI) og oplevelsen af et godt sexliv. Både for mænd og kvinder gælder det, at både undervægtige og svært overvægtige har større risiko for et dårligt eller ikkeeksisterende sexliv.
For mændenes vedkommende øger overvægt og svær overvægt endvidere risikoen for nedsat lyst.
Dette ikke sagt som en opfordring til neurotisk kropskontrol, hvor hver kalorie tælles, vægten tjekkes dagligt, og der investeres i Wegovy. Motionen kan også blive en besættelse. Så er vi ovre i en form for afhængighed. Genetisk er vi bare disponeret for højere eller lavere forbrænding og ophobning af fedt i kroppen.
Men hvis vi bliver inden for et normalspektrum, så kan vi faktisk godt – uden fare – modellere på vores kroppe. Vi kan få lidt mere tonede muskler, lidt fladere maver, lidt fastere balder. Og bedre kondition. Ingen snyd, kun sved.
Vi kan også skifte frisure, farve håret, anlægge skæg (nogle af os i hvert fald), få en piercing, ændre tøjstil, få rettet tænder. Eller ændre kirurgisk ved vores krop.
Kroppen under kniv og nål
Det er der ikke noget nyt i: Mennesket har altid udsmykket sin krop, blandt andet som et middel til at fremstå seksuelt tiltrækkende. Hvad det vil sige, er selvfølgelig forskelligt fra kultur til kultur og over tid.
Det er værd at bemærke, at det i det store billede i lige så høj grad er mændene som kvinderne, der har pyntet sig. Om det nu er udspilede læber, forlængede øreflipper eller tatoveringer. Det sidste er nok det mest udbredte fænomen.
En tatovering er også et permanent indgreb i kroppen. Tidligere blev tatoveringer i øvrigt set som lavstatus – nu har enhver hip ung mand/kvinde en. Foto: Khusen Rustamov, Pixabay
I virkeligheden er der ikke den store forskel på brystimplantater og tatoveringer. Begge dele indfører et fremmedlegeme i kroppen. Både det ene og det andet kan gå frygteligt galt. Begge dele er permanente – i hvert fald ikke til at vaske af om aftenen. Begge dele er “kunstige”.
Og det er værd at bemærke: Begge dele er den enkeltes frie valg.
Mænd og bryster (igen)
Om du synes, det er smukt, er en helt anden sag. De fleste mænd holder af en god kavalergang. Langt de fleste mænd kan også godt lægge to og to sammen og gennemskue, om den er medfødt eller kunstig. Kommer følesansen i spil, er det svært at opretholde illusionen.
Så er det lige, at det viser sig, at selvværdet måske ikke helt fulgte med, hvis kvinden – nærmest undskyldende – forklarer: ”Jeg har altså fået dem lavet”. Både med små og store bryster frygter hun at blive dømt (af manden).
I langt de fleste tilfælde er manden bare begejstret for overhovedet at få lov til at se kvindens bryster og komme til at røre dem. Punktum.
Vinderen er den kvinde, der om ikke praler af de nye bryster, så i hvert fald er stolt af dem, fordi de udtrykker den kvinde, hun gerne vil være.
Kosmetiske operationer handler også om penge
De kosmetiske operationer er en kommerciel fidus. Der tjenes rigtig gode penge på Nygarts bryster og diverse indsprøjtninger i huden. Det gør der i det hele taget i “skønhedsbranchen” uanset, om vi taler om modetøj, kosmetik, slankeprodukter eller muskelforstørrende produkter.
Bliver (især) mændene så forgabte i at fremvise overarme på størrelse med et gennemsnitslår og forfalder til steroider (eller indsprøjtning af olie), så er vi ovre i en kropsforandringer, der er decideret sundhedsskadelige.
Veltrænet eller på steroider? Mandekroppen kan (og bliver) også manipuleret for at virke tiltrækkende. Foto: Calibra, Pixabay
Steroiderne kan endda have negativ effekt på erektionen, så muskelmanden må ty til potenspillerne. Det viser bare, at mænd også går til ekstremer for at leve op til et kropsideal.
Der er penge i at udnytte folks usikkerhed og lave selvværd.
Et kærligt valg
Vi bliver ikke bedre mennesker af at bruge en formue på tøj og sko. Af at tilbringe flere timer dagligt til træning. Af at bruge timer på kunstfærdig makeup. Af at forandre vores kroppe på den ene eller den anden måde. Men vi bliver heller ikke bedre mennesker af at udskamme andre.
Huskeregel: det er vores/deres valg.
Tværtimod vil vi være mere kærlige og empatiske mennesker, hvis vi lader være med at pege fingre ad blondinen, ad bodybuilderen, ad den piercede pige og drengen med det blå hår, ad hende, der har fået forstørret sine bryster. Endnu mere, hvis vi giver os tid til at lære disse mennesker at kende. Uden fordomme.
Det er også et kærligt valg at give dig tid til dig selv og give dig den egenomsorg, det er at opsøge en terapeut, hvis du har brug for at tale om dit selvbillede. Du kan booke en samtale på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid) – eller du kan skrive dig på nyhedsbrevet for at følge med i aktuelle blogs.
Foto: Depositphotos (og nej, jeg ved ikke om modellens bryster er medfødte eller skabte, men …)