Det er lidt med datingsites og -apps som med våben. På den ene side, er det rigtigt, at det ikke er våbnene, der dræber, men idioterne, der bruger dem. På den anden side øger mængden af våben risikoen for, at de falder i hænderne på idioter. Dermed også sagt, at datingsites kan noget – de kan bringe os i kontakt med mennesker uden for vores normale omgangskreds. Derudover afhænger det af den menneskelige faktor.
“Datingsites er vist den eneste forretning, hvor kunderne kommer tilbage, når de er skuffede over produktet” lyder en morsom observation på nettet.
Alligevel fortæller Danmarks Statistik, at 360.000 danskere bruger Tinder eller en anden datingtjeneste inden for en tremåneders periode. Lokker en datingtjeneste på den anden side med 500.000 danske profiler, så er det løgn. Der er massevis af falske, inaktive og tidsfordrivs-profiler.
Let at blive skuffet
Netdating-bashing er nærmest blevet en trend (også blandt brugerne af dem). Anklagepunkterne er mange. Sandt er det, at du kan blive slemt skuffet – ikke mindst som ny bruger af sites og apps. De garvede brugere tager alle møder med et vist forbehold. Den kynisme gør os på den anden side muligvis blinde for kærligheden, hvis vi skulle møde den.
Det begynder med en kop kaffe. Onlinemødet kan ikke erstatte det personlige møde og den menneskelige interaktion … flirten: Foto: Rachel Scott, Pixabay
Passion, begær og forelskelse er selvfølgelig flygtige størrelser, og hvis du på forhånd afviser at føle noget, så kan du da være sikker på, at du aldrig møder “den store kærlighed”. Så bevares – indvendingerne mod datingsites er mange:
Datingsites er en pengemaskine
Selvfølgelig skal udbyderne tjene penge. Hvordan skulle dating.dk og alle de andre ellers få råd til reklamekampagner? Det er i hvert fald ikke driften af et dating-site, der koster. Softwaren og funktionerne er efterhånden så indarbejdede, at det ikke er svært at lave et site.
Den store illusion er, hvor mange profiler af smukke kvinder og lækre mænd, der er på de enkelte sites. For ja, der er falske profiler. Der er ægte profiler for serielle datere med gamle billeder på. Og match-kriterierne (angiveligt udviklet af psykologer og parterapeuter og astrologer, og hvad ved jeg) er selvfølgelig enkle algoritmer.
Det er altid (altid) svært at finde ud af, hvordan du melder dig ud, og du får altid et godt tilbud for at blive. Det modsiger i øvrigt lidt reklamen om, at du her har stor chance for at finde dit livs kærlighed, når du får tilbudt et halvt års abonnement. Ikke?
Det er ren svindel
Det er altid vær at undersøge forretningsmodellen. Hvis du betaler per besked, som det vises i eksemplet i Kontant på DR, så er det en indlysende risiko, at du som bruger bliver “malket” af en falsk profil (catfishing). Det er i øvrigt karakteristisk, at det som regel er kærlighedshungrende mænd, der bliver narret. Og som regel af yngre og smukke kvinder.
Som i enhver god efterforskning lyder reglen follow the money. Der er altså langt mindre risiko for svindel, når du betaler for medlemskab. Her kan du også tjekke på forbrugersites, om det er muligt at slippe ud af abonnementet igen. På “gratis” tjenester som Tinder og Facebooks dating betaler du med informationer. Det vil snart vise dig i de reklamer, du bliver præsenteret for.
Også her kan der naturligvis forekomme svindel, men så skal du falde for den enkelte svindlers bøn om at blive hjulpet ud af en gæld i udlandet, til at betale for hospitalsbehandling eller betaling for flybillet for at mødes. Men som man siger: Money can´t buy you love.
Alle lyver
Nej, men mange gør. Og resten omgås sandheden med en vis kreativitet. Det ligger i sagens natur, at vi gerne vil vise vores bedste side, når vi kaster os ud i parringsdansen på datingsites. Vi vil gerne fremstå attraktive.
Der gives ingen garantier, men vi kan på den anden side heller ikke vide, hvad andre finder attraktivt ved os – så vi kan lige så godt stå ved, hvem vi er. Foto: Julie Rose, Pixabay
Det siges, at kvinder lyver om deres vægt, mænd om deres højde. Og så er der det der med, om han/hun faktisk er single. Og om den mand/kvinde, du nu dater, opretholder sin profil for at se, om noget bedre skulle dukke op. Det sidste er begge køn lige gode om og er vel udtryk for en stadig mere udbredt FOMO-kultur. Fear Of Missing Out, altså frygten for at gøre forkerte valg.
Datingsites med indbygget skuffelse
Den klassiske løgn på datingsites er som nævnt det forældede foto. Logikken er svær at se. Hvis din date som det første kan konstatere, at du har løjet om dit udseende, så kan det være svært at etablere tillid, der fører til noget som helst.
