Sex og samtykke – frivillighed

Var det voldtægt? Gjorde hun tilstrækkeligt modstand til, at han opfattede et nej? Eller sikrede han sig hendes samtykke – hendes udtrykte frivillighed hele vejen gennem forførelse og sex? I en juridisk sammenhæng skal bevisbyrden stadig løftes, men uanset domfældelse eller ej har det stor betydning for ofrene, at ansvaret for overgrebet lægges over på krænkeren, fordi ofrene derved ikke skal bære tvivlen og skyldfølelsen … og i øvrigt er det ikke så svært at konstatere, om der er samtykke.

Den seneste undersøgelse fra Kriminalpræventivt råd viser, at der stadig er en del myter om voldtægt i omløb. Samt – og det er væsentligt – en del tvivl om, hvordan man opnår samtykke, og hvordan en partner kan udtrykke samtykke uden ord. 

Da det er nærmest en del af jobbeskrivelsen som sexolog at skulle sidde over for mennesker – som regel kvinder – der er blevet voldtaget, så lad os se på sex og samtykke igen.

Vi taler her som regel om voldtægter, hvor offer og gerningsmand kendte hinanden i forvejen – hvor hun var gået med ham hjem, hvor han havde sovet hos hende, og hvor opfattelsen af, hvad det indebar, ikke var den samme. Det er, helt i overensstemmelse med hvad Projekt Sexus afslører, kvinder, som aldrig har anmeldt voldtægten.

Var det voldtægt?

Og som en kvinde fik smidt i hovedet, da hun betroede sig til en veninde: ”Hvis du ikke har anmeldt det, så er du ikke blevet voldtaget”.

Her begynder tvivlen at nage. Var jeg for naiv? Var jeg selv ude om det? Var det min egen skyld? Var det voldtægt?

Det er her indvendingen, ”hvordan skal en mand dog vide, at kvinden ikke er indstillet på sex, når hun har sagt ja til at gå med ham hjem”, dukker op. Eller indvendingen, at hun da har givet sit samtykke, når hun inviterer ham til at overnatte frem for at skulle hjem med det offentlige klokken tre om natten.

Nogen vil indvende: ”Hvorfor gjorde hun ikke modstand, hvorfor sagde hun ikke fra”?

Grænseoverskridelser

Svaret er – desværre – at langt de fleste kvinder har oplevet at få deres grænser overskredet og ofte i situationer, hvor de ikke har følt sig i stand til at sige fra. Oplevelser, de bider i sig. Det er oplevelser, kvinder har til fælles, men som de fleste mænd ikke har og derfor ikke automatisk kan sætte sig ind i.

25 år efter deres studentereksamen udveksler en gruppe stærke, selvstændige kvinder minder om, at de syntes, det var grænseoverskridende, at en lærer i sin tid uddelte kram til dem. Nuvel, han uddelte også kram til drengene, og der var måske ikke nogen lummer bagtanke.

Det afgørende i denne sammenhæng er, disse piger/unge kvinder følte krammene for nærgående. I situationen var det deres lærer, som skulle uddele karakterer, der gav kram. Og alle de andre krammede. Så er det svært at stå som 16-årig og sige, at man ikke vil have et kram.

Behøver vi fortsætte med eksempler på begramsninger, uopfordrede, seksualiserede kommentarer og de nok så omtalte dick pics?

Samtykke-erklæringer og mit-ID

Mange steder bliver samtykke-begrebet latterliggjort. ”Skal vi så skrive under på et dokument eller logge ind med mit-ID”? Det er næsten udelukkende mænd, der spotter samtykket. De kan virke indskrænkede, chauvinistiske, drengerøvsbøvede. Men først og fremmest har de aldrig selv oplevet de grænseoverskridelser, som er en fælles erfaring for langt de fleste kvinder.

Mandens dilemma er, at han – som regel – skal tage initiativet. Han skal melde ud, at han har lyst. Han skal invitere hende hjem til en drink eller ”en kop kaffe”.

Lige netop den invitation skulle være ret gennemskuelig. Problemet er, at nogle mænd opfatter det som tilstrækkeligt samtykke, om det nu er my place or your place.

Nogle mænd vælger herefter at ignorere selv meget tydelige afvisninger. ”Du er velkommen til at sove på sofaen”, er ikke en invitation til at snige sig ind i sengen. Men nogle mænd føler åbenbart, at de skal tage dette initiativ, for ”hun så jo så dejlig ud, og jeg havde sådan lyst til hende”.

