De fleste har vist efterhånden vænnet sig til at blive indkaldt til årlige Medarbejder-Udviklings-Samtaler, MUS, på arbejdet. Det princip kan vi sagtens overføre til parforholdet – enten årligt, eller når vi føler trang til at udvikle det, altså Parforholds-Udviklings-Samtaler, PUS. Hvornår, hvor tit og hvor tidligt i forholdet kan du egentlig selv bedst afgøre.
I virkeligheden ville vi måske gøre os selv en stor tjeneste, hvis det var her, vi startede. På parforholdet, mener jeg. Vi har mødtes. Vi er blevet hovedkulds forelskede. Vi har datet. Vi har måske af praktiske grunde slået pjalterne sammen om en alt for dyr lejlighed i en universitetsby. Der er alle mulige grunde til, at vi er gledet ind i parforholdet. Fred med det.
For de modne singler, der overvejer at skifte status til ”i et forhold” – med eller uden fælles adresse – er det sjældent så impulsiv en handling. Er vi klar til at tage det næste skridt? Måske er her også en god lejlighed til at tage nogle problemer i opløbet. Det kan være ved at aftale, hvor tit, der er brug for en Parforholds-Udviklings-Samtale.
For vi kan ikke tage det for givet, at parforholdet udvikler sig, som vi ønsker det, uden at vi gør noget aktivt for det.
Sex og samliv
Vi ved godt, at venskaber skal plejes. Vi ved, at bilen skal til regelmæssigt syn. Alligevel er vi forbløffende gode til at antage, at kærlighedslivet bare folder sig ud helt af sig selv. Det er ikke nok, at du ser dig omkring og tænker if it ain’t broke, don’t fix it. I parforholdet er det nemlig ikke nok, at den ene er tilfreds.
At give ægteskabet/parforholdet er årligt eftersyn handler om vedligeholdelse. Eller, om du vil, forebyggelse af skilsmisse netop ved at afdække, om begge parter føler sig tilfredse. Eller et halvårligt eller månedlige eftersyn. Hvor tit, du nu føler behovet.
Parforholds-Udviklings-Samtalen, PUS, kan handle om sexlivet, men naturligvis også om alle andre aspekter af parforholdet. Foto: Brandon Roberts, Pixabay
Joan Ørting bruger i sin bog om De fem erotiske sprog PUS om ugentlige samtaler, hvor parret taler om, hvordan de hver især er tilfredse med sexlivet. Det er på den ene side en fin idé, på den anden side lidt begrænset i sit emne. I øvrigt vil mange givetvis gå død i, at skemalægge deres liv så meget.
Men netop i en udviklingsperiode – om det er en periode med fokus på sexlivet eller som nævnt forandringen fra singleliv til parforhold – giver det god mening at tage samtalen alvorligt og programsætte den ofte. At der er sex på programmet, og at det kan munde ud i dejlig sex, er en bonus.
Udvikling, ikke domstol
Men lad os tage det lidt større perspektiv. Det handler om hele parforholdet. Så kan vi evaluere, om det nu går godt med samarbejdet – altså kærligheden – og om vi har bevæget os derhen, hvor vi havde planlagt. Ved sidste PUS-samtale.
Ligesom på arbejdspladsen er det godt at anlægge en positiv tone. Udgangspunktet kan være, hvad der har været dejligt siden sidst. Og hvad vi drømmer om og håber på i den kommende tid. Så kan vi se på, om der er noget, vi hver især føler kunne blive bedre.
Husk, at det er en udviklingssamtale. Det er ikke en domstol, hvor der skal placeres skyld. Tager vi parforholdet op til revision som til en retssag med en imaginær advokat ved vores side, hvor begge parter stiller en række kritikpunkter op, som vi forventer at få erstatning for, så skal vi ikke forvente store smil og lykke bagefter.
Hvis PUS udvikler sig til en domstol, så er det bare et fortsat skænderi, hvor begge parter taber. Foto: Scott Payne, Pixabay
I en retssag er der en vinder og en taber. Er der en taber i eftersynet af parforholdet, er der faktisk to. Så det handler om at lytte, og det handler om at tale på den rigtige måde.
Parforholdets banehalvdele
Der findes uendeligt mange formler for, hvordan vi kan gennemføre sådan en samtale. Der er håndbøger, kurser – you name it. Et fælles træk er, at det gælder om at blive på egen banehalvdel og være empatisk.
Er du utilfreds med din partners opførsel, handler det om at beskrive dine egne følelser i den situation – ikke om at angribe din partners handlinger. Omvendt gælder det om at lytte efter hans/hendes følelser, ikke om at forsvare dine egne handlinger. Altså: ”Jeg føler mig overset, når …” ”Jeg bliver ked af det, når …” ”Jeg ville blive glad, hvis …” Og svaret bliver så, ”jeg forstår, at du føler dig overset, når jeg …” og så videre.
En sådan samtale kræver, at vi er oprigtige og virkelig gerne vil forstå, hvorfor den anden part nogle gange føler sig ked af det, overset, eller hvad det nu måtte være. Forståelse og accept af den andens følelser er ikke ensbetydende med, at vi er enige.
Der er i øvrigt ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem følelsen og den handling, der udløste den. Følelserne kan være ”gamle”. Det vil sige ekkoer af ting, der er sket for længe siden. Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at ændre handlingen.
