Hvem har ansvaret for dit sex- og kærlighedsliv? Når jeg stiller spørgsmålet på den måde, så kan du nok ikke lide at lade noget så intimt være overladt til andres nåde. Alligevel oplever jeg, at mange holder sig tilbage fra at skrive først. Så du kan også spørge: Hvem skriver først?
Som det gamle ord siger: Hvo intet vover, intet vinder. Apps som Tinder er indrettet, så vi ikke behøver risikere noget ved at skrive til en kvinde eller mand uden af være sikker på hendes/hans interesse, fordi der først skal være et match.
Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at vi aldrig finder nogen at skrive til, hvis der ikke er nogen, der synes, vi er lækre nok til et match. Eller omvendt at vi bliver nødt til at ”sænke vores standard” og swiper alt og alle til højre – for blot at opdage, at vi måske alligevel ikke har lyst til kontakt. Uanset hvem, der skal skrive først.
Tør du skrive først uden et match?
Det samme gør sig gældende på traditionelle datingsites og for den sags skyld i de mange gratis singlegrupper, der findes på Facebook.
Følger vi det traditionelle flirtemønster, lægger kvinden en profil op med et godt billede (flatterende – let’s face it; udseende er en vigtig faktor i mænds partnervalg) som en invitation. Eller et debatopslag, der lige minder mændene om, at hun er der og stadig ser godt ud.
På samme måde liker eller kommenterer hun opslag fra mænd, hun finder interessante, så de lægger mærke til hende og måske viser deres interesse ved at skrive først.
Nu er der som bekendt ligestilling. Og selvfølgelig kan en kvinde skrive først til en mand. Det vender jeg tilbage til. Først lidt om mændene.
Jeg gider, hvis du gider
Mænd opretter nemlig også profiler og lægger billeder op. De skal jo være med i legen. Statistikken siger, at der er overvægt af mænd på de fleste datingsites. Men sangen, ”er der ikke en sød pige til mig”, klinger falsk i de fleste kvinders ører. Dels fordi de ser sig som netop kvinder, ikke piger, dels fordi manden slipper initiativet og lyder desperat.
Du kan mene, at det er lidt forkælet, at kvinderne også online i vid udstrækning overlader initiativet til manden. Det er dels vane, dels et element i at opbygge en spænding – en polaritet – mellem det maskuline og det feminine. Det er værd at huske, at kvinder er vant til at bruge invitationen som initiativ. Og udseendet er en invitation. En som kvinderne som regel bruger langt mere tid på end mænd.
Uanset køn finder vi på disse profiler/opslag kommentarer i stil med disse:
- ”Du må da godt skrive til mig”
- ”Min pb er åben”
- ”Jeg vil da gerne sidde på kyssebænken med dig”
- ”Du er en smuk kvinde”
- ”Hvis du gider komme til Skanderborg, så vil jeg gerne give en kop kaffe”
Tør du gå efter den store gevinst?
Fint nok. Men hvorfor skriver du så ikke til vedkommende i en privat besked (pb)? Handling skaber forvandling. Hvis du gerne vil ændre din singlestatus – eller bare vil have selskab af romantisk/seksuel karakter, så må du gå efter den store gevinst og vove at skrive først.
Indholdet i opslaget er en invitation til handling: Her er jeg, sådan ser jeg ud. Er du interesseret? Det er den passive rolle, men det er også sårbart. Der forventes et initiativ. Og hvad nu, hvis det ikke kommer?
Jeg spurgte. Jeg sagde ja. Egentlig meget sødt, og billedet indeholder den grundlæggende læresætning, at handling skaber forvandling. Så er det nok værd at skrive først. Foto: TréVoy Kelly, Pixabay
Det er fair nok, at du er i tvivl, når du læser profilen/opslaget. Er hun noget for mig? Er han? Men den valne holdning fører ikke til resultater. Der er ikke noget mere sexet end ordene, ”jeg vil dig”. Det er igen sårbart – men netop derfor modigt. Det er uden forbehold. Uden betingelser.
Når du ikke kender det andet menneske, er det en stor mundfuld. Så er budskabet måske bare, ”jeg vil gerne lære dig at kende”, ”jeg er nysgerrig på, hvem du er”.