Eller med en underligt omvendt tankegang: De er bange for, at blive set som mindre mænd, hvis de ikke forsøger sig. De vil jo nødig skuffe kvinden, hvis hun nu var interesseret.

Et nej eller et måske

Det springende punkt er, at mænd som regel ikke har været udsat for grænseoverskridelser i den lette ende. Derfor har de lettere ved at skride til en kontant afvisning, når det sker (jeg undtager her mænd, der har været udsat for overgreb som børn og har svage grænser).

Derfor er det også let for mænd at ignorere blide afvisninger som koketterier og flirt. For hvis det ikke er et kontant nej og ”grabberne væk”, så er det ikke et rigtigt nej, men et måske. Og så skal han selvfølgelig bare blive ved med at presse sig på … for ”hun sagde jo, at jeg gerne måtte sove her”.

Men lad os nu få hele pakken med. Mange kvinder forventer nemlig lige præcis, at initiativet ligger hos manden, og mange mænd oplever, at kvinder ikke står tydeligt ved deres lyst og inviterer ham til yderligere initiativ. Så selvfølgelig vil det ske, at en mand overspiller sine kort og bliver så insisterende, at en kvinde er nødt til at sige fra – i klar tale og med utvetydigt kropssprog.

Samtykke er god sex

Men hvis – jeg håber når – vi mænd forstår kvinders oplevelse af mænds påtrængenhed og forstår forskellen på det og en god flirt, så må kvinderne lære at komme mere på banen med den klare invitation … hvis ikke ligefrem et initiativ: ”Du må gerne sove på sofaen, men det meget er hyggeligere/sjovere/frækkere i sengen”. Hvis han er meget langsom i optrækket.

Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er svært at arbejde med samtykke hele vejen gennem forførelsen og i selve sexen. Tværtimod kan det være både inspirerende, frækt og føre til bedre sex.

God sex mellem to mennesker, som ikke kender hinanden, foregår i princippet ligesom flirten i en vekselvirkning mellem invitation og initiativ. Der gælder om at udtrykke, hvad vi har lyst til og finde ud af, om vores partner har lyst til det samme.

Hvor et par, der kender hinanden, kan udveksle fantasier og udvikle deres sexliv gennem samtale og eksperimenter over tid, må de nye bekendte (som måske heller aldrig skal ses igen) prøve sig frem her og nu.

Den lydhøre elsker

Det handler om at være lydhør, og det gælder her især manden (eller principielt: den initiativtagende).

Skal det være verbalt, så vil de fleste nok synes, det er lidt usexet at spørge om lov. Alternativet er at stå ved sin lyst: ”jeg har lyst til at kysse din / slikke din / mærke dine / fylde din” (og så videre). Det kan besvares med et samtykke á la ”åh ja, lad mig mærke dine hænder / læber / tunge” (og så videre).

Samtykket kan desuden bruges til vejledning, altså hvor hun har lyst til at mærke hænder, læber og tunge. Eller et ønske om at dvæle lidt længere på et niveau – ”åh ja, bliv ved”. Det er også frækkere at lokke med, “min frække numse trænger til en fast hånd”. Frem for “du må gerne give mig et klask i røven”. Det er vejen til bedre sex for begge parter.

Entusiastisk tilkendegivelse af nydelse

Det er en god tommelfingerregel, at hvis vi antager noget, så tager vi fejl. Der er principielt ikke noget, der er forkert eller forbudt i sex, men der er forskel på, hvad vi har lyst første gang, vi er sammen, og når vi kender hinanden. Hvis det i øvrigt er god sex, og den bliver gentaget, kan vi sagtens skifte mening.

Samtykket kan også defineres som en entusiastisk tilkendegivelse af nydelse – støn, skrig, ord, bevægelse, gengældelse af kærtegn.

At bruge hænderne, mens læberne er forenede i kys, er ikke nogen dårlig metode til at udforske din partners krop. Du kan let aflæse din partners ophidselse, tilfredshed eller mangel på samme i kysset. Et ikke-verbalt samtykke. Det samme gælder øjenkontakt.

I kampens hede

I de tilfælde, hvor kvinden gerne vil og flår tøjet af ham lige så vildt, som han flår det af hende, kan det selvfølgelig godt ske, at hun i sin ophidselse går med til noget, som hun ikke har det helt godt med, når liderligheden er dampet af. Herunder ubeskyttet sex.

