Nogle kvinder danser nøgne foran et publikum. Det får de penge for. Nogle kvinder danser nøgne foran deres kærester, Det gør de til fornøjelse for kæresten og for sig selv. Når nøgenhed eller seksuel aktivitet registreres på billeder, er der imidlertid mange, der ikke kan se forskel på det professionelle produkt og det, der er privat og kun beregnet for ét sæt øjne. Det drejer sig om digitale krænkelser.
Det bliver ikke nemmere af, at der er en pornografisk genre for ”amatør-porno”. Selv hvis vi antager, at disse optagelser deles med deltagernes samtykke, er det ikke til at vide, om det er privat exhibitionisme eller professionelle aktører, der sjusker med vinkler og skarphed i billederne.
At der også er en genre for ”vintage porno”, altså porno med medvirkende, som måske for længst er døde eller i hvert fald har nået pensionsalderen, understreger, at hvad der en gang er optaget og delt, vil vedblive med at blive delt.
Kærlighedspant
Der er ikke noget nyt i at sende et ”kærlighedspant” til den elskede. Et tørklæde med den elskedes duft, et strømpebånd for de lidt mere avancerede. Eller et billede. Det sidste er i dag lettere, hvor alle har et kamera ved hånden med mobiltelefonen – og distributionen klares ved et klik.
Det kan vi hurtigt omsætte til en løftet pegefinger: Lad være med at dele nøgenfotos af dig selv. Lad i det hele taget være med at tage nøgenfotos, for du risikerer, at din computer/telefon bliver hacket. Du ved aldrig, hvor langt dine fotos når, og hvor længe de vil forfølge dig.
Men det giver lige så lidt mening at begræde (især) de unges online-liv som at begræde, at kjolesømmen kom op over knæet. Online-tilstedeværelsen er en kendsgerning. Det gælder også det intime liv, hvor kæresten får et frækt snap.
Lad den, der er uden Facebook-profil, kaste den første sten
I den forbindelse kan forældrene i øvrigt godt pakke pegefingeren sammen: Siden fremkomsten af Facebook har forældre delt milliarder af billeder af deres børn. Uden deres samtykke og uden at skænke det en tanke, at de måske ikke bryder sig om at være tagget i deres mors eller fars virtuelle verden. Forever.
Selvfølgelig kan det være en god forholdsregel med større bevidsthed om, hvad vi deler om os selv. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi ikke bare må dele andre folks billeder. Heller ikke, selv om de har sendt dem til os. Den slags materiale er altid som udgangspunkt for your eyes only. Det gælder ikke mindst i fortroligheden mellem elskere.
Det synspunkt støder mod en kultur, hvor alt materiale deles, og hvor det gælder om at komme først med det hotte. Ønsket om at være med blandt vennekredsens first movers overtrumfer den kølige overvejelse. Her er primært tale om unge med ”lav selvkontrol”, altså ringe impulsstyring.
Digitale krænkelser
Heldigvis peger en undersøgelse fra 2017 på, at fire ud af fem godt ved, at de ikke må dele sådanne billeder. Da ikke alle tilhører en kreds, hvor sådanne billeder deles, er det måske 3 %, som i virkeligheden har begået det, som vi nu har lært at kalde digitale krænkelser.
Vi har tidligere kendt fænomenet under betegnelser hævnporno. Der kan selvfølgelig godt ligge et hævnmotiv i at dele billeder, man har modtaget i fortrolighed af en kæreste. Hun har fundet en anden, og den forsmåede elsker hævner sig ved at dele nøgenbilleder og lignende på nettet.
Der er tale om en udskamning. Den rammer især piger/kvinder, der udskammes for at udleve deres seksualitet. Skammen rammer sjældent mænd og sjældent den, der deler, og som med den handling viser, at han er jaloux, bryder fortrolighed, ikke er til at stole på og er smålig og hævngerrig.
Tværtimod kan der i visse kredse være status i at vise, at en mand har scoret en kvinde – og nøgenfotoet er beviset på hans mandighed. Endelig er der mænd, der finder det pirrende at kunne vise kærestens ynder frem for andre mænd.
