fbpx
Af natur er mennesker monogame – for det meste. Det har simpelthen vist sig at være en evolutionær fordel, at mand og kvinde indgår i et tæt partnerskab for at sikre deres børn og dermed deres geners overlevelse. Men samtidig tager vi chancen. Evolutionært kan utroskaben også give mening. Både for kvinder og mænd.

Det sker. Utroskab.

Om det er til julefrokosten – som vi stort set sprang over i det Herrens år 2020 – eller om det er på arbejdspladsen i øvrigt eller ved et tilfældigt møde i byen, så sker det. Faktisk viser nogle undersøgelser, at op mod 46 % af alle danskere har været deres nuværende kæreste/partner utro. Så det sker.

Kemisk kærlighed

Det er værd at understrege, at utroskab ikke nødvendigvis betyder, at vi ikke elsker vores partner. Vores faste partner har vi knyttet kærlige bånd til.

Rent kemisk belønner hjernen, at vi knytter os til et menneske, fordi det gennem tusinder af år gav menneskets afkom – børn med stor hjerne, men dårlige overlevelsesmuligheder – bedre chance for at blive voksne. Det handler om hormonet oxytocin og oxytocin-receptorer i hjernen.

Kvinderne valgte mænd, der var disponerede for at blive hos dem og børnene og deltage i forsørgelsen og opdragelsen. På engelsk co-parenting. Gæt hvilke gener, der overlevede.

Som hovedregel.

Sidespring

Imidlertid er der også et andet kemisk stof i spil, nemlig vasopressin. Med færre vasopressin-receptorer i hjernen er visse mennesker simpelthen mere disponerede for at tage chancen, når den byder sig. For mandens vedkommende til at sprede sine gener lidt yderligere. For kvindens til få nogle fordelagtige gener ind i sin pulje.

Fristende, forførende og måske på vej ud i utroskab. Foto: Adina Voicu, Pixabay

Begge dele vel at mærke samtidig med, at de opretholder det kærlige parforhold, som sikrer den trygge opvækst for deres afkom. Han uden viden om, hvordan det går hans potentielle afkom med sidespringet. Men i øvrigt også uden sikker viden om, hvorvidt de børn, der er i forholdet, rent faktisk er hans.

Og her kommer vi til en vigtig pointe: både kvinder og mænd har sidespring. Præcis som vi ser det hos andre arter, der har samme tendens som mennesker til at danne par for livet.

Designet både til utroskab og troskab

Studier har vist, at kvinder, som i øvrigt er fuldt tilfredse med deres parforhold, er mere modtagelige for andre mænds charme omkring ægløsningen. De hormonelle ændringer ser med andre ord ud til at ”overtrumfe” oxytocin-bindingen til kæresten.

Og hvem kan de så få dette sidespring med? Samme studie viste, at kvinder netop omkring ægløsningen fokuserer på udseendet – ydre tegn på sundhed og gode gener. Men det kunne samtidig være nogle af de mænd, der tager chancer. Hvilket evolutionært ikke er en dårlig egenskab for arten.

Psykologiske studier viser, at der er en sammenhæng mellem visse karaktertræk og promiskuøs adfærd; ekstroversion og åbenhed. Det er udadvendte mennesker, der ikke tager det så tungt med konventionerne. Desværre også nogle gange mennesker med personlighedsforstyrrelser som psykopati og narcissisme. Utroskab er ikke uden risici.

Ikke enten-eller, men både-og

Om vi nu taler hjernescanninger eller psykologisk profilering, så viser det sig, at vi alle – mænd såvel som kvinder – fordeler os på en skala fra meget tro til meget utro. Samtidig kan normalt monogame mænd og kvinder imidlertid, når forudsætningerne er rigtige, handle i modstrid med deres generelle ”type”.

Det er ikke ualmindeligt, at utro kvinder og mænd fælder moralsk dom over sig selv. ”Hvor kunne jeg gøre det”? Samtidig giver utroskaben en spænding, som mange – måske netop på grund af trygheden – savner i parforholdet. Det føles præcis som at være forelsket.

Det er et svært ”drug” at kæmpe imod.

Det er værd at huske, at vi er mennesker. Med menneskelige svagheder. Vores handlinger har konsekvenser. Om konsekvensen af utroskab bliver, at vores partner forlader os, det er op til ham/hende. Eller at vedkommende bliver, og begge parter fokuserer på kærligheden og revurderer deres forhold, så der kan justeres, hvor der måske er mangler.

I alle aldre

Vores evne til at føle kærlighed og knytte os til et enkelt menneske har vi med fra fødslen, og vi bevarer den til den dag, vi dør. Det samme gælder naturligvis vores iboende lyst til sidespring.

Alkohol løsner hæmningerne og kan få os til ikke at gennemtænke konsekvenserne. Foto: Sarah Lötscher, Pixabay

Ganske rigtigt er det med at få børn og give vores gener videre kun relevant for en kort periode i vores liv. Vi skal bare huske, at vores biologi er designet til et menneskeliv, der næppe oversteg 35 år for de fleste. Og at vores gener i hundredtusinder af år, var vores eneste arv. Materiel arv er først kommet ind i billedet med agerbruget for 10.000 år siden.

Derfor er vi også, hvad troskab og utroskab angår, til dels underkastet vores biologi og dens samspil med vores psykologi. Nogle gange vil vi gøre ting, som vi intellektuelt kan se, er tåbelige, men som vores krop synes, er aldeles fantastiske.

Er utroskab som mønster et problem for dig, så kan du måske have glæde af at tale med sexologen. Du kan booke en session på 25 46 42 68. Og du kan skrive dig på nyhedsbrevet, hvis du gerne vil følge mine blogs og have besked om foredrag og events.


Topfoto: Tumisu, Pixabay