Danmark bliver trukket skævt, kan vi læse i mange artikler. Økonomisk og socialt. Men skævheden gælder også kønsbalancen, så der er kvindeunderskud nogle steder, mandeunderskud andre steder. Det må nødvendigvis ændre vores ”parringsmønster”. Så … hvor er alle de lækre mænd?
Spørgsmålet ”hvor er alle de lækre mænd” blev egentlig stillet til mig, som oplæg til et stueforedrag for en gruppe 50+ kvinder i hovedstadsområdet. Havde det været en gruppe mænd, ville spørgsmålet selvfølgelig have gået på ”de lækre kvinder”.
Det er ikke noget helt dårligt spørgsmål i betragtning af, at vi statistisk set er nogenlunde lige mange af hver slags – også med et fradrag til andre kønsdefinitioner. I hvert fald noget af svaret finder vi i den demografiske udvikling i Danmark.
Der er forskel på kvinder og mænd
Den store befolkningsbevægelse i disse år går fra landet og ind til byerne. Forskellen mellem vor tids bevægelse og fortidens – i forbindelse med industrialiseringen – er, at nutidens folkevandring er alders- og kønsmæssigt skæv.
Det er de unge, der flytter ind til byen. For at følge uddannelser og for at få de attraktive jobs. Og det er især de unge kvinder, der flytter. Det betyder at gennemsnitsalderen stiger i landdistrikterne, og at de unge mænd får færre at byde op til dans. Mens de ældre mænd vælger at tage til Thailand.
Idyllisk ser det ud, byhuset i købstaden Præstø … men er det en mand eller en kvinde, der bor i det? Foto: Birgitte Sværke Pedersen, Flickr
I Kalundborg Kommune er der 2.515 mænd i alderen 20-30 år, men kun 2.214 kvinder. I Hjørring Kommune er der 3.668 unge mænd, 3.379 kvinder og i Langeland Kommune henholdsvis 498 mænd og 361 kvinder. Det er de tørre tal.
Vi er forskellige steder i vores liv
”Der er heller ikke mange unge heromkring. Og de, der er … jeg tror, vi er forskellige steder i vores liv. Nogle er sikkert superflinke, og så er der også bare rigtig mange, som sidder på værtshus, drikker, tager stoffer og ikke gider noget eller ingen uddannelse har,” siger den 23-årige Kirstine i en artikel i Politiken under temaet ”Hjemstavn”.
Hun bor endog i Tullebølle, fordi hun hellere vil have sit eget hus end en lille lejlighed i Odense, hvor hun arbejder. Men hun har også sine venner andetsteds. Hun besøger dem, de besøger hende. Så hun bidrager måske ikke ligefrem til puljen af Langelandsprofiler på Tinder. Eller nede på værtshuset.
Endnu mere klar er meldingen fra 22-årige Sara i Hirtshals, hvor hun bor med sin datter på fem år. Hun er rigtig glad for byen, for at være tæt på familien og vandet. Og hun møder andre unge, når hun er på skoleophold i Esbjerg, men:
”… Jeg håber da, at jeg på et tidspunkt møder en kæreste, som er villig til at flytte herop, og som jeg kan dele mit liv med. For jeg kender udvalget af dem, der bor her, så der er egentlig ikke så meget håb der”.
Hvad er en lækker mand/kvinde?
Pointen er, at det ikke kun handler om tal. Når spørgsmålet lyder, hvor er alle de lækre mænd, så bliver vi også nødt til at tale om, hvad der er attraktivt i en partner. Beauty is in the eye of the beholder, siger man, så definitionen af “lækker” er naturligvis individuel. Alligevel er der nogle sociale normer, der spiller ind.
Når kvinderne bliver højere uddannet og får vellønnede stillinger, så betyder det mindre, at manden er ”en god forsørger”. Eller i hvert fald bliver definitionen af at sikre hinanden en levestandard, som vi er vant til, ændret. Til gengæld er der færre, som kvinderne kan “gifte sig opad” med: mænd som i uddannelse og indtægt er – mindst – lige med kvinderne.
Det er let at gå på kaffedate, når der ligge en café på hvert andet gadehjørne. Spørgsmålet er, om det er en prioritet for dig. Foto: Printergy, Pixabay
Der er næppe heller tvivl om, at vores opfattelse af ”en sjov aften ” er meget forskellig fra gruppe til gruppe. Amalie, der bor med mand og barn i Sæby (Kalundborg Kommune), sætter pris på, at naboerne bare dropper forbi med, hvad de nu har i køleskabet, og så laver de mad sammen og hygger sig.
