Ligestilling: kan kvinden tage initiativ til sex?

Selvfølgelig kan kvinden tage initiativ til sex. Jamen, siger du ikke, at kvinden har invitationsretten, og manden har initiativretten, spørger du måske. Jo, men hvis du prøver at se det som energier, som begge køn indeholder, så er det simpelthen et spørgsmål om at handle ud fra den energi, du ønsker. På den måde er der ligestilling. En helt anden ting er så, hvilken energi du vækker i den anden. Så lad os kalde det ”flirt med energierne”.

Lad mig først slå fast, at mange mænd, der bryster sig af, hvem de scorede i byen sidste weekend, i virkeligheden er blevet scoret. For selvfølgelig kan kvinden tage initiativ til sex.

Den seksuelt sultne kvinde, der har brugt timer på at barbere ben, lægge makeup, finde den forførende duft og det frække lingeri og til sidst et outfit, der præsenterer hende bedst muligt, kan selvfølgelig blive scoret. Men det er mindst lige så sandsynligt, at hun har udset sig sit offer og lokket ham til at score.

Fristet over evne

Ligesom hun sandsynligvis har afvist adskillige tåbelige scorereplikker fra uinteressante emner. Om hun kan lokke en uvillig mand til at score hende? Findes han, fristes jeg til at spørge. Mange utro mænd vil sikkert hævde, at de blev fristet over evne netop af en forførende kvinde.

Men naturligvis lod de sig friste. Det er altid et valg.

På samme måde kan man spørge, om en mand kan score en kvinde, som ikke har lyst til at blive scoret. Hvis der ikke er tale om et ulige magtforhold – altså sexchikane og et potentielt overgreb – så er svaret nej. Kvinden har også et valg.

Skal vi gå hjem til mig og knalde?

Men når vi så kommer til kvinden, der kigger en lækker mand ud og direkte spørger ham, ”skal vi gå hjem til mig og knalde”? Fungerer det?

Det fungerer antagelig bedre, end hvis en mand forsøger samme direkte tilgang til en kvinde, han ikke først har flirtet med. Nogle mænd vil dog også blive slået helt ud af kurs ved dette skift i rollefordelingen. Han har ikke taget initiativ, og pludselig tager kvinden initiativ. Han er blevet objekt frem for subjekt.

Men bemærk, at han heller ikke har inviteret. Han har ikke kigget hende ud og besluttet sig til, om hun er attraktiv eller fuckable, som det populært udtrykkes. Han skal med andre ord på få sekunder beslutte sig til, om han har brug for at få lettet trykket. Og så meget, at han vil gøre det med hende.

Det gælder sådan set også, hvis en kvinde og en mand har stået og talt sammen ved et selskab. Hvis han ikke har reageret på hendes invitationer – for eksempel flirtende berøringer – og viser initiativ for at føre samtalen i intim retning, så er hun ikke på hans radar som potentiel sexpartner (endsige kærestepotentiale).

Skal vi følges ad hen til stationen?

”Skal vi følges ad hen til stationen”, spørger hun.

Det er en klar invitation til at blive alene sammen. Med alle de muligheder, det åbner; at følges hele vejen hjem i toget, at stoppe et sted på vejen og fortsætte flirten, at tage en taxi til den nærmeste adresse og flå tøjet af hinanden.

En mand, der er fri på markedet, vil reagere på kvindens invitation, hvis han anser hende for attraktiv. Hvis han er interesseret. Hvorfor skulle han dog ikke det? Medmindre han anser hende for en ”overscoring” i så høj grad, at han har filtreret hende fra og overser hendes invitation.

Og ja, ham kan den underskønne kvinde givetvis godt trække med hjem med et direkte initiativ.

Men denne mand har tydeligvis et problem med sit seksuelle selvværd. Kvinden vil med sit tilbud om sex stå i rollen som redder. Han vil få rollen som offer. Hun vil blive den dominerende og styrende. Det er der ikke noget i vejen med, men så er det en rollefordeling, som de – og især hun – har valgt.

Kan kvinden tage initiativ til sex-dates

På datingsites – og især efter Tinder-modellen, hvor begge parter skal have givet udtryk for interesse – kan kvindens initiativ ved at skrive først let opfattes som desperat. Hun er let at score. Det vil ofte resultere i en forventning hos manden om, at der ikke er langt fra dating-latte til sex.

Hvilket muligvis forklarer, hvorfor nogle mænd på Tinder skriver, at kvinden skal skrive først. Så har hun kapituleret og accepteret, at der er hurtig sex på dagsordenen. Alternativt har mændene dårlige erfaringer med ikke at få deres henvendelser besvaret. Men: hvis du ikke vil spille spillet, så kan du heller ikke vinde.

Her er der selvfølgelig tale om traditionelle kønsroller. Altså den opfattelse, at manden skal spille op og levere nogle udtryk for kærlighed eller i den mindste begær, før hun lader fæstningen falde. Igen at manden scorer kvinden (uanset at det altså kræver, hun har lyst til at blive scoret).

Kendsgerningen på den seksuelle scene er, at manden der når frem til samleje, vil opnå udløsning – muligvis orgasme. Det er langt fra sikkert for kvinden. Det kommer an på mandens vilje og evne til at tilfredsstille hendes behov. Og naturligvis om kvinden giver udtryk for dem og kræver dem dækket.

Derfor kan en mand lettere sige ja til et one-night-stand. Han har alt at vinde, intet at miste.

