Lyst og villighed – og fælles nydelse

I en tid, hvor begrebet samtykke fylder meget, vil det være godt samtidig at fokusere på, at vi bliver bedre til at udtrykke vores lyst. For hvad er det ellers, vi skal give vores samtykke til? Eller for at bruge termerne fra Betty Martins Wheel of Consent – forholdet mellem lyst og villighed og mellem handling og gave. I et sexologisk perspektiv er der nydelse at finde i begge ender af spektret.

”Åh ja, tag mig. Knep mig”, stønner hun ekstatisk

Budskabet er ikke til at misforstå, vel?

Og så alligevel … Nogle vil høre dette som et carte blanche til at gøre, hvad de vil. Det er det ikke. Kvinden udtrykker helt klart sin lyst. Så er spørgsmålet, om manden er villig til at give hende ”en ordentlig rusketur”, indtil hun når klimaks. Hans lyst … den vender vi tilbage til.

Gensidighed eller …

Dermed ikke være sagt, at det ikke kan være nydelsesfuldt at give sin partner en orgasme. Både direkte sensorisk (det mærkes godt) og indirekte via øjne og ører (du oplever din partners nydelse). Pointen er, at rollefordelingen lyst og villighed er klar: hun har lyst til dette – han er villig til at gøre det for hende.

I praksis dyrker vi (forhåbentlig) sex for at opnå gensidig nydelse og bekræftelse af båndet mellem os. Et kærligt og passioneret møde.

Det skulle være overflødigt at nævne modstykket, at vi ”giver sex” til partneren, fordi ”det er længe siden”. Det er skyggebilledet af samspillet mellem lyst og villighed: Jeg er villig til at tilfredsstille din lyst, så jeg får fred et par uger.

Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at dette sædvanligvis hurtige og mekaniske samleje, selvom det godt kan give orgasme til begge parter, bunder i manglende fokus på vores egen lyst. I særdeleshed i manglende evne til at udtrykke lysten og dermed give vores partner mulighed for at vise villighed til at tilfredsstille den.

Nydelse på vejen

Det handler også om alt for stærk fokus på orgasmen. Den har vi naturligvis lyst til. Men hvorfor ikke nyde vejen derhen. Lad os derfor træde et skridt tilbage og se på en udforskning af din egen nydelse i lyset af Wheel of Consent.

Du kan – både som single og i par – opsøge terapeuter, der har uddannet sig i denne praksis. Øvelserne udføres ikke-seksuelt. Med hænderne, uden på tøjet og aldrig med berøring af kønsorganerne.

 

Øvelserne foregår dels på en selv, dels med en partner, som man ikke nødvendigvis er følelsesmæssigt forbundet med. Har du en partner med, kan du veksle. Eller bare veksle mellem to andre deltagere. Dermed lærer du at skelne mellem den sensoriske oplevelse i sig selv og konteksten.

Uanset om du er i et forhold eller er single, kan du imidlertid bruge termerne til at forstå din egen lyst og din egen nydelse bedre. Når du således kommer i kontakt med din krop, bliver du også bedre til at bede om det, du har lyst til, og til at afvise det, du ikke er villig til at gøre i en seksuel sammenhæng.

Kunsten at give og modtage

Vi har alle en privat sfære omkring os. I hvert fald ønsker vi at opretholde vores kropslige integritet: vi vil gerne bestemme, hvem vi vil røre, og hvem vi vil lade os røre af. Mere detaljestyret kan vi gå ned i hvor og hvordan. Det kan sættes ind i den matrix, som Wheel of Consent er.

De to øverste kvadranter er aktive: de gør. De to nederste ikke passive, men de lader andre gøre. Kvadranterne i den venstre halvdel er villige, de to kvadranter i højre halvdel har lyst. Handlingen udspringer altid i øverste halvdel, mens gaven altid udspringer i den villige halvdel.

Eksemplet – og også i praksis i workshops – er berøring af og med hånden. I øverste højre hjørne (handling/lyst) spørger man ”må jeg” (røre, kæle, massere). I nederste højre hjørne spørger man ”vil du røre” eller kommanderer med ”rør” (hårdere, lettere, med fingrene, med håndfladen).

Efterfølgende er det altid den, der er i højre halvdel, der siger tak. Partneren i venstre halvdel siger velbekomme.

Lyst og villighed – to sider af samme sag

Når vi udveksler berøring – også i seksuel sammenhæng – er det nemlig vigtigt at vide, hvor vi er. Når vi er i cirklens højre halvdel, har vi ansvar for at udtrykke vores lyst, i den venstre vores villighed. I begge tilfælde har vi ansvar for vores grænser: det har jeg ikke lyst til/er jeg ikke villig til.

Hvis jeg skal illustrere forskellen på at have lyst og være villig, så lad mig bruge analsex som eksempel, for det skiller ofte vandene. Det er måske ikke noget, du har lyst til, men du er villig til at prøve det, fordi din partner har lyst (til at penetrere).

