fbpx
Hvis en medicinalvirksomhed opdagede, at en eksperimentel behandling medførte, at forsøgspersonerne blev forelskede, ville de så udnytte det kommercielt? Dumt spørgsmål, ikke? Kærlighed på recept ville være en ren pengemaskine. Copenhagen Theatre Circles forestilling The Effect udforsker sammenhængen mellem hjernens kemi og vores følelser.

Strengt taget er den medicinske del af plottet, at to forsøgspersoner, som får en eksperimental behandling mod depression, udviser tegn på ”infatuation”, hvilket strengt taget oversættes til ”betagelse” eller ”forelskelse”. Altså ikke kærlighed på recept, men forelskelse på recept.

Men er det særlig svært at forestille sig de kommercielle muligheder i en pille, der med et slag kunne sætte parforholdets konflikter på pause, fordi parterne genforelskede sig i hinanden og igen så hinanden i dette rosenrøde skær. Og i øvrigt fik lyst til at dyrke sex hele tiden.

Love Potion Number Nine

For slet ikke at tale om de mere suspekte muligheder i en ”drug”, der kunne få hvem som helst til at blive forelsket i en – en ”love potion number nine”.

Hvis vi skal forblive i virkelighedens verden, så forskes der på livet løs i medikamenter til kvinder, der kan modsvare mændenes potensmidler (som giver manden muligheden, fordi lysten stadig er der). For kvindernes vedkommende synes problemet dog snarere at være manglende lyst, ikke evne.

Så vidt bevæger The Effect sig inden for virkelighedens verden. En helt anden ting er, at antidepressiv medicin, som den ser ud i dag, ofte har den beklagelige sideeffekt, at den dæmper sexlysten.

Dopamin og andre drugs

Det handler alt sammen om at mætte belønningscenteret i vores hjerne. Det aktive stof er dopamin. Det udløses ved forelskelse, ved orgasme og ved påvirkning af forskellige stimuli. Det gælder alt fra narkotika og alkohol over spil til sukker. Så ja, vi kan få hjerne til at føle sig lige så lykkelig som ved en forelskelse.

Hvad sker der inde i hjernen, når vi bliver forelskede – og når vi elsker. “The Effect” udforsker om kærlighed kan fås i pilleform. Kristen Flanagan og Constantin Gindele i “The Effect”.

Der er imidlertid en usikker alliance mellem ydre stimuli og vores lyst. Som Shakespeare bemærker, så vækker alkoholen vores lyst, men ”takes away the performance”. Det kan være så som så med vores præstationer. Men vi slipper hæmningerne og tør nærme os målet for vores begær.

Til gengæld er vi måske netop mere i kontakt med de helt basale drifter end med vores følelser. Det handler om sex, ikke om kærlighed.

Kærlighed ved første blik (eller det, der ligner)

Det er sådan set også en af pointerne i The Effect. Jeg tror, de fleste har oplevet at score/blive scoret. Flirt og forførelse har en berusende effekt. Opmærksomheden. Nysgerrigheden. Håbet om noget, der er bedre end sidste gang. Måske håbet om, at dette endelig er ”den ægte vare”.

At ride på denne bølge af hormoner kan sagtens resultere i drømmesex. Begge parter er tændte og kan – hvis de ikke samtidig er sløvede af alkohol eller stoffer – fortsætte den nydelsesfulde udforskning af hinanden i timevis.

Det er sex efter det, som ofte beskrives som ”kærlighed ved første blik”. Eller i hvert fald ”infatuation” ved første blik. Den forskel vender jeg tilbage til.

Ingen tvivl om at den unge, eventyrlystne Tristan i The Effect gerne vil score den kønne Connie. Men hun er en karriereorienteret studerende, som egentlig har slået sig til tåls med, at hendes ældre kæreste er forelsket i hende. Det eksperimentelle medikament har imidlertid effekt på dem begge.

Men er det kærlighed på recept?

Deres interaktion – blandt andet et oprørsk flugtforsøg fra forsøgscenteret, hvor de overvåges 24/7 – skaber samtidig den spænding og forhøjelse af hormonniveauet, som fremmer netop potentialet for en forelskelse. Alle, der har kastet sig ud i sex på første date, ved, hvad jeg snakker om. Men hvad skyldes medicinen, og hvad skyldes situationen?

Kærlighed på recept

De er frivillige forsøgskaniner i et forsøg med antidepressiv medicin, men de opfører sig som om de er forelskede … med det er de måske også. Constantin Gindele og Kristen Flanagan i “The Effect” 

Parallelt med den muligvis medicinfremkaldte forelskelse mellem de to unge forsøgspersoner viser det sig, at der er en gammel forbindelse mellem chefen for Hope Synth Laboratories og lægen med ansvar for selve forsøget. En affære på en konference for flere år siden.

Her oplevede de en ”infatuation”, måske efter et par drinks, som de levede ud. På trods af at han var gift.

Men var det bare endnu en affære for ham? Og blev hun virkelig forelsket i ham?

Og hvad med kærligheden?

Ja, The Effect har sin dramatiske kurve og sine konklusioner, der også handler om kærlighed udfordret af psykisk sygdom. Dem skal jeg ikke afsløre af hensyn til dem, der måske får mulighed for at opleve Lucy Prebbles drama en anden gang.

