Jeg er, som jeg er – og hvis du ikke kan snuppe det, så kan du skride. Sandt nok. Hvis du på kærlighedens marked møder de mennesker, du gerne vil, og har et berigende samvær med dem, når du er, som du er, så bliv endelig ved på den måde. Hvis ikke …

Hvis du kører ind ad Vesterbrogade og drejer til højre ved Rådhuspladsen, ender du på Amager. Hvis du drejer til højre hver gang, ender du hver gang på Amager.

Hvis du hellere vil ind ad Strøget, se på butikker, gå på café, møde mennesker på diskoteker, barer, værtshuse, åbne pladser og så videre – så bliver du nødt til at fortsætte ligeud, når du kommer til Rådhuspladsen. Hvis du vil opleve et nyt bykvarter, kan du dreje til venstre og ende på Nørrebro.

Hvor skal vi hen, du?

Der er ikke noget galt i at ende på Amager. City er ikke er mere rigtigt mål, Nørrebro heller ikke. Men du ender aldrig hverken på Nørrebro eller i City, hvis du bliver ved med at dreje til højre.

Det er rigtigt, at det er vanskeligt at fortsætte ligeud. Du kan ikke fortsætte i bil, så du bliver nødt til at parkere og vove dig ud til fods blandt andre mennesker. Det kan måske virke skræmmende. Måske er det i første omgang lettere at blive i bilen og vælge turen til venstre og opleve Nørrebro … måske er det også lettere at nå ind til City derfra på et senere tidspunkt.

Men hvis du ikke enten drejer til venstre eller stiger ud af bilen og går ned ad Strøget – så bliver du ved med at ende på Amager.

Så skulle den pointe vist være slået fast!

Det svære kursskifte

Det er det, selvudvikling til syvende og sidst handler om. For nogle er det ikke så svært; de får en aha-oplevelse af ’Gud ja, jeg kan jo dreje en anden vej’, og så går de ud og prøver det med det samme. Andre er mere satte i deres vaner. De tænker ikke engang over, at de gentager det samme mønster igen og igen og derfor har hele deres verden på Amager.

Langt de fleste vil nok tilhøre en midtergruppe, hvor de godt kan se tillokkelsen ved at ende et nyt sted og få nye oplevelser, men de mærker et vist ubehag ved at ændre på deres vaner. De føles trygge. At ændre på vores vaner kan være frygtindgydende.

Grundlæggende findes der imidlertid kun to følelser: frygt og kærlighed. Vi kan lade os styre af frygten (og blive ved med at ende på Amager), eller vi kan vove i tillid (det er den kærlige vej) til andre mennesker at bryde mønsteret og begive os på eventyr.

Det er også den modige vej – vi kan godt være bange, vi gør det bare alligevel.

Det handler om dit mål

Det er som nævnt ikke bedre at ende på Nørrebro end på Amager. Jeg er personligt skeptisk over for selvudvikling, der fortæller os, at vi bare skal gøre sådan-og-sådan, så ender vi på Kgs. Nytorv og vil leve lykkeligt til vore dages ende.

Selvudvikling handler i mine øjne ikke om målet, men om midlerne; at vi får de redskaber, der skal til for, at vi kan sætte vores egen kurs. Hvem ved – måske ender vi til sidst på Amager og finder lykken der efter at have været hele byen, ja, hele verden, rundt?

Jeg har respekt for, at mennesker kan have endog meget stor modstand på at dreje rattet i en anden retning. Det afgørende for mig er, at vi får bevidstheden om, at vi kan dreje rattet i en anden retning, at vi har magt over vores liv og skæbne.

Eller for at tale om kærligheden: at vi kan finde en dejlig partner, at vi ikke behøver at møde den samme type kvinde/mand igen og igen, at vi ved at handle anderledes kan nå frem til et nyt resultat.

Vi kan tippe lykkens vippe

Hvor meget vi hver især skal ændre kurs for at finde lykken, skal jeg ikke kunne sige. Men forestil dig dit liv som en vippe, hvor du på den ene side er lykkelig og på den anden ulykkelig. Hvis vægten i dag ligger 70 % på den ulykkelige sige, så kan du få vippen til at tippe i den lykkelige retning, ved at flytte 21 % over på den lykkelige side – altså 51/49 %.

Vippen er tippet i den lykkelige retning og alt er godt … bortset fra, at dine livsvilkår blot skal ændre sig et par procent for, at vippen atter tynger ned i den ulykkelige retning.

I forhold til selvudvikling betyder det, at vi nok kan fejre et godt resultat, men at udviklingen kan fortsætte længe endnu, og at sejren ikke er i hus, før vi har ændret så meget på vores liv, at vi kan sige, vi er 90 eller 100 % på den lykkelige/gode/tilfredse side. Så er vi nemlig ikke så sårbare over for udefra kommende begivenheder. Selvudviklingen er fast forankret.

