fbpx
Slet, når det er slut. Så enkelt kan det vel siges om nøgenbilleder, som du har fået midt i jeres forhold. Og alt, hvad du har modtaget i fortrolighed, er naturligvis ”for your eyes only”. Det ved de fleste heldigvis godt. Men derfor kan det alligevel være godt at udbrede nogle ”færdselsregler” for digital opførsel i intime relationer. For sendte billeder og ord kan være en sjov leg.

Det er som hovedregel kvinder, der sender nøgenbilleder. Eller bliver udsat for, at andre sniger sig til at tage billeder af en seksuel natur (som det var tilfældet i Umbrella-sagen). Men lad os nu holde os til de billeder, der bliver sendt frivilligt og med det formål at glæde og ophidse modtageren.

Gentager: for at glæde modtageren.

Det er ”for your eyes only”. En forsmag på det næste møde, hvor du får lov til at se det samme i virkeligheden, får lov til at røre. Det er ikke en opfordring til offentliggørelse. Ikke engang til at vise til kammeraterne for at prale med den smukke kæreste, du har scoret.

Digitale krænkelser

At dele andres nøgenbilleder på nettet har fået en juridisk betegnelse: digitale krænkelser. Det er ulovligt – punktum. Og de, der deler, er klar over det. Derfor foregår det ofte i lukkede fora, hvor det krænkende aspekt er åbenlyst: det væsentlige er ikke nøgenbillederne – det er at have navn og adresse på den nøgne kvinde.

Konsekvenserne for de kvinder, der ulovligt har fået delt nøgenbilleder, er også kendt. Det er stærkt grænseoverskridende. Det påvirker det psykiske velbefindende og kan endog fremkalde angst og depression. Så det er ikke ”bare drengestreger”.

Lad os for en ordens skyld placere ansvaret. Det er delingen, der er ulovlig – ikke at sende billeder af sig selv. Det er ikke uansvarligt at sende nøgenbilleder til en, du holder af og stoler på. Det ligger i en intim relation, at vi har tillid til hinanden. At svigte den tillid falder tilbage på den, der svigter den.

Hvis du opfører dig som et røvhul, så må du stå på mål for det.

Nøgenbilleder som seksuel pirring

At sende nøgenbilleder er en seksuel pirring, som vel at mærke ikke kun foregår blandt ubetænksomme teenagere. Modne kvinder kan også sagtens lege med denne måde at øge forventningens glæde. Mænd sætter som regel pris på at nyde en kvindes ynder – mere eller mindre blottede – uanset alder.

Det modsatte – altså mænds dick pics – bliver sjældent så godt modtaget. Som hovedregel skal du ikke sende den slags til en kvinde, medmindre hun har sagt, at det tænder hende. Og det udelukker i sagens natur alle kvinder, som du ikke har et intimt forhold til.

Virker det her for dig? Delingen af nøgenbilleder på nettet har ikke kønslighed. Måske fordi billeder af seksualiserede kvinder fylder mere end tilsvarende billeder af mænd. For “live” nyder kvinder bestemt også mænds kroppe. Foto: Madeinitaly

Sætter kæresten så ikke pris på et billede nede fra træning, fra badeferien eller et andet sted, hvor du kan vise din flotte overkrop? Tjah, hun sætter givetvis pris på, at du er i god form. Hun nyder din muskuløse mandighed i kontrast til hendes egne blødere krop. Men hun bliver ikke nødvendigvis seksuelt ophidset af billedet.

Forførende ord og frække fantasier

Overvej i stedet for, hvem der gjorde E.L. James Grey-bøger til en kassesucces. Rigtigt: det var kvinder, der købte bøgerne. Hvis du har ordet i din magt, kan du frem for nøgenbilleder prøve at tænde din kæreste med en lille seksuel fantasi om jeres næste møde.

Du kan altid starte med at beskrive jeres sidste møde. Se hvilke ord, du kan bruge om det. Hvordan du nyder hendes krop. Hvad du ser, og hvad du gør. Hvordan du ophidser hende og hun dig. Hvordan I tilfredsstiller hinanden, hvilke stillinger I indtager, og måske hvilket legetøj I bruger.

Her kan kvinderne selvfølgelig også være med. Beskriv hvad der tænder dig, hvilket set-up, du drømmer om, hvordan han driver dig til ekstase. Det er ikke bare seksuel pirring, men også en mulighed at guide din elsker hen, hvor det er ekstra godt.

Sexting

Du kan også lufte lidt fantasier og ønsker til den fremtidige sex (herunder ønsket om at modtage frække billeder, hvis det er). Det kan blive en sjov leg, der kan udvikle sexlivet til begge parters fornøjelse. Det er noget, vi kan have sammen.

Nøgenbilleder til pirring

Hvor mange mænd siger nej tak til en lille forsmag på, hvad de skal nyde ved næste møde? Der er ikke noget i vejen med seksuel pirring i digitale beskeder. Vi skal blot behandle dem med respekt. Foto: Netcolon, Pixabay

Det behøver ikke være langt. Begrebet ”sexting” dækker små beskeder med seksuelt indhold og/eller billeder, som holder gryden i kog, mens I er langt fra hinanden og har længe til næste møde. Om længe i dit forhold nu er en dag eller en uge. Fantasien er en kraftfuld medspiller i al erotik.

Hvis I går hver til sit, så er det meget enkelt. Hvad der er dit, er dit. Dine billeder og dine ord. Hvad din kæreste har sendt, hører fortiden til. Slet, når det er slut.

Har du i øvrigt brug for inspiration og refleksion til dit sex- og kærlighedsliv, så book en samtale på 25 46 42 68 (eller send en sms). Du kan også skrive dig på nyhedsbrevet, så du løbende får besked om nye blogs, hvornår jeg holder et af mine foredrag.


Topfoto: Jalarcon, Pixabay