Hvem er jeg – alene, på dating og i relationer

Hvem er jeg – er et eksistentielt spørgsmål, der har beskæftiget filosoffer i årtusinder. Det er et emne, der fylder i psykologien og terapien, især når vi taler om selvværd og selvudvikling. Og så er det naturligvis et spørgsmål om at fylde sin del i et parforhold – og et spørgsmål vi skal kunne besvare, når vi vil lære et nyt menneske at kende.

Alene fordi det virker tiltrækkende at blive set, er det en udmærket huskeregel, når vi dater at be interested, not interesting. Eller sagt på en anden måde: vi bliver interessante, når vi stiller spørgsmålet, hvem er du. Derfor skal vi naturligvis også kunne svare på modpartens interesse. Altså; hvem er jeg?

Der er ingen grund til at komme med undskyldninger. Du er god nok, som du er. Dit svar vil altid være et øjebliksbillede. Der er mange ting, vi kan lave om på ved os selv – livsstil, uddannelse, arbejde, omgangskreds. Det interessante er, hvilke valg vi har truffet, og hvorfor vi har truffet dem. Så hvem er jeg i dette øjeblik i livet?

Vi kan have opgivet uddannelse og karriere for at blive og forsørge en familie eller være nær børnene efter en skilsmisse. Vi kan have afbrudt forbindelsen til vores forældre på grund af en uoverstigelig uenighed – givetvis også nogle traumer. Vi kan dedikere os til velgørende arbejde, fordi vi selv eller vores familie på et tidspunkt har haft brug for en hjælpende hånd.

Men derudover siger det egentlig ikke så meget om, hvem jeg er, at jeg er journalist og sexolog.

Hvem er jeg – som partner?

Vi er nemlig ikke kun én ting, og vi kan være mange ting i løbet af vores liv. Vi forandrer os. Nogle gange er det bare formelt, andre gange forandrer det vores eget billede af os selv. Vi bliver kærester. Vi bliver ægtefolk. Men det ændrer mere civilstatus, end det nødvendigvis forandrer vores væremåde, vores hvem-er-jeg.

Det handler om mere end røde flag. Jeg er ryger, jeg er misbruger, og jeg er kun til denne eller hin type sex. Du kan selv fylde på. Og her er det netop vigtigt selv at have styr på, hvem er jeg. Er jeg en, der er fleksibel i forhold til at finde en partner, der opfylder de fleste af mine ønsker? Eller er det alt eller intet? Er jeg for eksempel en, der kan leve med at min partner fortsætter med at ryge/drikke, hvis jeg selv holder op?

Hvem er jeg som partner i forhold til at være sød og omsorgsfuld? Den første egenskab scorer højt på mændenes ønskeseddel. Det andet er den vigtigste kvalitet hos en mand, hvis du spørger amerikanske kvinder. Ordet på engelsk er kind, hvilket ligger omkring rar/venlig/hensynsfuld og altså omsorgsfuld.

Med fare for at overfortolke, så er der måske en sammenhæng mellem begreberne. Hvis han viser hensyn, når hun har en off-dag, så vil hun nok reagere mere sødt. Hvis hun er sød (herunder oplagt til sex), vil han nok optræde mere ”venligt”.

I bedste fald bliver vi – hvis jeg må bruge udtrykket – nogens ”bedre halvdel”. Hvem er jeg, bliver integreret i, hvem er vi. Du og jeg lægger måske ikke det samme i det bånd. Det er til gengæld afgørende for forholdets holdbarhed, at vi er enige om definitionen. Eller i det mindste ærlige om, hvor vi er uenige.

Hvem er jeg – med/uden børn?

Hvem er jeg, bliver for mit eget vedkommende også defineret af, at jeg har fået børn. Jeg er far. Det er som bekendt ikke en beslutning, vi kan tage alene. Den kræver involvering af både mand og kvinde (eller hjælp fra en donor). Men om vi vil det eller ej; når det lille nye liv kommer til, ændrer det vores status. I langt de fleste tilfælde også vores selvforståelse.

I datingsammenhæng vil de fleste være stødt på profiler, der enten ønsker sig børn, inden det er for sent, eller netop ikke ønsker sig børn. Altså; hvem er jeg? Jeg er en, der ønsker at bevare min frihed. Eller; jeg er en, der ser mig selv som familemenneske.

Andre vil være stødt på de logistiske problemer med at date de dage/uger, hvor vi ikke har børnene. Her er spørgsmålet selvfølgelig, om vi spiller med åbne kort. Dels i forhold til hvor tit vi kan ses. Dels i forhold til hvor seriøst (her defineret som mere end uforpligtende sex) vi dater. I det tilfælde vil introduktionen til mindre eller større børn før eller siden komme på dagsordenen.

