‘And in the end, the love you take is equal to the love you make …’ lyder Paul McCartneys poetiske opsummering i “The End” på “Abbey Road” albummet. Noget tilsvarende kan faktisk siges om et sundt og stærkt sexliv. Det handler både om at give og om at tage – imod. Nogle gange kan det sidste være det sværeste.

Det er blevet sagt, at sex uden en giver og en modtager bare er to venner, der gnubber genitalier. Den store passion ligger i at give nydelse og hengive sig til nydelsen. Til at tage imod nydelsen. Når mange kvinder efterlyser at ’blive taget’ af deres partner, så er det ikke mindst, fordi det så er ham, der tager … ansvaret. Nuvel, hun giver sin krop til ham, men kan samtidig give sig hen og tage imod.

Det kan godt være, der eksisterer en – givetvis Hollywood-inspireret – idealforestilling om den store fælles orgasme, hvorefter de elskende kan rulle om på ryggen og sige ’that was incredible’ eller ’I love you’. Men hvis vores fokus er på at opnå samtidighed, så bliver elskoven til præstation, ikke nydelse og hengivelse.

Sex, kælen og kærtegn

Nydelsen af partnerens krop gælder ikke bare sexakten/samlejet. At kæle for hinanden er også nydelse – som man kan tage imod. Bare fordi han lader hånden glide ned over hendes bløde balder, eller hun kærtegner hans brystkasse, betyder det ikke at hun/han straks skal gøre gengæld og røre et andet sted.

Mens den ene tager imod kærtegn, kan den anden tage for sig af hans/hendes krop, nyde den med øjnene og ’se’ den med hænderne, indsnuse dens dufte eller endda tage læber og tunge i brug.

Her må vi måske undtage munden: kys på munden skal besvares! Men selv mund mod mund kan den gensidige intensitet varieres, så han kan kysse hende, hun kan kysse ham, og de kan kysse hinanden. At tage imod partnerens kys og stadig mere krævende kærtegn, er samtidig total hengivelse til partnerens lyst.

At vi giver os hen til en anden indebærer, at vi lægger vores krop i den andens hænder i fuld tillid til, at han/hun vil os det bedste – nemlig give nydelse.

Når vi ikke kan modtage, fratager vi også partneren muligheden for at give. Det er faktisk en ukærlig handling, hvis vi tænker nærmere over det.

Og nu er det vist efterhånden blevet temmelig intenst, lækkert, hot. Fra kærtegn bevæger vi os over i seksuel stimulering – med hånd og mund, måske med penetration. Så er det stadig okay at tage, at give sig hen til nydelsen, at lade partneren give en god orgasme.

Ikke noget-for-noget

Uden at det skal blive til bytte-bytte-købmand og jeg-giver-dig-en-orgasme-hvis-du-giver-mig-en (millimeterdemokrati er ikke særlig sexet), så er det selvfølgelig underforstået, at der finder en udveksling sted, hvor man både nyder at give og tage.

Hvilket ikke bør forveksles med manden, der går direkte efter klitoris for at få kæresten/konen til at komme, så han kan stikke pikken ind og komme … alt sammen inden for 7-8 minutter. Det ikke er befordrende for kvindens nydelse, at orgasmen er reduceret til noget, der skal overstås.

Men hvis den overordnede forståelse af gensidigheden ikke er til stede, eller en af parterne ikke formår at gøre begge dele, så ender det gruelig galt.

Orgasme-kløften

En amerikansk undersøgelse har vist en markant ’orgasme-kløft’ mellem mænd og kvinder, hvor 95 % af de heteroseksuelle mænd altid eller som regel opnår orgasme i forbindelse med sex, mens det kun gælder 65 % af de heteroseksuelle kvinder. Men den viser samtidig, at tallet for kvinderne falder til 35 %, hvis de kun dyrker vaginalsex, altså samleje, mens kvinder, der også modtager stimulation med munden eller hånden, altid eller som regel opnår orgasme 86 % af gangene. Forskellen mellem kønnene mindskes altså, når kvinden tager imod – og manden giver!

Og mere end det: Af de kvinder, der altid eller som regel opnår orgasme, har 45 % specifikt bedt om noget i forbindelse med sex inden for den seneste måned. Af de kvinder, der sjældent eller aldrig opnår orgasme, har kun 25 % specifikt bedt om noget i samme periode. Vi kan tale om at tage ansvaret for at modtage det, der tilfredsstiller ens behov.

Intim ligestilling

At amerikanske kvinder i den grad lader sig nøje med sex uden orgasme kan muligvis forklares med samfundets seksualnormer og den (mangelfulde) seksualundervisning. Det er blevet formuleret som en mangel på ’intim ligestilling’, hvor selv karrieremæssigt stærke og selvstændige kvinder tilsidesætter deres lyst til fordel for social accept. Tydeligt illustreret i det fænomen, at college-studerende kvinder kvitterer for en date ved at give manden oralsex – for at undgå at dyrke gensidig sex. Fra det udgangspunkt er det svært at nå frem til som en selvfølge at tage imod nydelse.