Ligestilling om kaffe-dates

Jeg får ofte spørgsmålet fra kvinder i forhold til datingscenen (online dating), om de er for meget fremme i skoene. ”Skræmmer jeg mændene væk ved at tage initiativ”? Og her er det netop noget så simpelt som at skrive først, eller at være for hurtigt ude med ønsket om at følge op på dating-latten.

Eller i en version, jeg mødte for nylig, hvor en ung kvinde ikke holdt sig tilbage fra at gå hen til fremmede mænd, hun fandt attraktive, og give dem sit telefonnummer. Ja, nede på kebab-grillen eller for den sags skyld ved den berømte køledisk i Netto. Hun er selvfølgelig “fremme i skoene”. Det er et initiativ, men det er også i invitationsformen. For der sker jo ikke noget, med mindre manden tager initiativet og ringer til hende og inviterer hende på date.

I samme skuffe finder vi spørgsmålet om, hvorvidt man skal vente med sex til tredje date, hvis man ønsker mere end en seksuel relation.

Hvis vi læner os op ad Sexus Rapporten, så udtrykker mænd større lyst end kvinder. Det er med andre ord vigtigt for en mand, at sexen fungerer i et forhold. Hvornår i bekendtskabet han konstaterer dette, er vel egentlig underordnet.

Men mange mænd er helt sikkert kulturelt påvirket til at investere mindre i en kvinde, der ”giver” ham sex for hurtigt. Så er det ”bare” sex. Nogle mænd vil sikkert også føle sig fornærmede, hvis en kvinde understreger, at det her ”bare” handler om sex. Så har hun pludselig taget den maskuline rolle og gjort ham til objekt. Hendes tilfredsstillelse er i fokus. Uanset hvor god sexen er for ham.

Holdninger og fordomme

Når jeg skriver ”mange” og ”nogle” om både kvinder og mænd, så skyldes det, at vi er forskellige. Du kan ikke vide, hvordan din (sex)partner tænker, hvis du ikke spørger hende/ham. Dater vi? Er vi elskere? Er vi kærester? Hvad er din intention? Kan kvinden tage initiativ til sex? Du kan ikke vide, om dit initiativ, om dit ønske om/ja til sex bliver opfattet, som du mener det.

Så selvfølgelig kan du som kvinde iklæde dig din maskuline energi og tage al den sex, du har lyst til. Du kan få sex med alle dem, der har lyst til at have sex med dig. Om sexen er god, er en anden sag. Om du kan konvertere et one-night-stand eller en elsker til en kæreste? Ja, det kommer nok an på, hvor konventionel manden er.

Som nævnt vil mange mænd føle sig usikre ved at blive objekter. De vil måske endda føle sig fornærmede over, at deres seksuelle præstation ikke straks får en kvinde til at ønske ring, børn og prioritetsgæld.

Mænd efterlyser initiativ, men …

Paradoksalt nok vil mange mænd hilse det velkommen, at kvinder tager mere initiativ til sex. Som regel efterspørger mænd i parforhold netop, at deres partner tager mere initiativ til sex.

Det betyder dog sjældent, at de efterlyser, at kvinden tager den styrende/dominerende rolle i sengen. Det betyder snarere, at hun vender sig om i sengen efter den sene tv-avis og spørger, ”skal vi knalde”? Altså at hun tager initiativ til vanesex.

Men selvfølgelig hænger lysten til både at invitere og til at tage initiativ til sex sammen med kvaliteten – altså det udbytte, parterne hver især har af sexen. Og når kvinden så tager initiativ med en fræk invitation, for eksempel ved at lade ham se, at hun har det frække lingeri på, så kræver det selvfølgelig at manden griber den og forvandler den til handling.

Kan kvinden tage initiativ til sex, må hun også kunne tage en afvisning

Indtil videre ser jeg ikke en fundamentalt ændret bane for det seksuelle møde mellem mand og kvinde, mellem feminin og maskulin. En bane, hvor vi åbent giver udtryk for vores intention og følger vores lyst, uanset hvem der tager initiativet.

Det handler ikke om rigtigt eller forkert. Men det handler om, at hvis du som kvinde påtager dig den traditionelt maskuline rolle som initiativtager, så har den handling konsekvenser:

• At du bliver afvist af mænd, der ikke bryder sig om at blive objekter
• At du vil blive afvist af mænd, der ikke finder dig attraktiv nok
• At de mænd, der siger ja vil have svært ved at finde deres rolle i forførelsen og sexakten
• At du vil blive opfattet som ”gratis sex”
• At du vil blive dømt som ”ikke partnerpotentiale”

Flirten udjævner forskellen

Det handler alt sammen om holdninger. Om individuelle vurderinger. Om kulturelle normer. Mænd bliver også afvist, fordi de ikke er attraktive nok, fordi kvinden ikke gider være hans sexobjekt, og opfattet som mindre seriøse, hvis flirten ender med sex på første date.

Kan kvinden så tage initiativ til sex? Ja da, især hvis vi husker flirtereglen; at det også er et initiativ at sende en invitation (jf. den med telefonnummeret). Det handler om at nå frem til en jævn bane, hvor både kvinde og mand kan udtrykke sin interesse og sin intention. Om det nu er sex, sex med potentiale for gentagelse eller indledningen til et parforhold.

Hvis du har lyst til at høre mere om flirten, så skriv dig på nyhedsbrevet, så du kan se, hvornår jeg holder mit næste foredrag.

---

Topfoto: Free-Photos