fbpx

Det er ikke sjovt at være alene, når du hellere vil være sammen. Som DR-serien Mandefald beskriver, er der i dag flere mænd end kvinder, der lever alene og ikke får nogen børn. Ufrivilligt. Det er et problem. Ikke mindst fordi (nogle) mænd åbenbart har svært ved at navigere inden for moderne normer.

Vi har en tendens til at se det andet køn som et kollektiv. Kvinder er sådan og sådan. Mænd gør altid sådan. Selv om den forelskede som regel vil bedyre, at den udkårne er helt anderledes end alle andre kvinder/mænd.

Flere af mændene i DR-serien Mandefald bruger også denne kollektive omtale af kvinderne. Selv om udsendelserne netop understreger, at de sårbare mænd er forskellige individer, så viser den også, at de har meget til fælles. Ikke mindst i forholdet til kvinder.

Veluddannede kvinder skyld i ensomme mænd

Avisoverskriften, at ”veluddannede kvinder er skyld i ensomme mænd”, hører måske til de mere hårrejsende påstande. Men rigtigt er det, at mændene i Mandefald har svært ved at give det modspil, som mange kvinder efterspørger i dag. Lad os starte med mændene og se på kvinderne bagefter.

Interessant nok har mange mænd i debattråde om udsendelserne taget afstand til mændene og til at ses som en del af det kollektiv. ”Jeg har ikke noget behov for at have en kone”. ”Jeg nyder at bo alene og bestemme selv”. Eller med andre ord: Jeg har ikke noget problem (derfor behøver jeg ikke gøre noget ved det).

Nu er der ikke nogen, der har problematiseret det at bo alene eller ikke at have kæreste/sexpartner. Mandefald påpeger bare, at det er et problem for mange mænd. Desuden er det udpræget et problem for en særlig socialgruppe – de lavt uddannede mænd.

Er problemet ”at være mand”?

Problemet er, at en voksende andel af disse mænd er ensomme. De tillægger sig ofte en livsstil, der samtidig medfører nedsat livskvalitet og tidlig død. Spørgsmålet er, om det er afledt at det ”at være mand”.

På kvindernes banehalvdel har feministerne med held gjort ligestillingen til et kollektivt projekt. Social, økonomisk og seksuel ulighed er blevet knyttet til det ”at være kvinde”. Selv om rødstrømperne udspringer af middelklassen, så har udviklingen siden 60’erne været til glæde for alle kvinder.

Der er imidlertid rigtig mange mænd, der ikke kan genkende, at de har/har haft en privilegeret stilling i samfundet. Andre mænd har siddet på privilegierne.

veluddannede kvinder er skyld ...

Alene? Enlig? Ensom? Og er det kvindernes skyld? Foto Free-photos, Pixabay

Når kvinderne opnår ligestilling og stryger ind på uddannelserne og op ad karrierestigen, føler disse mænd, at også kvinderne sætter sig på privilegierne. De føler sig efterladt på perronen. Fordi de kvinder, de skulle være sammen med, er rejst.

Og i modsætning til kvinderne – fra alle klasser – bliver disse mænd ikke inkluderet i et maskulint kollektiv, der repræsenterer deres interesser.

Mænds hakkeorden

Langt de fleste mænd har gennem deres opvækst erfaret hakkeordenen. Mænd indordner sig gerne i hierarkier med få høvdinge og mange indianere. Det er en tryg struktur, hvor alle ved, at de har en plads og en funktion. Og det er langt at foretrække frem for at være udenfor.

Mænd kan sagtens være solidariske. Vi bakker op om hinanden i vores broderskaber. Vi holder sammen med kammeraterne. Men vi er ikke gode til at samle dem op, som falder udenfor. Dem som vi ikke personligt kender. Det er jo kvinderne, der er bedst til det med omsorg, ikke?

Og så er vi tilbage ved mændene i Mandefald.

Mændene i Mandefald er ikke ens, men …

Det er vigtigt at understrege, at de ufrivilligt enlige mænd ikke er en homogen gruppe. Hvad Mandefald også viser. Til gengæld fremgår det ret tydeligt, at netop et fællesskab er afgørende for velværet. Følelsen af at høre til i en gruppe. Som jeg vender tilbage til, findes der grupper, som mændene, med forskelligt udgangspunkt, kan slutte sig til.