Det betyder imidlertid ikke, at din partner bare kan slå sig løs. Du har stadig ansvaret for at sige stop, hvis det overskrider din grænse. Ligesom din partner har ansvaret for at være opmærksom på og respektere dette stop.

På den anden side betyder det, at der handles på din partners lyst, som nævnt ikke, at du ikke godt kan nyde det – enten direkte sensorisk (det føles godt) og indirekte, når du fornemmer, at det føles godt for din partner.

Sensorisk nydelse

Det samme gør sig gældende, hvis du indtager den handlende rolle (den, der gør), men gør det for at tilfredsstille din partners lyst (herunder også anal penetration, hvis det er det, der er lysten). At du tjener din partners lyst.

Ved oralsex er det nok en udbredt opfattelse, at det forekommer mellem en villig/gørende og en, der har lyst. Givet er det, at det er den, der modtager oralsex, der kan nå til klimaks/orgasme. Rent sensorisk kan vi imidlertid også have lyst til at udføre handlingen; at føle, smage, udforske partneren med mund, tunge og læber.

Eller for at sætte ord på: Enten er det, ”vil du slikke/sutte mig til en orgasme”, eller ”må jeg slikke/sutte dig til en orgasme”?

Ansvar for egen nydelse

Som omtalt i bloggen om Bossy Massage, kan man sige, at ”arbejdet” i høj grad ligger hos den, der har lysten, fordi han eller hun tager ansvar for, hvad hun/han gør ved sin partner, eller hvad partneren gør ved ham/hende.

I det seksuelle spil kan lysten selvfølgelig godt være netop at være ansvarsfri. Lysten til at ”blive taget”. Så er vi tilbage, hvor vi begyndte.

Jo bedre vi bliver til at udtrykke vores lyst, jo mere naturligt og uhindret vi har adgang til, hvad der sensorisk er godt for os, desto lettere bliver det at nå til nydelsen. Vi behøver ikke være ovre i den anden for at sikre, at vores partner også ”får noget ud af det”. Det er simpelthen ikke ”opgaven” lige nu.

Til gengæld ligger der en implicit aftale om, at vi skifter roller, så det er vores partner, der næste gang får lov til at udforske og tilfredsstille sin lyst. Så langt vi selv er villige.

At være i nuet med lyst og villighed

Det er i øvrigt også en øvelse i at ”være i nuet”. Det handler ikke om, hvad din eller din partners berøring kan afstedkomme på et tidspunkt (jagten på en orgasme), men om at det er behageligt, pirrende, dejligt at røre din partners hud, hår, læber, bryster, balder, kønsorganer. Eller altså at blive berørt samme steder.

Vi kan opstille klare regler for udvekslingen mellem lyst og villighed. I den sensuelle massage, herunder tantra-massage, er det tydeligt, at den ene giver og den anden modtager. Noget tilsvarende gør sig gældende i BDSM.

Når begge parter er bevidste om rollefordelingen, kan vi selvfølgelig undervejs skifte flydende mellem rollerne. Men kun så længe de matcher.

Alt hvad der ligger inden for Wheel of Consent er nemlig en aftale (mellem to eller flere parter) om denne vekslen mellem lyst og villighed. Aftalen brydes, når vi (uden varsel) flytter os mellem de fire kvadranter. Hvis vi pludselig begynder at berøre vores partner efter vores egen lyst i stedet for at lytte til hans/hendes lyst, så får vores partner jo ikke det han/hun ønsker og får slet ikke lov til at udforske sin egen lyst.

Fake

Der er som nævnt ikke noget galt i at nyde at berøre/blive berørt, når vi er i den villige rolle, men hvis din partner pludselig bliver mere optaget af din nydelse end sin egen, så svigter han/hun sin egen lyst.

Vi kan f.eks. prøve at placere en fake orgasme i denne matrix.

Vi ønsker måske at skjule, at den handling, vi havde lyst til, slet ikke tilfredsstiller os. Måske har vi ikke formidlet tilstrækkelig godt, hvad vi egentlig gerne vil have. Måske – og den tror jeg mange i enrum vil nikke genkendende til – tager vi hensyn til partneren og vil ikke få ham/hende til at føle sig utilstrækkelig.

Eller som i det-er-længe-siden eksemplet: Vi faker for at få det overstået.

Ansvar giver indflydelse

Men vi får nu engang ikke det, vi gerne vil have, hvis vi ikke er klar til at bede om det. Ligesom vi risikerer at få noget, vi ikke bryder os om, hvis vi ikke siger fra over for det. Det handler i begge tilfælde om at tage ansvar – henholdsvis for egen lyst og egen villighed.

Og det kan ganske kort opsummeres således: Ansvar giver indflydelse.

Det gælder naturligvis også vores intime liv, erotikken,

Har du brug for i din singletilværelse eller sammen med din partner at tale om din lyst (eller manglende lyst), så kan du booke en samtale på 25 46 42 68. Jeg kan også anbefale Wheel of Consent terapeuter. Og så kan du i øvrigt skrive dig på nyhedsbrevet, hvis du vil følge mine blogs og høre nyt om foredrag og workshops.

---

Topfoto: Sascha Hoffmann, Pixabay