Anne og Per
Lad os sige, at Anne føler sig tilsidesat, fordi Per tager til badminton med kammeraterne hver torsdag. Så betyder det ikke, at Anne og Per får det bedre, hvis Per dropper badmintonaftalen. Per føler sig måske ladet op af at vedligeholde sine venskaber gennem badmintonaftalen. Han ville tilsidesætte et vigtigt behov ved at droppe aftalen og så ville han blive ”taber”.
Formålet med en PUS er måske i højere grad at skabe forståelse for hinandens behov, end det er at indrette os efter hinanden. Foto: Stocksnap, Pixabay
Men ved at Per sætter sig ind i, at Anne ikke synes, det er fedt at sidde alene med børnene hver torsdag aften, og at Anne forstår, hvad aftalen betyder for Per, så kan de måske finde frem til en løsning, hvor de begge får mulighed for at lade op. Så kan de lade overskuddet komme hinanden til gode.
Derudover kan der som nævnt ligge nogle gamle følelser i det. Her kan det være en hjælp at benytte nogle metoder fra mindfulness, så fortiden ikke skygger for nutiden
De praktiske løsninger vil jeg overlade til Anne og Per.
Mediator for parforholdet
Er Anne og Per kommet lidt for langt fra hinanden – fordi de har forsømt PUS-samtalerne i den daglige travlhed – så kan det være nødvendigt at hente hjælp udefra. Det er ikke til at tage fejl af symptomerne. Her bliver samtalen nemlig ikke positiv og fremadrettet, men fyldt af bebrejdelser og ender måske i et skænderi. Ja, måske bare det at antyde, at der er behov for samtalen …
Det er en klassisk situation for parterapeuten.
Terapeuten kan opretholde den gode tone og netop guide parret til at blive på egen banehalvdel og tale om følelser og behov frem for at angribe partneren, men tværtimod lytte og være empatiske, når den anden taler. Terapeutens rolle er som mediator. Løsningerne – det er parrets eget arbejde.
Men lad os nu forudsætte, at PUS-samtalen mellem Anne og Per er forløbet godt. Skal vi så have lidt sex på bordet? At løse nogle af de praktiske problemer og udvise gensidig forståelse baner som regel vejen for større intimitet og bedre sex.
Sex i parforholdet
Selv om Sexus Rapporten entydigt fortæller, at folk i parforhold gennemsnitligt er mere tilfredse med sexlivet end singlerne, så kan vi ikke tage det for givet, at det kommer helt af sig selv. Det er aldrig sexet at blive taget for givet.
Det behøver ikke at handle om vilde sexfantasier. Anne savner måske lidt mere opmærksomhed omkring sine bryster. Jeg vil gætte på, at Per bliver mere tændt, hvis hun siger, ”jeg bliver helt vild, når du kæler med mine bryster, og bare trækker det ud, før du rører mig andre steder” end hvis hun siger, ”hvorfor kæler du ikke mere for mine bryster – synes du ikke længere, de er pæne?”
Det kan være meget stimulerende – for begge parter – at vi taler om, hvad vi kan lide, hvad vi gerne vil have mere af, hvad vi gerne vil prøve. Foto: Stocksnap, Pixabay
Pointen er den samme som med samlivsemnerne: At vi bliver på egen banehalvdel, udtrykker vore egne ønsker og ikke kritiserer partneren.
Hvis stemningen nu er god, så er tiden måske inde til, at Per og Anne udveksler et par fantasier, som de gerne ville prøve.
Et virkeligt parforhold
Anne og Per – og her benytter jeg navnene som alias for et virkeligt par – oplevede uventede udfordringer, da de efter mange års COLA-forhold (COuples Living Apart) besluttede sig for at flytte sammen. Pludselig var sexen ikke så hot længere. Hvor de tidligere længtes efter hinanden og var tændte, fordi de kun sås i weekenden, blev det hverdag og vane .Det faldt ikke naturligt, at det skulle ende med sex.
De fik heldigvis snakket om det, og besluttede sig for at gøre noget ved det: de satte den gode sex på dagsordenen. En ting, der lidt gav sig selv, var separate soveværelser. Deres fælles bolig var nemlig hus med anneks, så han havde sit soveværelse i hovedhuset, og hun i annekset.
Parforholds-Udviklings-Samtalen er selvfølgelig anvendelig uanset alder- og kønskonstellationen i forholdet. Foto: Anemone123, Pixabay
I dag sover de nogle gange sammen hos ham, andre gange hver for sig … og nogle gange inviterer hun ham på besøg. Det synes han, er vældig spændende: Hvad har hun på? Hvad har hun planlagt?
Det smukkes budskab er, at selv om Anne og Per stadig støder på udfordringer, så tager de dem op, og det går godt.
SUS
Har du og din partner brug for en mediator i jeres forhold, så kan du booke hjælp hos sexologen på 25 46 42 68 (send en sms). I kan også tage det på forkant, hvis I overvejer at flytte sammen og vil indøve nogle gode vaner i parforholdet.
Endelig er der muligheden for, at du som single har behov for at udvikle dit singleliv – eventuelt i retning af et parforhold. Det kan vi også tale om. Det bliver så en SUS, en Singlelivs-Udviklings-Samtale.
Du er også velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet, og lade dig inspirere af kommende blogs.
Topfoto: Pexels, Pixabay