Den skarpsindige seer vil bemærke, at flere af mændene er vokset op i dysfunktionelle familier med alkoholmisbrug og psykisk sygdom. Ingen af delene fremmer børns sociale færdigheder. Det følger dem i voksenlivet.

Mandefald starter ofte med drengenes fald

Mange af de ensomme mænd i “Mandefald” har en tung ballast med fra barndommen. Den sociale arv kan gøre vejen ud i lyset vanskelig. Foto: Pexels

Det er ikke overraskende, at disse mænd, når de er/bliver alene, er i risiko for at udvikle depression og begynde at drikke for meget (eller benytte andre stimulanser). Historien melder ikke noget om deres helbred og alkoholforbrug, inden de blev alene.

Mandefald uden trygge rammer

Svage sociale færdigheder gør det svært at begå sig i uddannelsessystemet. Det kan også spænde ben, når vi skal søge et arbejde og begå os på en arbejdsplads. Hver gang mændene falder uden for et fællesskab skubbes de ud i en gentagelse og forstærkelse af de uhensigtsmæssige mønstre.

Mandefald viser et par positive eksempler på, at inddragelse i nye fællesskaber hjælper de mænd, der er faldet ud af arbejdsmarkedet og måske ind i en depression. Når nogen tager initiativet til det.

Det lader til, at nogle mænd skal tage initiativet for andre mænd. Eller måske, at nogle skal påtage sig at være høvdinge, så de sårbare mænd kan finde en plads i et nyt hierarki. Nogle finder aktiviteter og måske venskaber i Mænds Mødesteder, andre går i mere terapeutiske grupper og lærer at tale om deres følelser.

What Women Want

Selv om det ikke siges direkte, så kommer vi her ind på noget af det, de ”krævende” kvinder efterspørger.

  • Mænd, der kan tage vare på sig selv (og ikke indtager offerrollen)
  • Mænd, der kan pleje deres interesser i mandefællesskaber (sammen med ”drengene”)
  • Mænd, der kan tale om deres følelser – men ikke er afhængige af netop en kvinde at tale med

De behøver hverken være succesfulde forretningsmænd eller berømtheder eller muskuløse modelmænd. Selv om kvinderne selvfølgelig, præcis som mændene, har individuelle præferencer.

Psykologen Torben Bechman fremkommer i Mandefald med den påstand, at singlekvinderne går efter de gifte mænd – fordi de repræsenterer gode egenskaber, f.eks. evnen til at indgå i et stabilt parforhold. Vel næppe, hvis de ved den lejlighed demonstrerer, at de også er utro mod netop det stabile parforhold?

Tilknytningsmønstre og kærlighed

Her kommer vi ind på vores menneskelige tilknytningsmønstre. Cirka halvdelen af os har fra barndommen et trygt tilknytningsmønster, hvilket gør det sandsynligt, at vi kan indgå i et trygt og ligeværdigt parforhold. Den anden halvdel af os har et utrygt tilknytningsmønster, hvilket ofte fører til ustabile parforhold og længere singleperioder.

Den kvikke læser vil selvfølgelig bemærke, at de mønstre ikke er kønsbestemte. Ligesom nogle af de ensomme mænd i Mandefald er vokset op med psykisk sygdom og alkoholmisbrug i hjemmet, må nogle af kvinderne have gjort det.

Disse kvinder er imidlertid blevet taget under feminismens vinger som undertrykte. Det ændrer ikke deres tilknytningsmønstre, men giver dem dog en positiv identitet som en gruppe, der har fortjent at få hjælp.

Det sikrer dem ikke mod at indgå i dysfunktionelle forhold eller betyder, at de undgår psykiske sygdomme og afhængigheder. Eller for den sags skyld, at nogle kvinder ender isolerede, ensomme og syge.

Tilknytnings-nissen flytter med

Og ja – kvinder og mænd med utrygt tilknytningsmønster har en tendens til at tiltrække hinanden. Ofte i kortvarige forhold. Ofte i problematiske forhold.

