fbpx
Det siges, at vejen til kvindens kusse går gennem hendes hjerte. Kvinder kan sagtens være liderlige, og de kan sagtens falde for en nem scorereplik fra den mand, de i forvejen har lyst til at dyrke sex med. Men uanset om det er kærlighedssex eller liderlighedssex, er udfordringen for manden at blive interessant i kvindens øjne, så her er 6 råd på vejen til kvindens XXX.

Der er er selvfølgelig ikke en skudsikker opskrift på, hvordan du, kære mand, kan få sex med enhver kvinde. Der er derimod en række træk, som kvinder igen og igen fremhæver som attraktive, og som ikke er afhængige af dit udseende og din status. Det er vejen til kvindens XXX.

Derfor vil jeg springe let hen over råd som ”få dig nogle gode gener” og ”bliv rig og succesfuld”. Vi kommer ikke uden om, at der er fysiske træk, der – generelt – virker tiltrækkende; en høj, rank mand med typisk y-profil og symmetriske træk.

Vi kommer heller ikke uden om, at status virker tiltrækkende – herunder rigdom og succes i livet. Der kan være tale om biologisk hardware, hvor det er tiltrækkende for en kvinde at få børn med en mand, der er villig til at dele sine ressourcer med hende og deres fælles børn.

Men lad os nu kigge på noget af det, du kan arbejde med og forbedre i din adfærd på vejen til kvindens XXX:

1: Tag initiativet

Skyd hjertet op i livet og gå over til hende. Eller hvis du er på en dating-tjeneste: skriv til hende. Uanset din SMV-score (seksuel markedsværdi), så lægger du mindst 10 % oveni ved at vise initiativ. At du tager initiativet, giver dig et forspring over flottere, rigere og yngre modeller, der bare hænger i baren.

vejen til kvindens XXX

Hvem kigger en høj, smuk kvinde, som bestemt er klædt til lejligheden, egentlig efter? Det finder du kun ud af ved at spørge. Foto: Inna Mykotas, Pixabay

Husk at SMV-reglen også gælder den kvinde, du henvender dig til: du kan frit vælge mellem dem, der vil have dig. Når de ”mere attraktive” mænd i baren ikke henvender sig – så er du den, hun har at vælge imellem.

Som et forberedende initiativ på vejen til kvindens XXX forbedrer du selvfølgelig dine chancer ved at være der, hvor kvinderne er. Du stiller dig til rådighed for et møde, når du opretter en datingprofil. Du øger dog din kontaktflade betydeligt mere ved at opsøge mødesteder i virkeligheden.

2: Tro på dig selv – du er altid flottere og mere charmerende, end du tror

Vi bærer alle ar fra vores barndom og ungdom. Rigtig mange mænd ser stadig sig selv som den tykke, den slappe, den uerfarne, nørden, ham, der er dårlig til fodbold, eller noget helt sjette – det gælder både placeringen i drengenes hierarki og pigegruppens vurdering af smart eller ej, når de første seksuelle erfaringer skal høstes.

Det gælder selvfølgelig også for mange kvinder, men det er en anden historie.

Hvis hun har sagt ja til en drink (eller en kop kaffe), så har hun også sagt ja til muligheden for, at du kan finde vejen til hendes XXX. Foto: Engin Akyurt, Pixabay

Følelsen af at stå bagest i køen er svær at kaste af sig for de mange sene startere. Derfor har en del mænd en tendens til at se næsten enhver kvinde som en overscoring. Men der er ingen, der bliver scoret, som ikke lader sig score.

Nogle mener, at en feminisering af især institutioner og skole i det hele taget vænner mænd fra at stå i deres maskuline, målrettede energi: Jeg kan, jeg vil, jeg har lyst. Så længe vi holder fast i samtykket, så er der intet galt i at prøve at finde vejen til kvindens XXX.

Hvis hende den uopnåeligt smukke og lækre kvinde siger ja til en drink, danser med dig og pludselig kysser dig – så er du i hendes øjne en attraktiv mand. Giv gerne masser af komplimenter, men undlad den logrende ydmyghed. Det giver et skævt forhold, som næppe holder.

Hvor højt kan du score i dag? Den eneste måde at få et svar er at prøve dig frem (gentag nummer 1).

3: Mød verden i øjenhøjde – du er ikke Guds gave til kvinden

Det er forbeholdet i forhold til ovenstående. Selvtillid er godt, arrogance virker frastødende. Det er det (+ initiativet), der nogle gange opsummeres i begrebet Big Dick Energy, maskulinitet på den gode måde som vejen til kvindens XXX.

Både til live arrangementer og på datingtjenesterne findes holdningen, jeg har ret til en yngre kvinde, jeg har ret til en kvinde med høj SMV. Det er arrogancen. Vi har overhovedet ikke ret til noget. Hvis du ser yngre ud end din alder og lever et liv som en yngre mand, så skal kvinderne nok lægge mærke til det. Og det står dig frit for at efterprøve det (tilbage til nummer 1).

