Hvis du ikke selv har sagt det, har du hørt andre sige det: ”All the good ones are taken”. Og sandt er det, når vi som modne mennesker søger en ny livspartner, at godt halvdelen af os sidder i stabile parforhold. Altså i den sammenhæng ”good ones”. Mens den anden halvdel af os …
Når vi som +50-årige kigger på datingsidernes indkøbskatalog, oplever vi med alderen, at antallet af attraktive, spændende singler falder. Ja, all the good ones are taken. Selv om vi inde i hovedet bliver ved med at være spændstige 20-årige, kan det være godt at se sandheden i øjnene med et kig i spejlet.
Det er sandt, at nogle singler højt op i alderen kan blive ved med at score væsentligt yngre partnere. I kraft af høj seksuel kapital, status eller karisma. Det gør dem ikke nødvendigvis til ”good ones”, for der er også en grund til, at de er singler. Vi kan jo spørge deres eks’er.
Sidst, men ikke mindst, har mange singler også oplevelsen af at gå på date efter date uden et rigtigt match. Måske indleder vi forhold på forhold for blot at konstatere at: All the good ones are taken. De er ikke gode for os. Igen kan vi bruge spejlet: vi er tilsyneladende heller ikke gode for dem.
Hvor tryg er din tilknytning?
Rent statistisk er der et sammenfald mellem de stabile forhold og de af os, der har det, der kaldes et trygt tilknytningsmønster, nemlig godt 50 % af befolkningen. Tryg tilknytning er karakteriseret ved stærkt selvværd. Så har vi lettere ved at åbne os for andre og stole på andre og tilgive andre
Når vi på den anden side ser, at forhold, som i årevis udadtil har virket harmoniske, pludselig ender i skilsmisse, så er det også til at regne ud, at ikke alle i forhold har tryg tilknytning. Vi kan samtidig regne ud, at nogle singler med garanti har det trygge tilknytningsmønster. Det høje selvværd betyder nemlig som regel også, at vi er gode til at sige fra.
Det er indlysende, at den anden halvdel af os har et af de utrygge tilknytningsmønstre. Det betyder ikke, at vi er bad ones. Det betyder bare, at vi har nogle udfordringer i forhold til nære relationer. Det er heller ikke noget, vi har valgt, men noget vi har fået med os hjemmefra – fra opvæksten.
Men hvis du tænker, at all the good ones are taken, så er det måske værd at kigge på, hvorfor du ikke er ”taken”.
De utrygge
Der er tre utrygge tilknytningsmønstre. Utrygt desorganiserede lever, som ordet antyder, i følelsesmæssigt kaos. Ofte med en diagnose oveni. Ikke overraskende er disse mennesker sårbare over for at udvikle afhængighed. Det er heldigvis en mindre gruppe, der får denne prægning i barndommen.
De utrygt undvigende har ikke fået deres følelsesmæssige behov opfyldt som børn. Brændt barn skyer ilden, siger man. De har svært ved at lukke andre ind, og vil i forhold til dating ofte være tilbageholdende over for det forpligtende forhold.
De utrygt ambivalente (eller utrygt ængstelige) har haft tilsvarende udfordringer som børn, men har valgt en anden strategi. De er bange for at blive forladt og kan opfattes som omklamrende og med stort behov for bekræftelse fra partneren.
Selvfølgelig ender utrygt tilknyttede også i parforhold. Ofte med meget drama. Sjældent af lang varighed. Så procentvis er flere singler givetvis utrygt tilknyttede, og dermed er der en vis sandhed i, at all the good ones are taken.
Med det forbehold, at du sagtens kan genkende træk fra alle grupper i dig selv, så forsøger jeg mig her med en kort liste over karakteristika. For tryg, utryg undvigende og utryg ængstelig tilknytning. Kan du genkende dig selv?