Selv om amerikanske sexologer fremhæver, at europæiske kvinder med en – sædvanligvis – bedre seksualundervisning og friere seksualmoral, har en højere grad af intim ligestilling, så findes der også er en kønsbetinget skævhed i fordelingen af nydelsesoplevelsen blandt mænd og kvinder i Europa – og i Danmark.

Problemerne med at opnå orgasme – eller måske rettere at tillade sig selv nydelse – kan nemlig også forbindes med et negativt kropsbillede. Det er udbredt blandt (især) unge kvinder. Også herhjemme.

Orgasme: “Det er bare ikke vigtigt”

Sidste år kunne vi i dokumentarfilmen ”Venus – Let’s talk about sex” møde en række yngre kvinder, der på den ene side kunne berette, at de er meget seksuelt aktive, på den anden, at de i langt de fleste tilfælde ikke har fået en orgasme af deres seksualpartnere.

Det handler ikke bare om, at disse partnere er ’dårlige’ eller ’egoistiske’ elskere, men også om, at kvinderne ikke kræver og forventer, at de skal opnå ekstase under sexen. At de ikke tager/modtager.

Er det nu også så vigtigt at få orgasme hver gang? Principielt nej; sex kan sagtens handle om intimitet eller om en sensuel rejse uden mål. Men hvor de fleste mænd som nævnt opnår udløsning i forbindelse med sex, så kan jeg som sexolog netop møde kvinder, der gennem et langt liv – og ægteskab – ikke har fået orgasme sammen med deres mand (mænd). Det har de måske klaret selv bagefter.

Det har ikke været vigtigt i forhold til at have en familie, i forhold til at føle sig elsket. Her er der tale om en udveksling sex-for-kærlighed, der som regel knytter sig til selvværdsproblemer. Der er ikke nogen principiel forskel på ”hun vil kun elske mig, hvis jeg tjener gode penge og kan give hende et smukt hjem og dyrt tøj” og ”han vil kun elske mig, hvis jeg giver ham god sex”.

Manden, der ikke tager

Manden kan dog også have svært ved at tage imod, hvilket resulterer i, at han har svært ved at få udløsning. Han er så fokuseret på partnerens tilfredsstillelse, at han er ude af stand til selv at få udløsning/orgasme. Og her taler vil vel at mærke ikke om tantrisk praksis med at tilbageholde udløsningen og opnå orgasme uden. Han kan bare ikke.

Herfra er der ikke langt til, at han ikke kan leve op til billedet af ’en rigtig mand’ og enten trækker sig eller oplever manglende rejsning. Præstationsangst. For det handler om, at han skal bevise sit værd ved at give partneren nydelse, så han kan gøre sig fortjent til hendes kærlighed – og dermed til selv at nyde.

Glæden ved at give

Med omvendt fortegn er det vel de færreste (mænd), der egentlig føler sig ophidsede af ’søstjernen’ – kvinden, der passivt spreder benene. Den sukkende elskerinde, der sitrer under hans berøringer og begærligt beder om mere, er langt mere spændende at elske med. Eventuelt på vej hjem til konen: Overbevisende at kunne fake en orgasme er ikke overraskende en del af den prostitueredes repertoire.

Ægte eller fake, så tjener orgasmen til kildre partnerens ego: ”Du er en god elsker”! Måske er det kærlighed. Måske er der en grundlæggende biologisk mekanisme i det; at det bekræfter os i, at vi tilfredsstiller ham eller hende, så han/hun bliver sammen med os og får vores børn/hjælper med at opfostre børnene. Alt andet lige er det mere sandsynligt, at en tilfredsstillet partner vender tilbage efter mere.

Men der er også reelt en sensuel nydelse ved at se den kvinde/mand, vi elsker eller i det mindste begærer, give slip på kontrollen og give sig hen til sin lyst. Og det ser vi måske bedst, når vi koncentrerer os om at give, mens han/hun bare tager imod. I en gennemkontrolleret ’civiliseret’ hverdag er denne sanselige tilbagevenden til drifterne en berusende oplevelse.

Så uden at der skal gå orgasmejagt i den, er der i hvert fald ingen grund til at undgå den (og vi ser igen bort fra tantrisk/taoistisk praksis). Vi er næppe mere nøgne, end når vi overgiver os til ekstasen. Den nøgenhed kan føre videre til en udforskning af andre måder at nyde hinanden. Og den kan – ikke at forglemme – få os til at se hinanden, som vi virkelig er: uden hæmninger – uden maske – som det menneske, vi kan elske.

 

P.S. Som sædvanlig kan du udskifte mand/kvinde i ovenstående, så det også gælder for andre kønskonstellationer – bortset fra, at den nævnte amerikanske undersøgelse fandt, at kvinder i lesbiske forhold i langt højere grad opnåede orgasmer (http://www.chicagotribune.com/lifestyles/stevens/ct-straight-women-fewest-orgasms-balancing-0223-20170223-column.html)