Hvem er jeg – i livet

I den sammenhæng kan arbejdet selvfølgelig også spille ind på, hvem vi er. Hvis arbejdet kræver, at vi rejser meget, så vil det have indflydelse på, hvornår vi er til rådighed for en kæreste, og hvor meget vi på sigt kan deltage i et familieliv. Eller er du en, der godt kunne tænke dig at arbejde i udlandet? Det er noget, der vil lyde spændende for nogle, men afskrække andre.

Men der er mange andre ambitioner i livet. I de unge år mødes vi gerne under uddannelse. Der kan vi se, om vi er på vej i sammen retning. Men det kommer så sandelig også an på, hvordan vi bruger uddannelsen. Nogle advokater stiler efter rigdom og indflydelse, andre arbejder pro bono eller for en god sag.

Vores uddannelse fortæller også noget om, hvordan vi ser verden. I Danmark har vi den luksus at kunne vælge uddannelse med hjertet. Derfor er uddannelse nok en bedre indikator end karrieren, fordi økonomiske behov kan trumfe det lystbetonede. Derudover kan tilfældigheder betyde, at vi arbejder med noget helt andet end det, vi er uddannet til. Men forskellen på de to ting er en god indgangsvinkel, hvis du vil finde ud af, hvem et menneske er.

En anden indikator er vores vennekreds. Den er ikke sådan at spørge ind til, men når vi kommer tættere på hinanden, kan vi lære meget om et menneske ved at se, hvem hun eller han omgiver sig med. Igen: ud over bekendtskaber, der kan fremme karrieren.

Hvem er jeg – i sengen?

Vi bliver som regel ikke introduceret for omgangskredsen og familien, før et forhold har udviklet sig. Og vi kommer naturligvis heller ikke uden om, at vores seksuelle kompatibilitet er afgørende. Altså; hvem er jeg i sengen – og giver det god sex sammen?

Allerede her kan sexologen komme ind i billedet. For hvem er jeg, hvis sexen er det eneste, min partner er interesseret i, uanset hvor god den er? Hvem er jeg, hvis jeg undertrykker min egen lyst, fordi jeg er tiltrukket af min partners andre egenskaber?

Både når vi taler om vores første famlende forsøg i erotikken, og når vi senere i livet dater, er der vigtigt, at vi kender os selv i forhold til grænser. Naturligvis også i forhold til vores lyst. I en situation, hvor vi er usikre på vores lyst for eksempel på grund af manglende erfaring, er det godt at have styr på grænserne.

Dette især nævnt fordi i hvert fald den seneste generation forældre til teenagere må spørge sig selv, om vi har været gode nok vejledere i en verden, hvor porno er tilgængelig overalt. Her ser vi, hvem der har lyst. Ikke nødvendigvis, hvem der har råd til at sætte grænser.

Hvem er jeg – i morgen?

Hvem jeg er som seksuelt væsen, afgøres først og fremmest af, om jeg er i kontakt med min lyst. Som så meget andet udvikler den sig gennem livet. Vi kan udvikle os sammen med en eller flere partnere. Vi kan også blive blokeret af traumatiske oplevelser. Her kan terapi hjælpe os med at finde ind til lysten igen.

Alder spiller også en vigtig rolle. For hvem er jeg i og efter menopausen – overgangsalderen? Hvem er jeg med svigtende eller manglende erektion? Her er det relevante spørgsmål i parforholdet, hvem er jeg som partner til en kvinde i overgangsalderen eller til en mand med erektil dysfunktion?

Med hensynsfuld partner, der bliver ved med at lægge op til sex, men også viser forståelse, når lysten ikke er der, er der gode muligheder for at bevare et aktivt sexliv efter menopausen. Selv om lysten svigter, kan lysten til at få lyst stadig være der, og så er hormonbehandling en mulighed. Men det er et medicinsk spørgsmål.

I et parforhold med god kommunikation (sød/hensynsfuld og så videre) er det også alt lettere at finde ud af, hvad der kan genskabe lysten og præstationen, og om potenspiller er vejen frem.

Fra en terapeutisk vinkel er det altid værd at beskæftige sig med os selv. Selvudvikling, om du vil. Det andet er faktisk umuligt, fordi vi ikke kan lave om på andre mennesker. Vi kan kun ændre vores egen adfærd. Hvis du vil arbejde med, hvem du er, kan du booke en tid på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid). Du er også velkommen til at finde inspiration ved at skrive dig på nyhedsbrevet.

---

Topfoto: Vi kan godt flirte ved at være mystiske, men skal i alle tilfælde vide, hvem vi selv er. Foto: SuperFerFilm, Pixabay