Parforholdet er ikke et fængsel. Vi kan klare os for os selv, men nogle vælger ikke at gøre det. Det afgørende er ikke, om vi bor sammen eller hver for sig, men om vi respekterer hinanden som individer og giver hinanden plads til at være dem, vi er. Vi har brug for en iCure.

At være eller ikke at være i et forhold – det er spørgsmålet. Om det er bedre at bo sammen eller at bo hver for sig og kun dele de bedste stunder sammen … for nu at planke Shakespeares 400 år gamle formuleringer til at gentænke den måde, vi indgår i et forhold på.

Ikke at vi altid skal have et akronym for et fænomen, men som en udløber af ligestillingen tror jeg, at vi har behov for Individuals CUltivating REspectful RElationships – iCure.

7/7 parforholdet

Vi har alle mødt dem – de travle singleforældre, der har en uproblematisk 7/7 ordning med ekspartneren omkring børnene. Nogle af os har endda hørt dem sukke, ’hvis vi havde kunnet deles om opgaverne på den måde, da vi var gift, var vi måske ikke blevet skilt’. Det giver da stof til eftertanke.

På samme måde kender de fleste af os modne mennesker, der lever lykkeligt i såkaldte COLA-forhold, hvor de lever hver for sig (COuples Living Apart) og kun ses i weekenden – måske en enkelt hverdagsaften – og i ferierne. De har hver deres individuelle liv, de klarer hver især alle de mindre spændende, praktiske opgaver, og så deler de deres overskudstid – der, hvor de er den bedste udgave af sig selv.

Men for nu at vende tilbage til de brudte børnefamilier, så viser det sig jo, at både mænd og kvinder kan finde ud af at være kærlige og engagerede forældre (med alt for lidt søvn) en uge ad gangen for så i de andre uger at realisere sig selv; om det nu er med overarbejde og karriere eller med sociale aktiviteter, nye kærlighedsforhold og egne interesser. Ugen efter er de ladet op og kan igen være de gode forældre.

Giv hinanden plads

Foretager vi nu det tankeeksperiment, at disse forældre – men for den sags skyld også voksne uden børn – havde deres partners bedste for øje og gav dem plads til at pleje egne interesser, se egne venner, dyrke egne hobbies hver anden uge, hvor de selv påtog sig rollen som primære omsorgsgivere og passede alt det praktiske. Og vice versa. Så er det afgørende ikke, om de bor sammen eller ej. Så er det afgørende, at to mennesker respekterer hinanden som individer.

  • Hvad er det egentlig, du søger i et parforhold (ud over det indlysende)?
  • Hvad forventer du/er du klar til opgive, når du indgår i et?
  • Og hvor stor frihed til din partner, er du i stand til at rumme?
  • Hvad er vigtigst – din partners overskudstid … eller al hans/hendes tid?

Ain’t No Cure For Love

Mit bud er, at iCure vil berige parforholdet frem for at tømme det for kærlighed.

I en historisk sammenhæng er iCure det logiske svar på den familiekrise, som vi har oplevet fra 60’erne og frem. Hvor det tidligere var en norm at – især – kvinder flyttede direkte fra forældrenes familie til egen kernefamilie med børn, madlavning og rengøring, kom vi pludselig – både kvinder og mænd – til at leve et ungdomsliv, hvor vi oplevede friheden ved at bo alene og med P-pillen friheden til at udforske seksualiteten uden risiko for graviditetsudløste ægteskaber.

Tilsvarende har de modne singler efter at have kastet ægteskabets lænker oplevet at kunne stå på egne ben, kunne dyrke egne interesser, kunne have egne venner. Og selv de, som gerne vil kærligheden og monogamien, stejler lidt over pludselig at skulle blive enige om farven på sofaen, have aftaler om spisetider og gøre alting sammen.

Det er det, der får COLA-modellen til at se attraktiv ud for mange, når de kaster sig ud et modent forhold (altså efter forplantningen). De er sammen, når de har tid, har lyst (også i den kødelige betydning) og overskud, men kan trække sig tilbage til egne boliger, når hverdagen med job og evt. delebørn skal varetages. COLA er parforhold, hvor man kun deler det sjove.

Vore tre parforhold

Spørgsmålet er, om attraktionen ved at bo hver for sig ikke hænger sammen med, at vi aldrig har oplevet at have frihed, mens vi boede sammen med andre. Vores erindring om at bo sammen som par kan måske deles i tre:

Den første forelskelse, hvor det at være mest muligt sammen ikke er et valg; det er et dybtfølt behov. Børnefamilien, hvor forældrenes behov bliver sat på standby, mens der skal skiftes bleer, hentes og bringes til institution og skole, til aktiviteter og legeaftaler, og hvor alt går op i barnedåb, børnefødselsdage, børnevenlige ferier og en uendelig skemalægning. Og endelig er der før-skilsmisseperioden, hvor temperamenterne er slidte, hvor hverdagen er rutine, passionen er død, og mistanken om affærer lurer om hvert eneste overarbejde eller weekendkursus.

