Vi kan ikke rejse i tid. Vi kan ikke ændre fortiden, kun undskylde og tilgive fejl, der engang blev begået. Det er bare ikke altid muligt at få den gode samtale med – typisk – vores forældre, hvor vi kan gøre det. Men det er der heldigvis råd for, hvis det terapeutisk giver mening at få renset luften.
Nogle sår stikker dybt. Nogle konflikter bliver ikke løst i tide. Nogle gange er muligheden for dialog der ikke. Men hvis vi har brug for at hele traumer fra barndommen, er det aldrig for sent at tage den gode samtale med vores forældre. Om det nu er vores mor eller far eller dem begge. Det er i hvert fald en god idé, hvis du har udfordringer med dit tilknytningsmønster.
Nogle gange er det ikke tilstrækkeligt med positive affirmationer i spejlet. Det er altid godt at tale pænt til sig selv og klappe sig selv på skulderen. I nogle tilfælde er det bare ikke vores egen stemme, vi har brug for at høre, men en, som vi måske har svært ved at få i tale.
Hvis du har dine forældre, og I har en god kontakt, så er der altid mulighed for at genbesøge de episoder i dit liv, hvor du savnede dem, savnede deres kærlighed, følte dig misforstået, følte dig svigtet. Hvis dine forældre har god psykologisk forståelse, så kan relationen heles. Så kan I have den gode samtale. Jeg vil anbefale det.
Et generationsopgør
Det er desværre et sørgeligt faktum, at kontakten ikke altid er god. Nogle voksne børn vælger ligefrem helt at bryde forbindelsen til forældrene af samme grund. En del af os har simpelthen ikke vores forældre længere. Vi kan bare ikke løbe fra vores opvækst og den prægning, der er sket. Og det kan du jo ikke ændre ved samtalen med spejlet.
Hvor godt gik det lige med opdragelsen? Den du selv fik og den du gav? Det er aldrig for sent at rette på fejelen gennem den gode samtale. Foto: giselaatje, Pixabay
Kærligheden mellem barnet og forældrene er ubetinget. Forskellige opdragelsesmetoder og -moder har sat deres præg på generationer. Ofte også i den forstand, at forældre mere ubevidst end bevidst gentager den opdragelse, de selv har fået. Ikke altid hensigtsmæssigt. Hånden på hjertet: har du aldrig over hækken eller i nabogården hørt et barn blive skræmt fra vid og sans af en forældres vrede?
Helt indlysende går det galt, når der kommer misbrug og fysisk eller psykisk vold i familien ind i billedet. Ofte er børnenes brud med forældrene en forsvarsmekanisme. Nogle gange får de hjælp, andre gange må de klare sig selv. I alle tilfælde står gjort gerning ikke til at ændre. Vores barndom er, hvad den er.
Vi kan håbe, at vores forældre i tide er klar til at tage den gode samtale, hvor vi – børnene – kan få luftet vores vrede, vores sorg, vores sår. Og vi – forældre – kan forhåbentlig rumme, at vi alle (jo, alle) har begået fejl i den forstand, at vores børn ikke har følt sig elskede. Mødt. Set. Forstået. Vi skal huske, at smerten ligger i barnets oplevelse.
Helingen i den gode samtale
Men hvad nu, hvis tiden for den gode samtale er forpasset? Vores forældre kan være døde. De kan være uden for pædagogisk rækkevidde. Eller vi orker ikke selv at åbne den bog.
Spejløvelsen går normalt ud på at bekræfte dig selv i at du er god nok. Nogle gange kan det bare være nødvendigt med en samtale tilbage i tiden – endog med fastnettelefon. Foto: Victoria, Pixabay
Nogle terapeuter anbefaler at skrive et brev med det, vi bebrejder vores forældre (eller bare en af dem). Vi behøver ikke sende det. Vi kan jo være bange for at skade relationen. Manglen ved den tilgang er, at så får vi jo ikke noget svar. Vi får ikke nogen heling.