Vi ved fra undersøgelser blandt de unge, at de fleste piger helst vil have, at drengen bruger kondom. Mange viger imidlertid tilbage fra at hive et frem af tasken eller skuffen, fordi de ikke vil fremstå som promiskuøse eller ”billige”. Men de vil gerne have, at han foreslår det. Og at han har et med.

Det er selvfølgelig en konvention og et gammelt syn på forholdet mellem mand og kvinde. Men en mand vil næppe blive set som mindre mand, hvis han tager ansvar for at finde kondomet frem. Uanset alder.

Her kan manden på et tidspunkt i forholdet sætte ord på og sige, at han har lyst til at mærke kvinden fuldt ud – altså uden kondom – og se, om han får hendes samtykke.

Skammen

Og det du sagde ja til, som du måske skammer dig lidt over, når morgenen gryer?

Her må du se indad. Hvis du i nuet fulgte din lyst, er det værd at se på, hvor skammen kommer fra. Skam er altid noget, vi er blevet påført udefra. Vi er blevet fortalt, at et brud på denne norm er forkert (umoralsk, ulækker eller lignende).

Din partner, som opnåede dit samtykke, synes helt sikkert, at det var skønt. Du nød det også. Så hvorfor underkaste dig andres (for)dom?

Hvis du på den anden side gjorde noget for at please din partner, vil min anbefaling være at arbejde med dit selvværd. Endnu engang er der ingen grund til, at du skammer dig. Kald det skete en erfaring. Du er klogere nu. Det afgørende er at finde ind til din egen lyst og at kende og respektere dine egne grænser fremover.

Samtykke er ikke fraværet af et nej

Det handler altså ikke om samtykkeerklæringer, men om at holde øje med og sanse et ja. Ikke fraværet af et nej.

Jeg er sikker på, at det forekommer, at et par indleder sex enten i fuldskab, eller når de egentlig er for trætte, og at den ene part så falder i søvn (eller besvimer). Det kan måske – i fuldskab – undgå den andens opmærksomhed.

Men hvis din partner holder op med at give udtryk for behag ved den seksuelle aktivitet, I er i gang med – og I har indtaget en del alkohol – skal du nok lige tjekke, om vedkommende stadig er ved bevidsthed, og naturligvis stoppe, hvis det ikke er tilfældet.

Hvis du bevæger dig ud i en seksuel aktivitet, hvor din partner i det hele taget ikke giver udtryk for nydelse, selv om hun/han er ved bevidsthed, så bør du i alle tilfælde stoppe eller gøre noget andet.

Ansvar frem for skyld

Men ansvaret er dit, hvis du i forbindelse med bytur og for mange shots er for fuld til at kunne sanse din partners ja. Og dermed også fraværet af et udtalt eller uudtalt ja. Et nej.

Så hvis du var for fuld til at sig nej … er det ikke din skyld, at du blev voldtaget. Hvis du følte dig presset og ikke turde sig nej … er det ikke din skyld, at du blev voldtaget. Hvis du faldt i søvn sammen med en anden … er det ikke din skyld, at du blev voldtaget.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de juridiske aspekter af kravet om samtykke i forhold til bevisets stilling. Jeg vil egentlig hellere tale om frivillighed, men har svært ved at se, hvordan man sikrer sig frivillighed uden en form for samtykke.

Det kan godt være, at det er et uheld, at jeg snupper en forkert jakke i garderoben. Det ændrer ikke på, at det er mit ansvar at sikre, at det er den rigtige, jeg tager. Så det er ikke urimeligt, at vi tager samme ansvar i forhold til sex – at vi sikrer os partnerens samtykke.

Vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, men …

Især fordi vi ikke “kommer til” at gå i seng med hinanden. Jeg kan levere jakken tilbage. Jeg kan ikke gøre det gjorte ugjort, hvis jeg har krænket et andet menneske seksuelt.

Så dels handler det om en mentalitetsændring, hvor egen lyst ikke overtrumfer opmærksomhed på gensidig nydelse. Dels handler det om ofrenes psykiske velbefindende efter at have oplevet et overgreb – at deres manglende frivillighed blev ignoreret. Uanset om det fører til flere domfældelser eller ej.

Vi kan ikke gøre det gjorte ugjort, men vi kan mindske smerten gennem samtale. Har du brug for at tale om seksuelle krænkelser og eventuelle følger for dit seksualliv, er du velkommen til at booke en samtale på 25 46 42 68 (send gerne en sms). Du er også velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet og følge blogs og events.

---

Foto: Ulrike May, Pixabay