Det er ikke en statisk tilstand – jeg tror som nævnt ikke på et endemål eller en enkelt definition på lykken – men en livsindstilling, der gør os i stand til at håndtere alt det l…, som tilværelsen på nogen måde kan finde på at kaste i hovedet på os.

Opgør med autopiloten

For nogle er det vigtigt at finde ud af, hvorfor de har den klare refleks til at dreje til højre. Det giver god mening terapeutisk at se på de mekanismer, der ligger bag de uhensigtsmæssige handlingsmønstre. Det betyder, at vi skal se på, hvor vi kommer fra, på hvilke mønstre vi har taget på os fra barndommen. For at blive billedsproget, så åbner vi kølerhjelmen og kigger på motoren og i særdeleshed på styretøjet.

Vi kan ganske rigtigt ikke lave om på fortiden, men vi kan forlige os med den. Vi kan tilgive svigt, vi kan hele traumer, vi kan give slip på den tunge bagage. Vi kan gennemskue, hvad der har gjort højresvinget så tiltrækkende og trygt. Vi kan se, hvordan Amager tilfredsstiller et behov hos os – selv om det ikke gør os lykkelige.

Mange vil ad den vej får lettere ved at skifte kurs. Andre vil føle sig fuldstændig retningsløse, når de slipper vanen og gennemskuer, at det slet ikke er godt for dem at tage til Amager. Det kan være et større arbejde at finde ud af, om målet skal være Nørrebro eller City.

Bevidste valg

Nogle vil føle det skræmmende at skulle træffe det valg frem for at følge den stemme i hovedet, som hidtil har ført dem til Amager igen og igen. Det kan være enormt svært at overskue, at det i virkeligheden er fuldstændig ligegyldigt, fordi svaret er, at bilen kan køre, hvorhen det skal være.

Når vi først drejer vores liv i en ny retning én gang, bliver det nemmere næste gang. Det vil stadig være tillokkende nemt at vende tilbage til højresvingsbanen, men selvudviklingen handler om at være bevidst om det valg. Og om at træffe et nyt hver dag.

Ansvarlige bilister

Det er vores eget ansvar at vælge kørebane. Det er ikke andres skyld. Bevares, vi kan være klemt inde og være nødt til at blive i den ”forkerte” bane, men så er det muligt at tage en tur rundt om Tivoli og prøve én gang til. Eller mange gange til.

Eller vi kan holde på vores ret til at skifte bane og ignorere, at bilerne bag os dytter, mens der bliver plads til skiftet. Hvis vi vil til venstre, hvis vi vil parkere, så kan det lade sig gøre. Men det er vores eget ansvar, at det bliver sådan.

Det er derfor det hedder selvudvikling. Vi hverken kan eller skal bestemme, hvor andre drejer deres liv hen. Måske nogle mennesker, vi har fulgtes med hele livet, bliver ved med at dreje til højre og dermed til Amager, således at vi aldrig ser dem igen. Det er deres valg, deres ansvar.

Andre valg, nye muligheder

Men som det billede viser, så er en effekt af at tage ansvaret og forandre vores eget liv, at vi pludselig vil støde ind i nogle andre mennesker med nogle andre erfaringer, andre ønsker, andre behov. I forhold til kærligheden: at vi vil møde potentielle kærester, der ikke ligner de kærester, som vi tidligere har haft dårlige erfaringer med.

Sidder du med en kæreste i bilen, som gerne vil blive ved med at ende på Amager, så er det klart, at du må bede ham eller hende stige ud og køre med en anden. Det er ikke er forkert valg. Det er bare et andet valg, og det er hans eller hendes. Det er ikke dit ansvar at træffe det valg.

Selvudvikling er ikke en mirakelkur. Selvudvikling har ikke en facitliste. Selvudvikling er en løbende proces, og nogle gange kan det være hårdt arbejde. Nogle gange må vi tilbage og kigge under kølerhjelmen igen og igen for at forstå mekanikken. Men selvudvikling er også den eneste effektive kur mod at sidde fast i gamle mønstre og opleve den samme smerte og utilfredshed igen og igen.

 

P.S. Undskyld til Amager. Jeg har haft mange gode oplevelser på Amager, og synes bestemt, det både er et dejligt sted at bo og nyde storbylivet. Det er helt fint, at dreje til højre og tilbringe tid på Amager … hvis det er det, der gør dig lykkelig!

P.P.S. Nej, billedet har ikke noget med sagen at gøre … men jeg ville gerne have mændene til at læse med

Foto: Pixabay