Følg krummerne
Men altså ikke: ”hvis du skriver til mig, så gider jeg måske lære dig at kende”. Det er usexet. Det gælder både kvinder og mænd. Så må du selv hænge ”til salg-skiltet” ud i et opslag og risikere ikke at få nogen henvendelser. Her kommer især de modne mænd ofte til kort, fordi vi ikke er vant til at “sælge” os selv på udseendet og ofte heller ikke er gode til at passe den fysiske form.
I den private besked behøver hverken mænd eller kvinder derimod ikke udstille sig offentligt. Vi behøver heller ikke bekymre om, hvorvidt modtageren finder os interessant. Hun/han har jo netop udbedt sig henvendelser. Korrekt; vi kan ikke altid sende en privat besked. Jeg har set opslag i dating grupper, hvor kvinder udtrykkeligt frabeder sig private beskeder, men kun vil have kommentarer. Så kan hun nemlig vælge mellem de interesserede og invitere til yderligere kontakt.
Så må vi starte med en kommentar. Et kompliment. Men også noget, der indbyder til yderligere kontakt. En kvinde har som regel også lagt nogle ”krummer” ud i sin profil, så du kan starte en dialog. Så skriv nu bare. Eventuelt at du har været kæk nok til også at sende en pb.
Flirtereglen om, at kvinden har invitationsretten, mens manden har initiativretten, kan godt blive en spændetrøje. Hvis en mand ikke opfatter de ”krummer”, en kvinde kaster ud for at invitere til hans initiativ, så sidder hun og længes. Uden at der sker noget. Omvendt ligger der også en fare i at overfortolke en besked og straks gå videre til de lumre hentydninger om at komme på besøg med en flaske vin. I den virkelige verden kan en fræk dobbelttydighed leveret med charme og et blink i øjet føre til sex på første date. Det virker sjældent på skrift.
Selvfølgelig kan en kvinde vælge at skrive først
Selvfølgelig kan en kvinde vælge at skrive først til en mand. Hun viser sin interesse. Hvis hun skriver, ”har du lyst til at komme over at knalde”, så har hun taget initiativet. Hun får måske resultat. Men hun tiltrækker også en mand, der ikke selv kunne tage initiativ.
Sender kvinden derimod et budskab i stil med, ”jeg synes, du skriver nogle gode kommentarer. Har du nogen erfaringer med …” Det er et kompliment, og det åbner for en dialog, som han kan vende til en flirt. Hvis han er interesseret. Ellers er det bare et brev.
Fra det virkelige liv har jeg et eksempel med en ung kvinde, der ikke er bange for at gå hen til en fremmed – i kiosken eller på grillbaren eller noget helt tredje – og give ham sit telefonnummer. Et invitations-initiativ, der ikke fører til noget, medmindre manden tager initiativet og ringer. Eller vælger at skrive først. Datingsite-versionen kunne lyde: “Jeg har ingen planer på fredag”.
Ellers er det altid godt at vise sin intention. Nogle vil sikkert være stødt på Facebook-fænomenet at få venneanmodninger uden en medfølgende besked. Jeg er sikker på, at mange – nok primært kvinder – føler, at det er rigeligt. Så må det være op til manden at tage initiativet.
Venneanmodninger
Nu er det ikke uhørt, at mænd får venneanmodninger fra vildt fremmede kvinder. Af mindre seriøs karakter. Ikke sjældent fra profiler med mærkelige navne og fra eksotiske lande. Den efterfølgende besked vil ofte handle om penge.
Mange vælger fornuftigt at ignorere venneanmodninger fra mennesker, de ikke kender. Og altså uden en medfølgende besked.
Hvis du absolut vil være sikker på den gensidige interesse, inden du vover – godt, så gå på Tinder. En af jer skal så bare stadig tage initiativet til at skrive først, når der er et match.
Så i alle tilfælde: Hvorfor ikke bare vælge at skrive først? Hvo intet vover, intet vinder.
Hvis du har brug for lidt inspiration til din flirt og dit sexliv, så skriv dig på nyhedsbrevet, så du altid er sikker på at få besked om nye blogs og events.