Den er altid gal med ungdommen. Nu er der – med rette – fokus på, at unge mænd uden selv at have opsøgt det bliver mødt med indhold og normer fra ”manosfæren”. Men hånden på hjertet. Vores syn på dating, sex, samliv er, uanset alder, påvirket af de kulturelle normer, vi er vokset op med og omgives af.
Det er selvfølgelig rystende, at de sociale medier er så fyldt med indhold, der – stort set uhindret – kan propagandere for synspunkter, der hænger andre grupper ud. Det gælder, når vi taler etniske og religiøse minoriteter. Når vi taler seksuelle minoriteter. Det gælder selvfølgelig også, når manosfæren udskammer halvdelen af jordens befolkning.
Det er både en etisk og en teknologisk udfordring. Men hvis vi lige tager op i helikopterperspektivet, så adskiller manosfærens propaganda på de sociale medier sig ikke fra det, præsten/mullahen/guruen gennem tiden har udbasuneret fra prædikestolen. Her tænker jeg ikke bare i historisk perspektiv, men også lige nu og her.
Selv uden at gå til ekstremer, så går næsten alle rundt med nogle antagelser. Eller vaner. Eller en måde at se verden på, når det kommer til intime relationer. Ja, i det hele taget til, hvordan kvinder og mænd bør opføre sig i samfundet generelt. Altså kulturelle normer.
Dit liv – dit valg
Dit liv er dit valg. Mit liv er mit valg. I Danmark har vi – heldigvis – tradition for at være enige om at være uenige. Som sexolog er min principielle indstilling, at når der foreligger samtykke mellem voksne mennesker, så er det ok. Så er det deltagernes valg. Det kan de fleste heldigvis være enige om.
Vi skal faktisk ikke så mange år tilbage i tiden for at dette match ville have været upassende (hvis ikke ligefrem ulovligt), og sådan har vi det med at lægge normer ned over os selv og andre. Foto: Mirceau Iancu, Pixabay
Problemerne opstår først og fremmest, når nogen – herunder influencerne i manosfæren – vil lægge normer ned for andres valg og opførsel. Der er nemlig ikke nogen af os, der har ret til noget fra en anden. Heller ikke sex.
Men netop fordi ingen af os går gennem livet uden bagage, så er vores egne valg også betinget af nogle kulturelle normer, som vi har mere eller mindre bevidst taget til os. Til dans lærte vi måske, at herren inklinerer for damen. Altså tager initiativet. Og ja, jeg holder gerne døren, når jeg er i byen med en veninde.
Flirtens leg med rollerne som inviterende og initiativtagende er delvist en kulturel norm. Vi opfatter det som maskulint, at manden tager initiativet. Det er forførende at kunne træde ind i polariteten mellem det maskuline og det feminine. Det virker. Men det slører altså det faktum, at det også er et initiativ at sende en invitation.
Ligheder og forskelle
Så dybest set eksisterer der en lighed mellem kønnene her (og ja, der kan drages paralleller inden for LGBTQ). Ligesom vi individuelt kan have et mere eller mindre stærkt libido, så det sagtens kan være kvinden, der ”kun tænker på sex”. Det er kun et problem, hvis vi dømmer kvinden, der scorer mænd til seksuel leg, som ”billig”.
Det er i den forbindelse en grov forenkling at sige, at mænd går efter udseendet, mens kvinder går efter status. Udseendet betyder afgjort noget for den første tiltrækning. Det gælder bare for begge parter. Men når vi kommer til definitionen på skønhed og dermed, hvad der tiltrækker, så kommer vi til konventionerne igen.
Det er nok ikke en helt forkert antagelse, at de moderigtige kvinder har brugt lidt flere penge på udseendet end de shortsklædte herrer i baggrunden. Foto: Mirceau Iancu, Pixabay
Det må være indlysende for enhver, at skønhedsindustrien især for kvindernes vedkommende tjener kassen på, at vi accepterer visse kulturelle normer for skønhed. Det gælder for alt fra mode, over kosmetik og kropsbehåring, til plastiske operationer. Der er tilsvarende kommercielle interesser i manosfæren, hvor der er mange penge i kosttilskud og steroider til at opnå svulmende muskler.
Hvad status angår, er det let for influencerne i manosfæren at påpege en historisk erfaring for, at kvinder ”gifter sig opad”. Altså foretrækker mænd med succes. Ofte også et aldersspring, hvor manden er ældst. Vi skal bare huske, at den erfaring peger tilbage mod et samfund med langt større kønsulighed – både socialt og økonomisk.
Det giftige budskab i manosfæren
Her kan vi så spørge os selv, hvordan vi selv indstiller aldersfilteret, når vi er på et datingsite. Vi kan spørge os selv, hvem vi henvender os til, når vi er i byen. Hvem vi smiler til. Hvem vi byder op til dans. Hvem vi sætter os ved siden af. Og gør vi det af lyst eller efter nogle kulturelle normer?