Det, vi som forældre skal huske, er, at vi nok har gjort vores bedste. Det har bare ikke altid været godt nok. I hvert fald ikke godt for barnet. Så skal vi ikke komme med forklaringer og undskyldninger. Der kommer et meget bedre resultat ud af at plukke i denne liste:
- Min opførsel kan ikke undskyldes
- Det var ondt af mig at sige den slags til dig
- Du havde brug for mig, men jeg svigtede dig
- Det var mig, der tog fejl
- Du skylder mig ikke noget
- Dine følelser er vigtige for mig
- Jeg er glad for, at du fortæller mig dette
- Du havde fortjent bedre
- Det var min fejl
- Jeg tror på dig
- Undskyld – jeg er ked af det, jeg gjorde
Ønskeforældre
Hvis du nu ikke har en mor eller en far som kan eller er i stand til at tale sådan til dig, så må du jo ønske dig en. Hvis du kan forestille dig den far/mor, som kan give dig en respons som ovenstående, så kan du prøve at få den gode samtale med ham/hende:
Skriv, hvad du oplevede, og hvad du følte. Skriv, hvordan din ønskemor/ønskefar møder din sorg og din smerte. Det må gerne tage tid. Du må gerne rette undervejs. Det må gerne se rodet ud. Du kan altid redigere, så du sidder tilbage med en dialog, der ser ud, som du ønsker den.
Man kan meget med ai i dag. Det kræver dog lidt forestillingsevne at have den gode samtale med en forælder, der ikke længere er der. Men det kan lade sig gøre. Foto: Henrik Larsen, Pixabay
Gem den. Tag den frem og læs den. Måske mangler der noget. Måske kommer du i tanker om flere ting, der skal bearbejdes. Så skriver du en ny samtale. Det er altid sværest første gang. Det bliver – som alting – lettere med øvelse og i takt med, at du får løst op for det smertelige.
Ja ja, siger du nu. Det er jo ”bare” mig, der snakker med mig. Det kræver selvfølgelig et vist ”skuespil”, men du kender din mors stemme, din fars stemme. Og tro mig: de er begge en del af dig. Nu tillader du dem bare at give dig det, du gerne vil have. Det, du har brug for. Du kan ikke ændre fortiden, men her og nu har du kontrol over manuskriptet.
Når du så først har etableret en kærlig forbindelse til din ønskeforælder, kan du lade ham/hende overtage pladsen i spejlet. Så kan dit indre barn få den støtte, det har brug for med den helt rigtige stemme. Eller du kan bruge den – nu – kærlige og forstående forældrestemme, som et alternativ til den indre kritiker. Vi kunne kalde det den indre u-kritiker.
Den gode samtale i det terapeutiske arbejde
Hvis du har behov for at hele en relation til den ene af eller begge dine forældre, så kan det faktisk hjælpe at have afklaret, hvad det er, du gerne vil tale om. Det handler ikke om at skabe en konflikt, men om at hele gamle sår. Pointen er jo, at det handler om, hvad du som barn oplevede, og hvad du følte. Din mors eller fars intention er i den forbindelse underordnet. Hvis din far/mor er klar over sammenhængen og målet, så bliver det måske muligt at have den gode samtale live.
Du kan selvfølgelig få en mediator ind over – en terapeut, der kan facilitere den gode samtale. Du kan også bruge en terapeut til at ”spille” den forælder, du har brug for. Altså en fysisk ”ønskefar/ønskemor”. Og ja, terapeuten vil også plukke i ovenstående liste.
Hej mor/far, er du klar til at sidde på bænken i parken og have den samtale …? Foto: Dwi Amdi, Pixabay
Nogle gange kan det tage lidt tid at nå frem til det sted eller den begivenhed, der har sat så dybe spor, at det stadig plager os som voksne. Det er naturligvis også et terapeutisk arbejde at finde frem til den smerte, som skal være omdrejningspunkt for den gode samtale.
Har du også brug for heling, og har du brug for hjælp til processen, så kan du booke en samtale på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid). Du kan også skrive dig på nyhedsbrevet og følge blogs om sex og kærlighed.
Topfoto – samtale mellem generationerne: Julita, Pixabay