Og nogle gange kommer manden hjem med bytte fra jagten. Deres søns første rigtige måltid var faktisk vildtkød.
Landmusen og bymusen
Andre synes, det er vildt fedt at mødes spontant på en café, at gå i teatret eller gå til forfatteraften på biblioteket. Det handler ikke om, at det ene er rigtigere end det andet. Det er bare forskelligt, og det følger i vid udstrækning vores bopæl – som det f.eks. også var pointen i filmen Hvor kragerne vender.
Derfor må vi også se på vores værdier. Måske er værdierne fra starten forskellige, når nogle vælger byen og uddannelserne, mens andre vælger provinsen og det arbejde, der nu findes der. Måske udvikler vi dem også i forbindelse med uddannelsen og påvirkningen fra vennerne undervejs.
Vid horisont, højt til himlen. Men som sommerferieidyl eller hverdag – det er et valg. Foto: jplenio, Pixabay
Som de ovennævnte eksempler fra Politikens artikel illustrerer, så lægger de unge kvinder også vægt på mulighederne for at bo fedt med plads, frisk luft og naturoplevelser. Sammenlignet med, hvad deres indtægt ville have tilladt dem i f.eks. København, Odense eller Aalborg.
Den prioritering er også udtryk for livsværdier.
Hvor er de lækre mænd – på arbejdsmarkedet
Svaret på ”hvor er alle de lækre mænd” er altså ikke at gå efter den stråtækte idyl i provinsen. Medmindre du selv prioriterer, at der er højt til himlen, og kan leve med, at det måske er nødvendigt at pendle en time eller halvanden til jobbet (i byen). Også for manden.
Når vi søger en partner på et datingsite, sætter vi med garanti afstand som et kriterium. Fordi de fleste af os udmærket godt ved, at det ikke er realistisk med et forhold, hvor vi kun kan ses hver anden weekend, og når den ene af os har kørt tværs over landet.
Og netop i kraft af danske kvinders høje uddannelse og erhvervsfrekvens er de i lige så høj grad som mændene bundet til arbejdsmarkedet: så spørgsmålet, hvor er alle de lækre mænd, skal kombineres med, hvor er de relevante og attraktive stillinger. Der er en grund til, at der er kvindeoverskud i hovedstadsregionen – ifølge Danmarks Statistik ca. 2.000 flere kvinder, der bor alene, i hver 5-års aldersgruppe fra 35 til 64 (eller 17.000 i alt).
Skulle lynet slå ned og Den eneste Ene stå der med adresse i den anden ende af landet: hvem af jer skal så trække teltpælene op og starte en ny tilværelse med nyt arbejde og ny vennekreds? At den ene har ”opgivet” noget for den anden skyld, kan let skabe ondt blod i parforholdet. Så det gælder om at vælge af rent hjerte – og for egen skyld.
Hvilket liv vil jeg gerne have?
Hvad kvindegruppen til stueforedraget i København angår, lød svaret på ”hvor er alle de lækre mænd” først og fremmest: de er blevet ældre.
Dels er kvindernes jævnaldrende blevet ældre (og passer måske ikke helt så godt på deres udseende som kvinderne). Dels er de altså i denne del af landet færre end kvinderne. Og måske mener de – hvis de i øvrigt er velholdte, succesrige og spændende ligesom Michael Falch – at de skal kigge efter yngre kvinder.
Det handler i alle tilfælde ikke alene om, at der er mange at vælge og vrage imellem. For mændenes vedkommende i storbyerne. For kvindernes i provinsen. Det handler om at stå ved vores egne prioriteringer: Hvilket liv vil jeg gerne have?
Det er ikke en anden – en kæreste – der har ansvaret for, at vi får det liv. Det er og bliver vores eget ansvar at vælge frisk luft eller cafeer. Landsbyidyl eller storbyens puls. Der, hvor der er kvindeoverskud, eller der, hvor der er mandeoverskud.
Og så må vi være åbne for de muligheder, der byder sig.
Hvis du kunne tænke dig at få mig ud til et stueforedrag – temaet aftales individuelt – så kan du booke mig på 25 46 42 68. Du er også velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet, så du kan følge med i, hvor jeg i øvrigt holder foredrag.
Topfoto: S. Hermann & F. Richter