For den usikre unge mand er det besnærende let at acceptere manosfærens budskab om, at 80 % af alle kvinder går efter de 20 % mest attraktive mænd. Og at acceptere, at det defineres som penge, status, muskler og dominerende adfærd.
Lidt casual, men med blottet statusur og udsigt over finanskvarteret – eller hvilke kulturelle normer du (eller manosfæren) nu vil lægge i dette motiv. Foto: Itay Verchik, Pixabay
Så er det nemlig ikke min skyld, at jeg ikke scorer. Det er kvindernes skyld. Hvis jeg på den anden side går ind i konkurrencen på manosfærens præmisser og får større muskler og udkonkurrerer mine kolleger karrieremæssigt, så vil jeg til sidst vælte mig i smukke, villige kvinder.
Det må bare understreges, at der ikke er videnskabelig dokumentation for den procent-påstand, manosfæren her kommer med. Det er der til gengæld for, at kvinder først og fremmest ønsker en partner, der er ”kind” (sød/rar/venlig). Måske bedre oversat; en mand, der behandler sin kvinde ordentligt.
Er der en til os alle?
Men jeg har selv været der. Kejtet, usikker og lidt genert. Observeret at de ”smarte” drenge løb med pigerne. Det var bare ikke en kvindelig konspiration. Det handlede ikke om muskler, penge, status. Det handlede i højere grad om, at jeg ikke bragte mig selv i spil. Ingen kan jo vide, at vi er interesserede i dem, hvis vi ikke siger det.
Den lære gælder hele livet. Den gælder især, når vi hæver os over filtrene på diverse datingsites (og vores egen antagelser) og bringer os i spil i den virkelige verden. Mange vil sige nej tak, men hvis vores ego er så skrøbeligt, at vi ikke kan tåle det, så er det altså det, vi skal se på. Frem for at skyde skylden på feminismen – eller for den sags skyld patriarkatet eller andre kulturelle normer.
Ser du en nørd, en ung mand, der tør stå ved sin passion, måske engang en stjerne på den internationale musikscene? Hvor attraktiv er han? Eller kan vi bare blæse alle de kulturelle normer et stykke? Foto: Surprising_Media, Pixabay
Klicheen lyder, at der er en til os alle. Det holder imidlertid kun, hvis vi er åbne for, at alle er kandidater til at være den eneste ene. Uanset om vi sætter vores filter ved de 20 % eller de 80 %, så er det vores eget filter for, hvad en attraktiv kvinde/mand er, der begrænser vores muligheder.
Og når vi ser på vores venner og tænker, at han eller hun har lavet en overscoring (eller det modsatte), så tapper vi ind i nogle kulturelle normer, hvor vi tillægger hinanden en værdi. Det er en god indikation for at vi lader de kulturelle normer diktere vores egne partnervalg.
Kulturelle normer i sengen
De kulturelle normer kan følge os hele vejen ind i sengen. Hvis vi ikke føler os perfekte i forhold til skønhedsidealerne, kan det hæmme vores nydelse. Hvis vi accepterer andres norm for, hvad der er rigtig og forkert sex, begrænser vi vores egne muligheder for at opnå nydelse.
Alternativet er indlysende, at vi følger vores lyst. Forfra og bagfra. Legetøj, trekanter, åbne forhold. Uden at presse vores normer ned over hovedet på en anden, naturligvis. Det gælder også normer for, hvor tit vi dyrker sex. Hvor tit vi bør dyrke sex med vores partner. Hvilket i parentes bemærket er et af de hyppigst forekommende emner i parterapien.
Det erotiske idealbillede, men tør du selv blotte måsen eller andre dele af kroppen – eller hæmmer idealbillederne din frihed og din nydelse. Foto: Sunrise, Pixabay
En anden norm i den forbindelse er, hvor forpligtende det er at dyrke sex med hinanden. Er det ”bare” sex – lysten til eller behovet for at mærke en andens krop – eller vil vi gerne se den anden som vores kæreste/partner?
Hvordan vi end forholder os til det, så gælder det om ikke at falde i fælden med det underliggende budskab hos manosfæren om, at vi har ret til noget. I den ene eller anden retning.
Hvis du har brug for at se dine egne antagelser efter, så du kan forholde dig mere fordomsfrit til sex og kærlighed, så kan du booke en samtale på 25 46 42 68 (send en sms, så finder vi en tid). Og du er velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet og blive inspireret af de ugentlige blogs.
Topfoto: Consulta Fit, Pixabay – Hvor fit skal vi være for at være attraktive – måske de 20 %, der scorer?