”Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde”. Krisen er nemlig et godt udgangspunkt for at nå til erkendelse. Og fra erkendelsen er der kun et kort skridt til handling, så kan skabe forandring – udvikling – fremgang. Men …

Det store ’men’ er, at mellem erkendelsen og handlinger ligger det personlige ansvar. Når vi har gennemskuet sammenhængene, når vi har erkendt tingene er det, de er, så står vi kun tilbage med spørgsmålet: Hvad gør jeg nu?

Du kan spørge andre til råds og blive vejledt for at forstå sammenhængene. Det er typisk her terapeuten kommer ind i billedet. Nogle gange kan det faktisk gøre det lettere at komme frem til aha-oplevelsen. Du kan også sagtens spørge andre til råds om, hvad du så kan gøre.

Men det er ikke dine venner og rådgivere, der skal handle. Det er dig selv. Og det er det ansvar, vi alle må påtage os hver især.

Intet er tilfældigt

Det gælder på alle områder i tilværelsen, men jeg interesserer mig selvfølgelig særligt for kærlighedsrelationer. Her gælder reglen i allerhøjeste grad.

Vi har altid ansvar for vore handlinger. Vi kommer ikke til at gå i seng med hinanden, at blive kærester, at få børn, at blive gift, at blive skilt. Men når vi mødes og bliver tiltrukket af hinanden, så sker meget af det ubevidst. Ja, vi har lyst til at knalde. Ren og skær liderlighed sætter trumf på, når feromonerne passer sammen og stemningen er den rette.

Beruselse kan svække vores hæmninger, men det er også et valg at drikke alkohol og drikke for meget. At skyde skylden på alkohol er ansvarsforflygtigelse.

Ansvar for kærligheden

Nogle gange synes vi, at partneren er rigtig sød; har alt det, vi har gået og drømt om; er vores soulmate; passer med os som to puslespilsbrikker til hinanden. Og så bliver vi kærester.

Her følger vi i langt de fleste tilfælde tilknytningsmønstre, der er skabt i vores barndom og ungdom – eller det som ofte bliver beskrevet som matchet mellem skygge og maske. Blot for senere at finde ud af, at partneren netop af samme grund ripper op i gamle sår. Og så smutter vi videre til det næste forhold.

Det er her, at mange – men måske først i moden alder – opdager, at det er den samme kæreste, de ender med hver gang. Dejlig til at begynde med, irriterende og uudholdelig efter et stykke tid.

Her kommer de typisk til en terapeut med spørgsmålet: hvorfor ender jeg altid med de forkerte kærester? (Svaret er grundlæggende: ’fordi du vælger dem’ (se: https://flirtmedlivet.dk/kaerester-jagten-paa-den-forkerte-partner/).

Lidt hjælp udefra

Det lykkelige udfald af den krise vil være, at du når til en erkendelse af dine mønstre. En god terapeut vil kunne stille nogle gode redskaber til rådighed, som du kan bruge til sammen med din partner at komme videre. Eller til at gå ind i et nyt forhold med åbne øjne.

Men: Når du står med erkendelsen; når du står med nogle fornuftige redskaber – så er det dit personlige ansvar, om du vil handle på den erkendelse og om du vil benytte redskaberne. Ikke selvhjælpsbogens, ikke terapeutens, ikke dine venners, ikke potentielle kæresters – men udelukkende dit eget ansvar.

Nye værktøjer, nye fremgangsmåder

”Hvis vi tænker, som vi plejer, og bruger de samme værktøjer og fremgangsmåder, som vi plejer, så kan vi ikke forvente noget nyt”. Citatet tillægges Einstein. Uanset ophavsmanden, så er det geniale i denne sætning selvfølgelig, at det logiske er at prøve nogle nye fremgangsmåder. Og dermed få et nyt resultat.

Mange af de nye forsøg vil givetvis mislykkes – altså få et resultat, som du ikke er specielt glad for. Så må du bare gøre et nyt. Det eneste, der er sikkert er, at hvis du falder tilbage i det gamle mønster, så får man det samme gamle resultat.

Verden skal såmænd nok overleve, at du kører videre i den gamle skure. Du møder sikkert også stadig nye kærester – men grundlæggende de samme ’forkerte’ kærester. Også her kan du vælge den nye vej, nemlig at konfrontere den gamle smerte, som kæresten vækker i dig (og tilsvarende de sår, som du ripper op i hos kæresten). Altså: ny fremgangsmåde.

Hver gang noget mislykkes, vil du være en erfaring rigere. Og når du selv har taget ansvaret for den udvikling, skal du da lige klappe dig selv på skulderen for at have høstet den vigtige erfaring.

Modet til forandring

Forskellen på at blive ved det vante og trygge og tage ansvaret for at kaste dig ud i noget nyt, er forskellen på frygt og mod. At tage ansvaret for dine valg – at tage ansvaret for dit liv – er en modig beslutning.

Det betyder ikke, at du ikke er bange for at slå dig, at dumme dig, at løbe ind i eventyr, der ikke ender lykkeligt. Men det betyder, at du handler. I stedet for at lade dig styre af din frygt. Og dermed lade dig styre af andres ønsker, vilje og handlinger.

For din egen skyld

Når du handler og følger din egen lyst, kommer du derfor med garanti til at træde nogen over tæerne. Du er jo pludselig begyndt at gøre noget andet end det, de havde vænnet sig til. Men du er ikke sat i verden for at behage andre. Det handler ikke om at gøre noget mod andre, men at gøre noget for dig selv.

Det kan i sig selv også virke skræmmende, for pludselig er det ikke andres skyld. Det er ikke din ægtefælles skyld, din ekskærestes skyld, din chefs skyld, mændenes skyld, kvindernes skyld, datingtjenestens skyld, samfundets skyld.

De kan alle sammen være en modstand mod, at du opnår det, du gerne vil. Men du har ansvaret for, at det sker. Hvis ikke lige nu, så ved næste forsøg eller næste forsøg igen. Skræmmende måske – men også befriende.

Fra drøm til mål

Om det nu gælder kærligheden eller et andet livsmål, så er det her du må stille spørgsmålet: Vil jeg noget andet? Er dit svar ’ja’, så er det kun én ting at gøre: Tag ansvaret for dit ønske. Så forvandler du en drøm til et mål.

Som i alt her i livet er det første skridt det sværeste. Både mod erkendelsen og mod at tage ansvaret. Men det gør krisen lidt nemmere at overvinde, når du ved, at den er døren til erkendelse. Og at vejen derfra går videre til autonomi i dit eget (kærligheds)liv. Hvis du tør tage ansvaret.

 

Foto: Pexels