Love Is Blind – bedre på dansk

Netflix dating-showet Love Is Blind, der netop nu er klar med den 6. amerikanske sæson, er ganske afslørende. Selv om det erklærede mål er en anden form for dating, så viser mange af deltagerne sig at hænge fast i gamle mønstre. Måske er den danske version af ordsproget mere rammende: Kærlighed gør blind.

Ideen er besnærende. Til at begynde med møder deltagerne i Love Is Blind hinanden uden at kunne se hinanden. I hver sin behagelige bås med sofa og puder og medbragte drikkevarer – og en notesbog til at hjælpe hukommelsen – kan de blot tale sammen på hver sin side af en skærm.

De deltagere, som i den proces finder sammen, kan så gå videre som par og – måske – få deres drømmebryllup som starten på et ægteskab, ”til døden jer skiller”. For rullende kameraer på Netflix. Hvis ellers deres blind dating-forventninger indfries.

Konceptet har for længst fået aflæggere i andre lande og med lidt forskellige normer. Siden midten af februar har sjette amerikanske sæson af Love Is Blind været tilgængelig på Netflix. Spørgsmålet er, om vi kan blive klogere på vores eget datingliv ved at se showet.

Kærlighed som underholdning

Først og fremmest er det vigtigt at huske, at Love Is Blind er effektfuldt redigeret. Vi bliver præsenteret for de historier, der er mest dramatiske, og vi får dem præsenteret, så vi får maksimal underholdning ud af det. På godt og ondt.

Deltagerne er også godt klar over, at de er på tv. Kvinderne kan måske godt hænge i loungen i sweatpants, men makeuppen sidder, og der vises ben og kavalergang og vist også lidt kosmetiske kirurgi. Udstrålingen er meget feminin.

For mændenes vedkommende, kan det virke mere afslappet, men håret sidder, og t-shirten understreger musklerne.

Inden du læser videre, bliver jeg nok nødt til at advare om, at der kan forekomme spoilers, selv om jeg holder mig til den del af showet, hvor deltagerne ikke har set hinanden endnu. For kan vi finde kærligheden i blinde?

Love Is Blind – farveblind

Når vi tager forbehold for underholdningsaspektet og deltagernes bevidsthed om at ”være på”, så er det et interessant koncept. Både mænd og kvinder skal se efter de indre værdier frem for udseendets blændværk. Fordi: Love Is Blind.

En åbenlys barriere, der brydes, er, at deltagerne ikke kan se race/hudfarve. En deltager af puertoricansk afstamning indrømmer, at hun aldrig har tænkt på at se uden for sit ”etniske” segment, hvormed hun antagelig mener latinoer.

Det er et fint eksempel på, at vi i kærlighedsrelationer lader os begrænse af vores egne fordomme. Og her er pointen selvfølgelig, at den nævnte deltager, når hun er ”blind” for sine fordomme, lader sig tiltrække af en mand fra en anden etnisk gruppe.

De fleste af os kan givetvis genkende, at vi tilsvarende udelukker på grund af højde, vægt, religion, hårpragt, økonomi og så videre. Den er værd at skrive sig bag øret. Vi begrænser os selv.

Det ydre, der tænder …

På samme måde bliver en (mandlig) deltager fanget i, at han – stik mod konceptet i Love Is Blind – ikke tør frigøre sig for sine fysiske præferencer. Han beder kvinden på den anden side af skærmen beskrive sit udseende. Det nægter hun. Det er nok ikke noget dårligt gæt, at hun ikke flyder over af kærlighed i forhold til sit selvbillede. Det er et ømt punkt.

Nu skal det siges, at ingen af deltagerne i Love Is Blind skiller sig ret meget ud. Kun de færreste er modelslanke, men overordnet taler vi om et normalt BMI. Blandt mændene er undtagelsen en supertrænet fyr.

Sjovt nok erklærer han, at han netop vil undgå stereotypen om masser af muskler, men meget lidt hjerne, og at han gerne vil undgå den type kvinder, som han normalt tiltrækker. Jo, mænd bliver også dømt på udseendet.

Men når skærmen åbner sig, og et par skal se hinanden for første gang, og han skal ned på knæ, så udbryder manden alligevel begejstret, ”hvor er du smuk”. Vi prøver at se bort fra udseendet, og selv om kærligheden muligvis er farveblind, så kan vi altså ikke helt sige at love is blind. Vi tænder på udseendet.

Det indre, der tæller

Deltagerne har ellers det til fælles, at de har oplevet datingverdenen som overfladisk og skuffende. De griber muligheden for at prøve en anden vej, hvor de skal se bort fra udseendet og tale sig ind på hinanden. Så er spørgsmålet bare, om de taler sandt.