Men hvad nu hvis vi plukker hormonrusen, forplantningsbehovene, rutinen og ejerfornemmelsen ud af samlivet? Hvad nu hvis vi beslutter os for at leve sammen, fordi vi har lyst til at være sammen med en partner, så længe han eller hun har lyst til at være sammen med os? Og hvis vi respekterer, at vi ikke er vokset sammen ved hoften, men rent faktisk har egne liv, egne livshistorier, egne interesser og egne venner? Kunne vi så ikke bo sammen og nyde både at sove hver for sig og ligge i ske?

iCure

Eller – for nu at vende tilbage til mit akronym – iCure. Individuals CUltivating REspectful RElationships.

Dermed mener jeg et parforhold, hvor parterne respekterer hinandens frihed som individer uanset, om de lever sammen eller ej.

Det er i mine øjne udtryk for en autentisk kærlighed, hvor vi lever sammen, men ikke trænger ind på hinandens enemærker, hvor vi beskytter hinandens individuelle zone, fordi vi ved, at den er vores kilde til indre rigdom og indre indsigt. Nok så vigtigt; vi sætter pris på, at vores partner har sin zone, hvor han/hun arbejder med sin udvikling, sine behov og drømme, sine overvejelser og sine gaver og fejl, som netop er det, der beriger fællesskabet – parforholdet.

Tag ikke hinanden for givet

Tænk på, hvordan du behandler en kæreste eller en potentiel kæreste, når du dater. Tænk på opmærksomheden, på passionen, på nysgerrigheden, på lysten til at lytte, til at give og til at udforske.

I mange parforhold begynder vi at tage hinanden for givet. Vi glemmer at se hinanden som individer, men i stedet for som en forlængelse af os selv: Når jeg har lyst til sådan-og-sådan, så du nok også lyst til det. Eller i slemme tilfælde: Jeg må hellere spørge dig, hvad jeg har lyst til.

At nære den gensidige respekt indebærer, at vi har tillid til, at vores partner gør ting på egen hånd og bliver beriget af det.

At sige ja til hinanden

Åh ja, tænker du nok. Så skal jeg finde mig i, at hun stadig ses med eksmanden og ekskæresterne og ham den flotte kollega, der sender lange øjne efter hende. Dertil er svaret: JA! Vi ejer ikke hinanden, og med mindre vi – ulovligt – udspionerer hinandens telefon og computer, så har vi faktisk ingen mulighed for at kontrollere hinanden. Så hvorfor ikke bare stole på hinanden? Hvis du ikke kan stole på ham … er han så værd at samle på?

Hvis begge parter i et forhold har et liv for sig selv, så er der hele tiden nye ting at snakke om i parforholdet, nye erfaringer. Hvis det at være sammen ikke er rutine, men noget vi skal gøre en indsats for, så lærer vi at sætte større pris på hinanden.

Et praktisk eksempel kunne være måltiderne. Det ville være kedelig rutine, hvis den ene hele tiden lavede mad, og den anden bare satte sig og slugte, hvad det nu var. Hvorfor dog ikke invitere hinanden på middag? Hver dag! Eller hvor tit det nu vil passe. Hver evig eneste beslutning ville kræve, at vi sagde ja til hinanden.

Parforhold og sex

Og erotikken? Det er rigtigt, at det kan tømme parforholdet for seksuel polaritet, at partnerne går op ad hinanden hele tiden, men løsningen for dem, der vælger iCure med samme matrikelnummer, kunne være separate soveværelser! Så ville det ikke blive 7 minutter og 14 sekunder onsdag efter den sene TV-avis, fordi man alligevel lå i samme seng.

Næh, situationen ville indbyde til flirt og forførelse. Ja, det ville jo faktisk kræve at den ene eller den anden tog initiativet (et af de 5 i’er i iFlirt https://flirtmedlivet.dk/flirt-i-reglen-eller-iflirt/). Det kunne også sagtens være at tage initiativ til at ligge i ske, komme ind og spise morgenmad sammen, ligge og se GOT sammen (Game of Thrones, nu vi er ved akronymerne). Hvad som helst.

Så lad mig forslå iCure som en ny samlivsform, fordi vi helt sikkert vil være bedre som par, hvis vi ser hinanden som individer, respekterer hinandens forskelligheder og behandler hinanden som attråværdige kvinder/mænd. Sådan som et ideelt parforhold ser ud, men som vi reelt ofte glemmer at behandle hinanden.

P.S. denne lille film handler om et par, som gennem mange år har levet lykkeligt sammen hver for sig. En lille krølle på halen er, at de efter 16 år og et par år efter filmens tilblivelse besluttede sig for at bygge hus og flytte sammen. Det kan de også finde ud af.

https://vimeo.com/47021413?ref=em-share