Tryg tilknytning
- Realistisk optimisme
- Empati
- Tillidsfuldhed – uden at være naiv
- Åbenhed og fleksibilitet
- Klar kommunikation om egne behov
- Modstandsdygtig over for stress og belastninger
- Kan beskytte både sig selv og andre fra eksterne farer
- Kan reparere brud i relationer, gøre godt igen / sige undskyld
- Kan rumme at andre er forskellige fra dem selv
- Robusthed og selvværd
- Kan regulere egne og andres emotioner
- Kan modtage hjælp og klare sig selv
- Er generelt afslappet og kan finde indre ro
- Er socialt kompetent
- Har mange venner og er vellidt
- Er nysgerrig og vedholdende i problemløsning
- Er åben over for forandringer
Utrygt undvigende
- Føler sig følelsesmæssigt isoleret fra andre
- Minimerer andres betydningsfuldhed i eget liv
- Sender signaler til andre om ikke at have behov for dem
- Har typisk ingen eller kun svag erindring om egen barndom – eller et decideret idylliseret billede
- Engagerer sig typisk i logisk, konkret og analytisk tænkning
- Kan have svært ved at forstå andre og føler sig ikke forstået/anerkendt
- Har ingen eller svag kropsfornemmelse
- Kan opfatte behov for støtte som svaghed og foragte det
- Fortrænger eller foragter følelser som angst, frygt, skam, skyld, sorg, ensomhed eller tristhed
- Bagatelliserer, undertrykker eller afviser emotionel smerte
- Kan konkurrere og dominere og puste sig op
- Bliver nemt skuffet over andre og har svært ved at tilgive
- Har en skrøbelig tillid til verden og andre
- Har mange indre kritiske og selvkritiske dialoger
- Kan have selvtillid, men mangle selvværd
- Er skeptisk, kritisk og mistroisk, tror at andre har dårlige hensigter
- Indgår i overfladiske relationer uden gensidig tillid og følelsesmæssig dybde
- Overvurderer sig selv og nedvurderer andre
- Er uvillig til at søge hjælp og støtte
Utrygt ængstelig
- Ængstelig og usikker
- Angst og stress, særligt i forbindelse med afsked eller afvisning
- Kan ikke regulere og berolige sig selv
- Skeptiske over for andres intentioner
- Stort behov for omsorg og nærhed samt stor frygt for at miste samme
- Føler vrede og trang til at anklage andre
- Bliver ofte overvældet af egne barndomserindringer
- Føler at de skal please andre for at få det, de selv gerne vil have
- Giver først og fremmest for at få noget tilbage og er optaget af retfærdighed
- Stort behov for bekræftelse og anerkendelse – uden rigtigt at kunne tage det ind
- Typisk lav selvsikkerhed og selvværd
- Er bange for det ukendte og uforudsigelige
- Giver hurtigt op og appellerer til andre
- Klynger sig til andre
- Grubler og bekymrer sig
Utryg desorienteret
- Panik og angst i forhold til at indgå i relationer med andre
- Voldsomme og skiftende humørtilstande
- Er hypersensitiv over for alle former for stimuli
- Føler sig ofte overvældet hjælpeløs og prisgivet
- Svært ved at læse andre og deres intentioner
- Har få eller ingen empatiske kompetencer og udfordringer ved at forstå følelser
- Svært ved at læse/afkode, hvad der er sikkert og hvad der er farligt
- Kan blive tiltrukket af farlige og ekstreme situationer
- Tilbøjelighed til misbrug af forskellig art
- Har tilbøjelighed til selvdestruktiv og selvskadende adfærd
- Er kronisk stresset, panisk og har et nervesystem i konstant alarmberedskab
- Dissocierer og oplever trancelignende tilstande
- Har en begrænset evne til at tale om mentale indre tilstande
- Har vanskeligheder ved at udholde egen og andres emotionelle smerte
- Føler eksistentiel smerte og lidelse
All the good ones are taken – be better
Kan du se dig selv i noget af ovenstående? Så er du allerede godt på vej. Hvis du er trygt tilknyttet, så kan du sandsynligvis godt skelne mellem dem, der er utrygge, og dem, der er på bølgelængde med dig selv. De good ones. Og vælge partnere, der matcher din tilknytning.
Hvis du genkender dig i de utrygge mønstre, skal du ikke satse på at blive reddet af en trygt tilknyttet. Til gengæld må jeg ønske dig tillykke med, at du har noget at arbejde med. Med terapeutisk guidning er det nemlig muligt at bryde den prægning, som skyldes dine forældre, deres forældre og så videre i mange led.
Det handler ikke om, at det er nogens skyld. Det handler om, at det er vores eget ansvar. Vi kan bryde mønsteret og opnå tillært tryg tilknytning. Bedre selvværd. Mere selvkærlighed. Bedre grænsesætning. Mere rummelighed. Bedre modstandskraft. Mere mod på livet. Og på kærligheden.
Vi bliver også bedre til at genkende mønstrene hos andre. Det gør os ikke bedre end andre. Vi må bare erkende, at vi ikke kan lave om på andre. Vi kan af samme grund passe bedre på os selv. Også selv om all the good ones are taken. Det er de jo i øvrigt ikke … for du er jo ledig på markedet.
En serie om sex og samliv
Vi vil jo gerne. Finde en partner, have en i vores liv, nyde god sex sammen. Hvad vi ikke gør, er imidlertid at kigge på egen adfærd og egne fordomme. Vi er heller ikke så gode til at være nysgerrige på, hvordan verden ser ud fra den anden side – i den potentielle partners øjne.
Det gælder ikke mindst forholdet mellem kvinde og mand, hvor begge parter slæber rundt med en bagage af biologi, opvækst og samfundsnormer. Frustrationen er lige stor hos begge køn. Ikke mindst i den modne aldersgruppe og blandt singlerne. Så på opfordring – fra begge sider- forsøger jeg denne lille serie om sex og samliv efter de 50.
Du er som altid velkommen til – alene eller med din partner – at booke mig til en sexologisk samtale, hvor vi kommer ind på livet af din/jeres seksualitet, behov og lyst. Send en sms til 25 46 42 68. Du er også velkommen til at følge serien af blogs ved at skrive dig på nyhedsbrevet.
Topfoto: Junnifer Baya, Pixabay – hvis du tillader symbolikken i parret, der kysser passioneret ved starten af broen, men som ikke nødvendigvis er parret, der går over den og ind i efterårsskoven sammen.