Der er flere deltagere, der ikke fortæller hele sandheden fra start. Den ene kvinde har et barn fra et tidligere forhold. Den anden har været gift. Begge dele kommer tydeligvis bag på de mandlige deltagere. Ikke fordi de forventer at møde en jomfru, når deltagerne er sidst i 20’erne eller først i 30’erne, men – nå ja, vi er i den amerikanske version af Love Is Blind.

Som tilskuer er det let at føle sympati for den temmelig indadvendte mand, der flere gange flygter fra samtalerummet, fordi han heller ikke uden at kunne se sin samtalepartner kan være i intimiteten. Og pludselig er det, som om han finder melodien. Han er på bølgelængde med kvinden på den anden side af skærmen.

Så er det bare ærgerligt, at han i begejstring over den gode kemi genbruger samme ”manuskript” over for en anden kvinde. Det kan være, at hans egen manglende kommunikation med de andre mænd får ham til at overse, at kvinderne snakker med hinanden.

Kærlighed gør blind

Hvis vi lige kigger over på den anden side af skærmen til kvinderne, så indrømmer en, at hun tit i den virkelige verden er faldet for players og mænd med udfordringer. Hun er en ”fixer”, en redder. Her passer det danske udtryk, at ”kærlighed gør blind” i virkeligheden bedre.

For uanset, om hun kan se sine dates eller ej, så falder hun for mænd, som hun kan ”redde”. Hun har svært ved at frigøre sig fra denne rolle i dramatrekanten og ender dermed forudsigeligt i offerrollen. Sammen med sine Love-Is-Blind-veninder kan hun så vrisse, ”mænd altså”. De tænker kun på én ting og gør hvad som helst for at få det.

De blinde vinkler forsvinder ikke, bare fordi vi ikke kan se, hvem vi dater. Betagelsen af en andens karakter adskiller sig egentlig ikke så meget fra begæret baseret på vedkommendes udseende. Når først hormonrusen tager over, har vi en tendens til at se vores ”elskede” i et rosenrødt skær. Vi projicerer vores drømme over på den anden.

Endnu en læring for os alle.

Ordets magt når Love Is Blind

På mange måder virker eksperimentet imidlertid. Deltagerne har på forhånd sat sig for, at nu vil de finde den partner, de vil slå sig til ro med. De søger et forhold, der handler om mere end sex og sjove oplevelser. Både mænd og kvinder tænker i familie.

Flere deltagere får faktisk gang i en dialog om dybere emner. Om værdier. De spørger ind til hinandens familie og opvækst. De sammenligner drømme og planer – for eksempel deres ambitioner om arbejde og børn. Vigtige emner kommer på bordet tidligere end i andre dating-fora. Det er imidlertid i sig selv forførende, fordi vi forbinder den snak med en dybere forbindelse med et andet menneske.

Det ændrer heller ikke på, at kemi spiller ind. Ja, mange mænd synes, at en dyb kvindestemme er sexet. Ja, kvinden forbinder den dybe stemme med en stor, stærk mand. Ja, de fleste efterlyser en partner, de kan grine sammen med, så humor og en kvik replik hjælper. Tonelejet og evnen til at flirte med ord er trumf her. Så fylder vi selv billeder på.

Som tilskuer er det meget sødt at iagttage deltagerne af begge køn stråle af forelskelse – i et menneske de aldrig har set. De rødmer. De fniser. De bruger flirtestemmen. De kludrer med ordene og kommer – ufrivilligt eller virkelig godt indstuderet – til at give udtryk for følelser for den anden.

Eller de jokker i spinaten. Et forkert svar, en tøven eller måske en falsk tone – så brister illusionen.

Blind høne …

Blind høne kan også finde et guldkorn, siger man. Som tilskuer til det temmelig iscenesatte drama i Love Is Blind med vindere og tabere i kærlighedens spil, får man rig lejlighed til at reflektere over sin egne dating-adfærd. Et spejl, om du vil.

Når showet kører, viser det sig, at selv deltagere, der har arbejdet med sig selv, måske været i terapi, glemmer selvindsigten. De glemmer at se sig selv i spejlet. De spejler sig i den anden eller – fordi det er en blindtest – i deres fantasi om den anden.

Nu kan du jo selv se, hvilke detaljer du selv hæfter dig ved. Du kan sagtens få stof til eftertanke i Love Is Blind: hvem af deltagerne identificerer du dig med, og hvem bliver du tiltrukket af? Og hvorfor?

Har du brug for at tale om din dating-adfærd og dine mønstre – eller for at afklare dine kerneværdier – så kan vi se på det i terapien. Du kan booke en tid på 25 46 42 68 (send gerne en sms). Du er også velkommen til at melde dig til nyhedsbrevet.

---

Topfoto: Drømmemålet i ethvert datingprogram er det romantiske bryllup, således også i Love Is Blind. Foto: Netflix