Slet, når det er slut
Der er i dag sjældent tale om lange forlovelser, men vi kunne godt bruge en mentalitet som blandt Jane Austens figurer, hvor en brudt forlovelse betød, at man returnerede den andens hede kærlighedsbreve. Uanset om forholdet har været kort eller langt, så bruges slet-knappen, når det er slut.
Men når nu først billederne er i cirkulation …
Her gælder det gamle ord, som siger: hæleren er lige så god som stjæleren. De, der viderebringer billederne, begår også en digital krænkelse. De har ingen adkomst til materialet og skal naturligvis ikke videresende det. Og de står med det fulde ansvar, hvis de gør det.
Vi har vist alle efterhånden hørt om Umbrella-sagen, hvor en videooptagelse af et samleje er blevet delt. At den ene af deltagerne var under 15 år, gør det til børneporno. Det har gjort deling til en kriminel handling med en klart defineret straframme. Og juridisk rammer konsekvensen den, der har trykket send.
Syg billeddeling
Det har i virkeligheden mudret sagen, for det reelle problem er mangel på digital dannelse uanset alderen på den, der optræder på billederne, der bliver delt. At blive udleveret og udskammet er lige sårende, om man er 15 eller 35.
Vi må erkende, at der findes en kultur, hvor man(d) i lukkede fora deler og bytter nøgenbilleder af navngivne kvinder (som ikke er professionelle modeller, og som ikke har givet samtykke til det). At det foregår i lukkede fora på nettet understreger i virkeligheden, at brugerne godt er klar over, at deres adfærd er en krænkelse.
For mange er det imidlertid mere en ”hobby”, end det foregår med bagtanke om udskamning, afpresning eller noget ønske om kontakt med kvinderne på billederne. De finder det måske pirrende, at det er ”rigtige” kvinder og ikke professionelle modeller.
Som regel bliver de ved konfrontation meget berørt over, hvor krænkende og ødelæggende det er for ofrene. Blandt andet fordi ofrene ikke kan vide, om billederne ender i hænderne på en stalker eller en anden person, som bliver fysisk påtrængende, måske voldelig.
Forbrydelse og straf – digital krænkelse og ansvar
Jeg ved, at der er involverede i Umbrella-sagen, der har taget voksent ansvar for deres dumhed og erkendt deres skyld. Mens andre som bekendt har søgt frifindelse med en begrundelse, der kan opsummeres som; det er synd for mig at få en plettet straffeattest.
Men: Hvis du vil behandles som voksen, må du opføre sig som voksen – og tage voksent ansvar. Handlinger har konsekvenser.
Sagen fik sidste efterår et kunstnerisk efterspil. Dramatikeren Sonja Ferdinand og instruktøren Amanda Linnea Ginman har – inspireret af Umbrella-sagen og baseret på interviews med unge – udforsket, hvornår deling af nøgenbilleder er en seksuel leg, og hvornår det er et overgreb. Du kan læse en anmeldelse af Klædt af her.
”Det er meget vigtigt for os, at insistere på kvindens mulighed for at udfolde sin seksualitet på nettet på trods af, at de her overgreb sker”, understreger duoen.
Billeder af nøgne mænd
”Kvindens mulighed for at udfolde sin seksualitet”. Hvad med mændene? Jo, der florerer også nøgenbilleder af mænd.
Hovedparten viser imidlertid udelukkende mandens stive pik. Disse dick pics optages af mændene selv og sendes – i modsætning til mange kvinders nøgenfotos – uopfordret. Selv om det kunne friste nogle kvinder at offentliggøre den uønskede opmærksomhed, så vil det teknisk set falde ind under digitale krænkelser.
En helt andet spørgsmål er, om de uopfordrede dick pics falder ind under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse. Det straffes med bøde eller op til 4 års fængsel. Det kunne være interessant at få prøvet i retten.
Derudover kan mænd selvfølgelig også udskammes ved offentliggørelse af nøgenbilleder og billeder af deres seksuelle aktiviteter. Indtil videre har fokus imidlertid være på de digitale krænkelser af kvinder.
Du kan følge med i blogs af sexolog Steen Blendstrup ved at skrive dig på nyhedsbrevet. Så får du også besked om foredrag og events
PR-foto for forestillingen ”Klædt af”