Vejen til kvindens XXX

Det står dig frit for at drømme om den unge kvinde med de lange ben og de store bryster, men der er forskel på at gå efter det, du vil have, og tro, at du har ret til det. Foto: Claudio Scott, Pixabay

Nogle mænd i de ældre aldersklasser har opdaget, at kønsbalancen er skiftet i deres favør. Det får nogle til at mene, at det er kvinden, der skal tage initiativet (på datingtjenesterne). Men sådan finder du jo aldrig ud af, om du kan score hende, du virkelig tænder på.

Hun er i øvrigt allerede snuppet af ham, der turde tage initiativet (se nummer 1)

4: Vær god ved din krop

Vi kan ikke gøre os højere. Vi kan – uanset hvad useriøse annoncer lokker med – ikke gøre vores pik større. Vi kan til gengæld holde os i form. Vi kan spise sundt. Begge dele kan vi få hjælp til fra trænere og kostvejledere. Jo før, desto sundere for os. Uanset vores vægt og kondition i øvrigt.

Vi kan behandle vores krop godt, huske at gå til lægen og bruge tid på personlig pleje. Vi kan også lære at klæde os, så det, vi har, fremstår bedst muligt på vejen til kvindens XXX. Let’s face it: det med tøjet og den personlige pleje er klassisk kvindelist. Det går også igen i det alle kvinder efterspørger: en velsoigneret mand (og det modsatte er decideret et turn off)

At du passer på dig selv, viser også, at du holder af dig selv. Hvis ikke du gør det – hvorfor skulle en kvinde så?

5: Lær at danse

Smid hæmningerne overbord og kom ud på gulvet. Du kan til dans. Du behøver ikke at nå turnerings-niveau, men allerede det sted, hvor du går til dans, vil du møde kvinder, og ved formaliserede dansearrangementer ved kvinderne, at de takker ja, når de bliver budt op.

Når hun har taget balkjolen på, har hun givetvis ikke noget mod at blive budt op. Dansen åbner mange muligheder for forførelse. Foto: Inna Mykotas, Pixabay

Selv uden formaliseret dansetræning, kan du kaste dig ud på dansegulvet. Vis at du behersker din krop og nyder den – og brug så i øvrigt tiden til at nyde synet af din skønne partner. At byde op er et klassisk initiativ, uanset hvordan du danser.

Motionen udløser endorfiner, sveden frigiver feromoner, rytmen hjælper jer med at blive synkrone (og aktiverer spejlneuronerne). Måske får I kropskontakt. Når I så er på bølgelængde, er tiden inde til næste initiativ – at byde på en drink og mulighed for verbal flirt på vejen til kvindens XXX.

6: Vær til stede i nuet – på vejen til kvindens XXX

Når du taler med en kvinde, du aldrig før har mødt, så koncentrer dig om det: Hvem er hun? Hvad interesserer hun sig for?

Når du taler om dig selv, så tal om det, der er din passion. Det er sexet, at du brænder for noget. Du må gerne brænde for dit job og for, hvad det gør for verden. Du må også gerne kunne tale om følelser, men husk, at det ikke kun er dine egne følelser, der skal fylde, når du vil finde vejen til kvindens XXX.

Selv om du ønsker sex og kærlighed, så tjek lige, om du ønsker det med netop den, du sidder overfor. Har du lyst til at kysse hende? Foto: Andrea Altini, Pixabay

Apropos følelser (og drifter, naturligvis), så tjek lige med dig selv, hvad du har lyst til. Uanset om vi taler om det korte møde eller indledningen til et længere forhold, så er det en god indikation, at du har lyst til at kysse hende. Ellers spilder I egentlig hinandens tid.

Sig pænt tak for snakken, og brug så tiden på at byde en anden op. Det gælder også på en kaffedate.

Men har du lysten, så slå ørene ud. Brug øjnene. Vær opmærksom på, hvad der sker lige her og nu – med jer. Der er kropssprog og intonationer og antydninger. Bevæger samtalen sig fra det generelle til det personlige? Er der øjenkontakt? Er der berøring? Eller kort sagt: Flirter I?

Så går resten forhåbentlig af sig selv. Til glæde for jer begge.

Har du – som mand – brug for at få tjekket formen eller – som kvinde – brug for at tiltrække de rigtige mænd, så lad os se på det i en sexologisk samtale. Du kan booke på 25 46 42 68 (send gerne en sms) og du er velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet, hvis du gerne vil have inspiration til dit sex- og kærlighedsliv.


Topfoto: Alex Klen, Pixabay. Smuk ser hun ud, som hun sidder der, men hvordan finder du vejen til kvindens XXX (som jeg kalder det af hensyn til de sociale medier)?