At score en gift mand, potentielt en mand med et trygt tilknytningsmønster, ændrer ikke tilknytningsmønsteret hos kvinden. Det er sjældent en holdbar kombination.

De kvinder, der ikke har fundet en trygt tilknyttet mand, vil derimod have glæde af at arbejde med deres egne mønstre. Vi kan ikke lave om på andre mennesker, men vi kan ændre på vores egen adfærd. Vi kan faktisk opelske en ”tillært tryg tilknytning” som voksne og dermed tiltrække tilsvarende partnere.

Ingen frelsende engle

Det er samme lære, de sårbare mænd kan drage. De kan ikke tvinge en kvinde til at elske dem. De kan derimod vælge at tillære en adfærd, som er attraktiv i kvindernes øjne. Det handler blandt andet om at tage ansvar og ikke stille sig i offerrollen og vente på en frelsende engel.

Det er ikke nemt. Hvis udfordringerne er misbrug, dårligt helbred og social isolation, er der nogle skridt, der må tages først.

Som Mandefald opsummerer, så er den gamle familiemodel med en fysisk hårdtarbejdende mand, der forsørger familien, og en omsorgsgivende kvinde, der dækker hans emotionelle behov (og de seksuelle), ikke længere gangbar.

Velfungerende mænd kan også falde

Ellers velfungerende mænd og familiefædre, der pludselig ved skilsmisse mister familien, viser sig mange gange også at være faldet i den fælde. Konen har været deres emotionelle anker. De har svært ved at navigere i tilværelsen alene.

I forhold til at indlede et nyt forhold er deres referenceramme den traditionelle rollefordeling. Den er ikke nødvendigvis attraktiv for en moderne, selvstændig kvinde. Og derfra kan vejen som nævnt gå mod isolation, misbrug, depression og dårligt helbred.

Det handler ikke (aldrig) om rigtigt og forkert. Det handler om handlinger og konsekvenser.

Mennesker i udvikling

Samfundet udvikler sig. Vores forventninger til parforholdet udvikler sig. Vi kan fastholde gamle normer og forventninger, men vi kan ikke kræve, at andre skal lade være med at udvikle sig. Det betyder på den anden side ikke, at vi skal lade os rive viljeløst med udviklingen. Men det er vores eget ansvar.

Mandefald med Hollywood-ending

For at manden og kvinden kan gå ind i solnedgangen hånd i hånd, kræver det, at de spiller på en jævn bane – at de kender sig selv. Så er bumpene til at håndtere. Foto: Stocksnap, Pixabay

Pointen er, at vi må lære at forholde os til virkeligheden og til andre mennesker. Det gør vi først og fremmest ved at stå sikkert i os selv. Som mænd. Som kvinder. Hvis jeg må tillade mig en af de generaliseringer, som jeg indledte med, så er kvinder mere tilbøjelige til at arbejde med sig selv.

Markedet bugner af tilbud om selvudviklingskurser af den ene og den anden slags. For kvinder. Mange variationer over temaet ”kvinde, kend dig selv”.

Det’ for mænd

Der findes heldigvis også sådanne kurser for mænd. Ofte pakket ind i maskulin sprogbrug og fysiske aktiviteter for ”rigtige mænd” (og med klare ledere for grupperne). Sådanne ritualer kan være en gavnlig indgangsvinkel for mange. Andre vil sikkert foretrække en mere afslappet rundbordssamtale.

Målet er det samme. Netop: ”Mand, kend dig selv”.

Det arbejde med at finde din maskuline essens kan være gavnligt, uanset om du er ensom eller bare alene. Eller i et parforhold.

Det handler ikke om, at mænd og kvinder skal være ens. Eller at alle kvinder og alle mænd skal være på en måde. Det handler om, at du finder din måde. Det handler om, at du gør det med erkendelsen af, at dine valg har nogle konsekvenser.

Har du lyst til at tale om det? Så kan du booke en samtaleterapi her, eller du kan tjekke mit bud på en mandegruppe ud her (”Det’ for mænd” under foredrag).