Den anden “løgn” falder i kategorien tæppebombere og opmærksomhedsvampyrer. Førstnævnte er de mænd – næsten altid mænd – der swiper til højre og sender mail/flirt til alle kvinder, der dukker op på skærmen. De skyder med spredehagl i håb om, at en eller anden bider på krogen, og har selvfølgelig ikke gjort sig nogen overvejelser over, hvorvidt der er et match. Har de læst profilteksten? Næppe. Hvad de ønsker? Tjah …
Opmærksomhedsvampyrerne er kvinder – som regel kvinder – der ikke har den ringeste intention om at mødes med nogen. Men de nyder opmærksomheden fra de mange mænd, der skriver. At få højreswipes og likes taler til vores belønningscenter i hjernen. Dopamin-belønningen virker dog for begge køn, og kan ligefrem føre til afhængighed.
Og jo, der er mænd, der siger, de vil have en kæreste, men kun er interesserede i engangssex, og kvinder, der virker interesserede, men nøjes med at nyde en gratis middag.
De er kun ude på sex
Ingen grund til at kønsdiskriminere. Scor, Victoria Milan og – i vid udstrækning – Tinder er for begge køns vedkommende sexapps. Selv om mange kvinder – selv på Scor – angiver, at de i virkeligheden gerne vil have en kæreste, eller – på Tinder – at de ikke er interesserede i engangsknald.
Men lad os være enige om, at et kærlighedsforhold også indebærer sex. Vi kan snakke op ad stolper og ned ad vægge om, hvor mange dates eller hvor mange uger der skal gå, før vi har sex. Det relevante spørgsmål er i virkeligheden, hvor mange uger/måneder/år vi er sammen, efter vi har sex første gang.
Tiden er måske inde til at lægge Askepot-fantasien på hylden. Der er rigtige mennesker derude – med følelser og lyster – og det må vi navigere efter. Foto: TreVoy Kelly
Projekt Sexus er helt klar i mælet, hvad sex og parforhold angår: Der er væsentligt større sandsynlighed for, at du er tilfreds med dit sexliv, når du er i et fast parforhold.
Lokketoner
At nogle (mænd?) lyver sig til sex med foregivelse af følelser og løfter om kærlighed og evig troskab, kan vi dårligt give nettets datingsites skylden for. Heller ikke at nogle (kvinder?) foregiver større interesse for sex, end de reelt føler, for at lokke modparten ind i et forpligtende forhold. Og selv når vi går ind i et forhold med de bedste intentioner, kan det jo vise sig, at det ikke holder.
Nogle undersøgelser viser, at der er større risiko for, at et forhold, der er starter online, ender i skilsmisse, end forhold, hvor parterne har mødt hinanden på “traditionel vis”. Udbredelsen af datingtjenesterne gør imidlertid, at der er mange lykkelige par, der har mødt hinanden ad den vej.
Der kommer altid …
Der er masser af fisk i havet, eller som det poetisk hedder i en gammel dansk film “der kommer altid en sporvogn og en pige til” – og det var altså et halvt århundrede før netdating!
FOMO er derimod et barn af internettet og de sociale medier. Viljen til at give hinanden plads og indgå kompromisser for at få et forhold til at fungere bliver givetvis påvirket af, at vi fra diverse datingsites har lært, at der jo er masser af andre mænd/kvinder derude. Vi er ikke længere begrænset af vores omgangskreds eller værtshuse/diskoteker i nærheden. Derfor bliver det: my way or the highway.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi som brugere af datingsites ikke er påvirket af den mentalitet, uanset om vi finder vore partnere på nettet eller i virkeligheden. For dating-apps er en del af vores virkelighed. Ligesom vi både kan vælge ferie i Thy og i Thailand, kan vi nu finde en kæreste i Varde såvel som i Vallensbæk (og Thailand).
Hjertets dannelse
Men det kommer som sagt an på, hvem der holder pistolen – altså dater. Hvordan andre vælger at opføre sig, kan du aldrig være herre over. Du kan kun lægge din egen strategi – med eller uden elektronisk hjælp. Eller med det lidt slidte Shakespeare-citat: To thine own self be true – vær tro mod dig selv.
Find ud af, hvad du vil have og sig det. Og tro på, at du får det.
Et datingsite er i stand til at formidle kontakt mellem mennesker, der ellers ikke ville have mødtes. Resten er op til dig. Foto: Svetlana Chernyshkova, Pixabay
Dette selvfølgelig sagt med det forbehold, at du ikke behøver være naiv i forhold til, hvad andre siger og lover (læs bare det ovenfor igen). På datingsites såvel som i virkeligheden er der ikke noget, der slår mavefornemmelsen. Og en skarp iagttagelsesevne.
Vil du have lidt inspiration til din fremtidige dating – online og i den virkelige verden – så kan du f.eks. booke et SUS-forløb (Singlelivs-Udviklings-Samtale) hos mig på 25 46 42 68 (send gerne en sms). Du kan skrive dig på nyhedsbrevet og følge med i nye blogs.
Topfoto: Solen Feyissa, Pixabay