Kærlighedshormonet

I virkelighedens verden kommer der imidlertid flere hormoner ind i billedet. Det er først og fremmest oxytocin, tilknytningshormonet eller kærlighedshormonet. Hormonet er afgørende for forholdet mellem forældre og børn, og påvirker selvfølgelig også forholdet mellem de voksne partnere.

Oxytocin udløses også som en del af vores belønnings-cocktail efter sex. Det siges, at det medfører en følelsesmæssig tilknytning mellem to mennesker, når de har haft sex mere end seks gange. Mænd er med deres højere testosteron-produktion mere modstandsdygtige end kvinder, men effekten gælder begge køn.

Som art er vi helt afhængige af, at forældre elsker deres børn og derfor sørger for dem – giver dem mad, tryghed og omsorg. Kærlighed, med andre ord. Barnet vil aflæse forældrene og tilpasse sig dem for at bevare deres livsnødvendige kærlighed.

Vi vil som forældre altid komme til at præge vores børn. Vi kan bare håbe, at vi ikke kommer til at give dem alt for mange traumer.

Kærlighedsmønstre

I alle tilfælde påvirker forældrerelationen vores tilknytningsmønstre senere i livet. Populært sagt om vi har let ved at blive forelskede og uproblematisk kan gå fra forelskelse til kærlighed i stabile relationer. Eller ej.

Samtidig udmønter vores afspejling af forældrene sig i skygge/maske-relationen, der betyder, at vi vil blive tiltrukket af karaktertræk hos en partner, som umiddelbart virker positive, men som senere viser sig at svare til de egenskaber, vi ikke bryder os om hos en af vores forældre.

Det er næsten en joke – eller det er det i stykket – at Dr. Toby Sealeys forskning i psykiatrien er affødt af forholdet til hans far. Symboliseret ved den hjerne han donerede til forskning. Lius Montero i “The Effect”.

Det vil altid indeholde potentiale til en konflikt – ofte omtalt som magtkampen – når forelskelseshormonerne damper af efter 6-18 måneder. Det kan føre til, at den ene af parterne ender med at dominere forholdet – hvilket fører til et dysfunktionelt forhold.

Eller det kan føre til selvindsigt hos begge parter. Vi kan tale om en forløsning, der hjælper begge parter til at forlige sig med de egenskaber, som de også har, men har fortrængt. Sker det, er potentialet der til et ligeværdigt og stabilt forhold.

Selv om de to sidstnævnte mønstre – tilknytning og skygge/maske – er udløst af hormoner (oxytocin), så er der tale om en psykisk prægning, som vi kan arbejde med kognitivt. Prægningen er sket, men vi kan arbejde med den og vælge, hvordan vi vil handle i forhold til den.

Sex og kærlighed på recept (eller ej)

Så kan vi potentielt få forelskelse – lyst – infatuation på recept? Helt afgjort. Det skal dog ikke forveksles med kærlighed.

Et medikament ville afgjort kunne hjælpe et forhold, hvor den ene af parterne (som regel kvinden) ikke har fysisk lyst til sex, men gerne vil have det, fordi kærligheden er til stede. Men vi kan også spørge, om der er andet, der bremser lysten.

Et medikament ville også kunne hjælpe i forhold, der er gået i stå i frustrerende skænderier og seksuelt dødvande. Det kunne give parret lysten til at arbejde med deres udfordringer. Derved ville det kunne fremme, at parret nåede frem til et kærligt forhold. Men det er ikke det samme som kærlighed på recept.

Sex på hjernen (og kærlighed)

For kærligheden i sig selv? Er det ikke netop at kunne elske på trods af forskelligheder og på trods af partnerens uperfektheder? Eller netop på grund af forskellighed og uperfekthed? Det går selvfølgelig begge veje. Kærligheden er et miks af hormonelle reaktioner på hinanden og af en psykisk kompatibilitet.

Er vi blot viljeløse aktører i vores hormoners vold, eller har vi en vilje – og dermed evnen til at vælge kærlighed. Det spørgsmål rejser “The Effect” også. Her Kathryn Dorgan.

Begge dele kræver en vilje: Når vi tænker kærligt om et menneske, begynder vi at føle kærligt om det menneske. Når vi tænker sexet om et andet menneske, sætte vi gang i den hormonelle reaktion, der giver os lyst til sex med det menneske.

Men selvfølgelig kan vi sætte gang i de tanker hos hinanden. Vi kan give hinanden lyst.

Det er som nævnt det, der sker, når vi flirter med hinanden, og det holder jeg tit foredrag om – skriv dig på nyhedsbrevet, hvis du har lyst til at få besked, når det sker næste gang.


The Effect blev opført af Copenhagen Theatre Circle i samarbejde med Assemble Theatre Collective på Krudttønden 1.-10. oktober. Forestillingens morsomme og velgennemførte præmis, at publikum inkluderes i rollen som forskere og investorer, der overværer forsøget, blev naturligvis kun styrket af Covid-19-restriktioner med mundbind og hygiejniske forskrifter.

Med: Kristen Flanagan, Constantin Gindele, Kathryn Dorgan, Luis Montero og stort supporting cast.

Instruktion Carol Hayes

Manuskript: Lucy Prebble

Fotos: Laura Voinescu